Søren Linding har sat sig for at undersøge hvad der foregår i bestyrelseslokalerne med indflydelsesrige erhvervsledere omkring bordet. Hvordan skaber bestyrelsen værdi? Hvordan organiseres arbejdet? Hvordan tackles tidens store udfordringer? Hvor ligger de svære dilemmaer? Derfor har han interviewet en række af Danmarks tungeste bestyrelsesledere. Søren Linding er redaktør og erhvervskommentator på FINANS.
Bestyrelsestoppen med Nina Nærby: Danske bestyrelser overvurderer konstant sig selv
Magt, erfaring og status fører ofte til overdreven tro på egne evner, hvilket kan stå i vejen, når bestyrelserne i toppen af dansk erhvervsliv skal evaluere sig selv. Faktisk overvurderer de nemlig konstant sig selv.
Det fortæller bestyrelsesrådgiver Nina Nærby i denne særudgave af Bestyrelsestoppen, hvor hun bliver interviewet af Finans' erhvervskommentator og debatredaktør Søren Linding.
Nina Nærby driver konsulentvirksomheden Leadership Advisor, som blandt andet hjælper bestyrelser med evalueringer. Hun oplever, at der ofte er behov for ekstern hjælp til blandt andet at identificere risikoen for gruppetænkning, fordi få har lyst til at skille sig ud på en upopulær måde.
Nina Nærby peger også på uhensigtsmæssige beslutningsprocesser i mange bestyrelser.
Beslutninger træffes ofte for hurtigt og inden for for snævre rammer, tager udgangspunkt i direktionens oplæg, og tidligere beslutninger bliver sjældent genbesøgt. Der er med andre ord fortsat mange blinde vinkler og bias.
Gæst: Nina Nærby, bestyrelsesrådgiver
Vært: Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans
Podcastredaktør: Kasper Søegaard
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
16 May 2026
Bestyrelsestoppen med Lars Nørby Johansen: God selskabsledelse må ikke blive et monster
Han er nærmest at betragte som en ”godfather” i den danske bestyrelsesverden.
Lars Nørby Johansen har en alenlang bestyrelseskarriere bag sig, og han stod også fadder til udviklingen af det første sæt anbefalinger for god selskabsledelse – også kendt som governance – tilbage i 2001 i kølvandet på en række store erhvervsskandaler i USA.
Når Lars Nørby Johansen taler om god selskabsledelse, lytter man.
I denne episode af Bestyrelsestoppen advarer han om, at et governance-kodeks kan udvikle sig til et ”compliance-monster”, der risikerer at ende som en formaliseret tjekliste, der i mange tilfælde overskygger den reelle ledelse.
Gæst: Lars Nørby Johansen, professionelt bestyrelsesmedlem
Vært: Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans
Podcastredaktør: Kasper Søegaard
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
9 May 2026
Bestyrelsestoppen med Mads Nipper: Bæredygtighed må ikke forsvinde, selv om verden brænder
Mads Nipper er en mand med mange ansigter.
Han blev ansigtet på Ørsteds voldsomme aktierutsjetur som topchef i den turbulente periode fra 2021 til januar 2025, hvor han blev afløst af Rasmus Errboe.
Samtidig er Mads Nipper blevet et symbol på den grønne omstilling og ESG-dagsordenen i dansk erhvervsliv – en dagsorden, han kæmpede for at forankre først i Grundfos og siden i Ørsted.
Men bæredygtighed er nu under pres og rykket ned på prioriteringslisten i mange virksomheder i takt med den voksende geopolitisk uro.
I denne episode af Bestyrelsestoppen fortæller Mads Nipper, hvordan man holder fast i ESG-dagsordenen i bestyrelseslokalet, selv når problemerne hober sig op uden for.
Gæst: Mads Nipper, professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere topchef i Ørsted og Grundfos
Vært: Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans
Podcastredaktør: Kasper Søegaard
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
Host of Bestyrelsestoppen med Søren Linding?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.