Young Adults, YAS er en podcastserie for unge, af unge, der dykker ned i ungdomsliv og ungdoms-kultur.
I hver episode inviteres gæster ind i studiet, og ud fra vores egne oplevelser og erfaringer reflekterer vi over de emner, der fylder hos os. Vi tager udgangspunkt i en kulturoplevelse – et teater-stykke, en film, litteratur, musik, en demonstration eller noget helt andet, og vi taler om alt fra kærlighed, kønsnormer og klimadebat til ensomhed, stress og angst.
Podcastserien er produceret af Karoline Tankevicius Lau.
16. Nietzsches forårsrengøring: Ud med de kristne værdier
Filosofi! Sludder for en sladder? Eller verdensomvæltende øjenåbner?
I dette afsnit af YAS taler jeg med min veninde Augusta om filosofi med udgangspunkt i en af de gamle kendinger - Friedrich Nietzsche. Nietzsche er kendt for at erklære, at Gud er død og for at opfordre til at forkaste de kristne værdier, som ifølge ham er roden til alt ondt i verden. Derfor tænkte vi det passende at udvælge et af hans sidste værker "Antikrist" til diskussion.
I afsnittet introducerer vi Nietzsches biografi og hans eftermæle. Vi dykker ned i Antikrist, hvor vi både diskuterer Nietzsches filosofi og skrivestil. Vi taler også generelt om filosofi, hvad det er for en størrelse, om det er noget, som vi har lyst til at beskæftige os mere med - Karoline forklarer, hvorfor hun før har været skeptisk over for faget, og Augusta forklarer, hvorfor hun er vild med det.
Vi håber, at I vil lytte med!
Afsnittet er produceret af Karoline Tankevicius Lau
11 Mar 2022
15. Hit me boba one more time
Bubble tea har taget verden med storm. Men hvor kommer disse insta-worthy og megalækre drinks egentlig fra? Og hvor i København skal man smide sine hårdttjente monetos, hvis man gerne vil have den absolut bedste af slagsen?
Jeg har sammensat et ekspertpanel bestående af mig selv og min lillesøster Victoria til at finde frem til svarene. Vi er OG-boba-drikkere og har tilsammen drukket litervis af bubble tea. I dette afsnit har vi sat os for at tale de forskellige københavnske bubble tea-steder igennem og undervejs give jer lidt kulturelt indspark og grineren bubble tea-relaterede anekdoter. Steder bedømmes på smagen af teen (eller anden væske), tapioka-perlerne og diverse toppings, autencitet og pris.
I kan hoppe over på insta-profilen @youngadults_podcast for endnu mere boba-content ;))
Oversigt over indhold:
0:00-12:20 Introduktion, hvad er bubble tea, og hvor stammer det fra?
12:25 Taste of Taiwan + Mad hatter
19:00 Boba drop + Hyggechi + Bingcha
33:00 Honourable mentions: Bryggens tehus + Tealicious + Tea time
Dette afsnit er produceret af Karoline Tankevicius Lau
11 Feb 2022
14. Palindromer, minimalisme og BOB
Marie og jeg kaster os i dette afsnit ud i at diskutere den danske minimalistdronning Helle Helles nyeste roman "BOB". Vi taler blandt andet om, hvor relaterbart det er, at hovedpersonen er så ung og retningsløs. Vi runder også genren og skrivestilen, der kræver, at læseren udøver lidt hjernegymnastik for at kunne følge med.
Vi håber, at I vil lytte med :))
Det anbefales, at man læser bogen før lytning, da vi spoiler handlingen undervejs i afsnittet.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gutkind Forlag.
Afsnittet er produceret af Karoline Tankevicius Lau.
Host of Young Adults - YAS?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.