Velkommen til AKTIV – podcasten, hvor en professionel træner møder en passioneret amatør til ærlige samtaler om træning, løb og livet i bevægelse.
Her får du inspiration til både styrke og cardio, tips til et sundere liv, og et kig ind i de nyeste tendenser inden for fitness og velvære.
Af Nikolaj Dylsing og Coach Kallon.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy (https://acast.com/privacy) for more information.
Hvilke ting burde du gøre i din træning, som du sikkert ikke gør?
Vi ved det jo godt. Der er en masse ting, vi burde gøre for at blive bedre løbere, passe på kroppen eller få mere ud af vores træning generelt. Men hvor tit får vi dem egentlig gjort?
Måske er det tiden, der mangler. Måske er det dovenskab. Eller måske er det bare, fordi det er kedeligt at lave specifikke øvelser eller holde hviledag.
I dagens program tager vi fat på alle de ting, der burde være en fast del af vores træning, men som vi alt for ofte springer over. Vi snakker om alt fra morgenbevægelse og målrettet styrketræning til at lytte til kroppen og meget mere.
Og så forsøger vi at lave den uofficielle guide til træningsafbud: Hvor lang tid i forvejen skal du melde afbud for at slippe for en bøde?
Hosted on Acast. See acast.com/privacy (https://acast.com/privacy) for more information.
13 Oct 2026
Med Sebastian Fini – hvorfor skifter Danmarks bedste mountainbikerytter disciplin?
AKTIV afsnit 100 – jubilæumsafsnit med danmarks bedste mountainbikerytter, Sebastian Fini!
Han har vundet alt, hvad der er værd at vinde i Danmark, taget sølv til EM og i 15 år konkurreret blandt verdens bedste mountainbikeryttere. Alligevel har Sebastian Fini netop valgt at skifte spor og forlade sin foretrukne disciplin, XCO – den olympiske distance.
I stedet kaster han sig over XCM, langdistance-mountainbike. Men hvorfor skifte disciplin, når man allerede er blandt de bedste? Hvad sker der, når man mister gnisten for det, man har brugt det meste af sit liv på? Og hvordan ændrer det træningen at skulle konkurrere på længere distancer – samtidig med at man snart bliver far?
Vi taler også om Sebastians vilde kondital og VO2max og om et styrt, han betragter som et mirakel, at han slap så godt fra. Med til den historie er, at hans kone vækkede ham fire gange i løbet af den efterfølgende nat for at holde øje med tegn på hjernerystelse. Dagen efter stillede han alligevel op til DM – og smadrede konkurrenterne.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy (https://acast.com/privacy) for more information.
6 Oct 2026
Med Kristian Uldbjerg Hansen – hvad gør et års skade ved en atlet på toppen af sin karriere?
Sidst vi mødte Danmarks bedste mellemdistanceløber nogensinde, var han flyvende. Han havde netop smadret egne rekorder og var på toppen af sin karriere.
Kort tid efter gik det den helt modsatte vej.
En skade satte ham tilbage, og i omkring et år har Kristian Uldbjerg Hansen kæmpet for at komme tilbage.
For os, der bare motionerer, kan en skade være virkelig hård. Men hvordan er det, når din sport samtidig er dit arbejde, din identitet og det, du lever og ånder for?
Vi møder Kristian til en ærlig snak om det sidste år. Om de hårde dage. Om tvivlen på, om han nogensinde kommer tilbage. Om at se kritisk på, hvad han selv kunne have gjort anderledes. Om at slukke for sociale medier. Og om hvad han vil gøre anderledes, når han står på startstregen igen.
Og så kommer UH, som han bliver kaldt, også med et par gode tips til din løbetræning – og styrketræningen rundt om, så du ikke bliver skadet.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy (https://acast.com/privacy) for more information.
Who has been a guest on AKTIV
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Julie Hyld
Mathias "Zanka" Jørgensen
Emma Østergaard
Kristian Uldbjerg Hansen
Laura Kassem
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
4.8 / 5
97 ratings
Contact AKTIV
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine