Her kan du lytte til Danmarks Jægerforbunds podcasts. Vi publicerer podcasts om flere forskellige emner og ofte i serier - f.eks. vores serie om jagthunden, serien om jægernes våben og vores serie om jagtformer. Men på denne side har vi valgt at samle alle podcasts. På den måde kan du finde Danmarks Jægerforbunds podcasts ét sted, og når du følger denne serie, vil du få en notifikation hver gang, vi publicerer en ny podcast. Uanset emne.
Rigtig god fornøjelse!
Journalist Christian Lang Jensen har haft fornøjelsen af at følge de to brødre Michael og Gert Larsen på en strandjagt og efterfølgende fået en snak med dem om den fascinerende jagtform. Det har resulteret i en artikel, du kan læse i anden udgave af Jæger, 2026, en video, du kan se på jægerforbundets YouTube-kanal og - ikke mindst - denne podcast.
I podcasten fortæller Michael og Gert om de mange glæder, som følger med, når man hopper i prammen og begiver sig ud på havet. De kommer også ind på, hvordan de selv har konstrueret en hel del udstyr gennem årene. Sidst men ikke mindst kaster de et blik tilbage på de 55 år, hvor strandjagten har været en afgørende del af deres liv.
God fornøjelse!
28 Nov 2025
Jagthunden: Skudræd eller situationsræd?
Når en jagthund frygter lyden af et skud, kaldes den ofte for skudræd — men oplevelsen kan lige så vel handle om selve situationen frem for knaldet. I denne podcast forklarer Ove Dam Hedegaard, Danmarks Jægerforbunds jagthundekonsulent, hvorfor det er vigtigt at skelne, og hvordan den rette tilgang til genoptræning kan være vidt forskellig alt efter, om hunden reagerer på selve lyden eller på de billeder og signaler, den forbinder med jagt og skud.
Vært: Jacob Munkholm Jensen
8 Sept 2025
Fællesskab gennem fugle: Rovfuglene i Gribskov
Hvordan kender man forskel på rovfuglenes reder? Hvad skal man gøre, hvis man kommer til at forstyrre en rugende rovfugl? Og hvorfor stjæler rovfuglene nogle gange hinandens reder? Det er tre af mange spørgsmål du får svar på, når du lytter til denne podcast. Sammen med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) driver Danmarks Jægerforbund projektet ”Fællesskab gennem fugle”, som er finansieret af 15. juni fonden. Der er tale om to delprojekter – ét om kragefugle og ét om rovfugle. Det er rovfuglene, du kan blive klogere på i denne podcast.
Vært: Emma Astrup Sørensen
Gæster: Per Ekberg og Luise Ekberg
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
5.0 / 5
1 ratings
Host of Alle podcasts fra Danmarks Jægerforbund?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine