Amerikanerne valgte demokraten Joe Biden som deres kommende præsident ved præsidentvalget i november, men hvad er det for et land, han skal lede? I 'Amerikanske stemmer' møder vi amerikanerne, der fortæller om deres liv og hverdag i et splittet og kriseramt USA. Sammen med vært og journalist Anne Alling, der selv er bosat i Nashville, bliver vi klogere på, hvem amerikanerne er, hvad der betyder noget for dem, og hvilken fremtid de drømmer om.
Med Joe Bidens magtovertagelse er en æra slut i amerikansk politik, og det samme er “Amerikanske Stemmer” for denne gang efter 6 måneders programmer om en hektisk valgkamp og en mildest talt vanvittige tid i amerikansk politik og historie. I denne sidste udsendelse af programmet, spoler vært og producer, Anne Alling båndene tilbage for at genopleve de nok vigtigste måneder i nyere amerikansk tid fortalt gennem amerikanerne selv. Amerikanere fra diverse samfundslag og alle afkroge af landet, der har givet os et personligt indblik i deres verdenssituation, holdninger og forhåbninger for landet. Medvirkende: Jesse Lee Jones, Marquita Bradshaw, Taylor Lyons, Stacey Weaver, Cjaye, Holly Jeffreys, Paul Haney, Nancy Kelly, Mike Geurin, Marion Newman, Edmund Thornton, Carolyn Foster, Chris Whitney og Osie Greenway. Vært og Producer: Anne Alling
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
22 Jan 2021
I hælene på soldater og Trump-støtter under Bidens indsættelsesuge
25.000 soldater, trussel om væbnede demonstrationer i alle 50 delstater, snak om borgerkrig og en hovedstad under lockdown. Indsættelsesugen havde dystre udsigter men endte med at forløbe fredeligt både i DC og resten af landet. Så hvor blev protesterne af, og hvor står Trumps loyale støtter nu? I ugens Amerikanske Stemmer følger Anne Alling to inkarnerede Trump-fans, mens de oplever Bidens indsættelsesuge. Den ene bevidst om nederlaget, den anden stålsikker til sidste sekund på, at Trump har en trumf i ærmet. Alligevel var voldeligt oprør ikke løsningen for nogen af dem - ikke mindst fordi præsidenten ikke havde bedt dem om at protestere. Og så kan du også møde en tidligere amerikansk soldat og veteran fra Irak, der fortæller om, hvordan han har oplevet at se sin hovedstad under et lockdown, der er blevet sammenlignet med Baghdads Green Zone, og hvordan hans 10-årige søn så forbindelsen mellem Trumps indsættelsestale i 2017 og Stormen på Kongressen. Medvirkende: Doc Greene, Trump-støtte fra Texas. Rick Williams, Trump-støtte fra Tennessee. Ted Corcoran, Biden-vælger og krigsveteran fra North Carolina. Vært og producer: Anne Alling
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
15 Jan 2021
Amerikanerne efter Stormen
Stormen på Kongressen, præsidentens karantæne fra Twitter, republikanernes fremtid, rigsretssag og forberedelserne til indsættelsen af en ny præsident. Nyhederne er braget ud af USA den sidste uge, men hvad synes amerikanerne egentlig selv om det hele? I denne uges udgave af “Amerikanske Stemmer” kan du høre fra en række amerikanerne med forskellige politiske holdninger om, hvordan de ser på den seneste uges følger af angrebet på Kongressen den 6. januar og ikke mindst hvad de hver især mener om, at Trump nu er den eneste præsident i amerikansk historie, der er blevet stillet for en rigsretssag to gange. Medvirkende: Andrea, Arron, Lori og Mark Vilain - en demokratisk familie fra Memphis, Tennessee. Mike Geurin, republikaner og våbenentusisast fra Tennessee. Vært og producer: Anne Alling
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
Contact Amerikanske stemmer
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Amerikanske stemmer?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine