Balladen om blokken

About Balladen om blokken

I de kommende år skal der rives omkring 4.000 boliger ned i landets allermest udsatte boligområder. Men hvordan gik det til, at nogle boligområder som for eksempel Gellerup og Tingbjerg med gode, lyse lejligheder i grønne omgivelser - tegnet af nogle af landets dygtigste arkitekter – i løbet af få årtier endte som boligmarkedets sidstevalg; endda som Danmarks såkaldt ’hårdest ramte ghettoer’? Hvilken viden står vi på, når samfundet river op imod 4.000 boliger ned og investerer milliarder i at skabe social balance i de områder, der i dag er socialt udsatte? Og hvorfor er eksperterne så uenige? Denne podcastserie fra Bylyd og Realdania går bag om balladen og undersøger, hvad vi ved – og ikke ved – om de udsatte boligområder og de rammer, de skaber for menneskers liv og hverdag. Urbanist Niels Bjørn opsøger med mikrofonen i hånden kommuner, boligorganisationer og rådgivere, der skal løse den svære opgave; forskerne, der er uenige om, hvad der virker – og beboerne, hvis hjem står på spil. Resultatet er Balladen om blokken, som i ti afsnit og gennem i alt 31 medvirkende udfolder en problemstilling tæt sammenvævet af arkitektur, politik og økonomi. Balladen om blokken er udviklet i et samarbejde mellem BYLYD og Realdania. Vi har talt om, hvad vi vil med serien, og derefter har Bylyd fået frie hænder til redaktion og produktion. Vært, tilrettelæggelse og klip Niels Bjørn, Bylyd Musik Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup Nielsen Redaktionel sparring Ane Skak, Immersive Stories Anna Harpsøe Clausen, Realdania Björn Emil Härtel Jensen, Realdania Katrine Øhrberg, Realdania Emil Rothstein, FILT Line Eriksen, Kommon Lydmix Maiken Vibe Bauer, Bylyd

Publisher

Bylyd og Realdania

Category

news · science · society & culture

Language

da

Explicit

No

First episode

15 Jun 2020

Latest episode

26 Jun 2020

Latest episodes

10 episodes in the feed.

1. 

   26 Jun 2020

   10. Forvirrende forskning

   Det er fuldstændig afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal realisere de udviklingsplaner, som Parallelsamfundsloven har afkrævet dem. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstår forvirring om forskningsresultater og diskussion om anbefalinger er gode eller dårlige. I seriens sidste afsnit fortælles om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring.MedvirkendeMogens A. Morgen, professor, Aarhus ArkitektskoleTom Nielsen, professor, Aarhus ArkitektskoleAne Skak, filmproducer og podcasttilrettelægger, Immersive StoriesClaus Bech-Danielsen, professor, BUILDBirgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udviklingGunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE

2. 

   25 Jun 2020

   9. Hvad virker?

   Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark?MedvirkendeGunvor Christensen, chefanalytiker, VIVEClaus Bech-Danielsen, professor, BUILDJens Kvorning, professor emeritus, KADKBirgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udvikling

3. 

   22 Jun 2020

   8. Hvem betaler?

   Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Altsammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. Hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er de fattigste, nemlig beboerne i de udsatte områder, som skal betale for omdannelser dikteret af staten?MedvirkendeFlemming Stenhøj Andersen, direktør, FOBSven Buch, udviklingschef, Himmerland BoligforeningBodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune

4. 

   21 Jun 2020

   7. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del II

   I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private investorer kommet til, som opfører private boliger i området. Pludselig er Gellerup ved at blive det eksempel, som landets øvrige udsatte områder finder inspiration fra. Men der er også kritikere.MedvirkendeStephen Willacy, stadsarkitekt, Aarhus KommuneKeld Laursen, direktør, Brabrand BoligforeningPer Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus KommuneAnna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner ArkitekturTom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole

5. 

   20 Jun 2020

   6. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del I

   For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. Hvad har strategien været, og hvad er resultaterne? Og hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er et eksperiment, hvis udfald vi umuligt kan forudsige, sådan som forskerne insisterer på.MedvirkendeBodil Henningsen, arkitekt, Aalborg KommuneSven Buch, udviklingschef, Himmerland BoligforeningJens Kvorning, professor emeritus, KADK

6. 

   19 Jun 2020

   5. Beboerdemokratiet under pres

   Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte hårde ghettoer sat under pres, da parallelsamfundsloven blev vedtaget i 2018 og lagde magt væk fra beboerne og over til kommunerne. Samtidig skal beboerdemokrater i stigende grad tage stilling til omfattende, komplekse bystrategiske spørgsmål, og det fører nogle steder til overvejelser over, om der er behov for fornyelse af måderne, beboerdemokratiet fungerer på.MedvirkendeKeld Laursen, direktør, Brabrand BoligforeningAnnesophie Hansen, afdelingschef, BLTina Saaby, stadsarkitekt, Gladsaxe KommuneBjörn Emil Härtel Jensen, projektchef, Realdania

7. 

   18 Jun 2020

   4. Tør du godt bo i Tåstrupgaard?

   Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. Hvad gør det ved mennesker, som bor der, at deres kvarter har et dårligt image? Og hvordan undgår man at komme til at forstærke det dårlige ry, hvis man fortæller om de reelle problemer, man oplever i områderne? I fjerde afsnit får vi vidnesbyrd fra fire mennesker, som på forskellig vis bokser med konsekvenserne af deres områdes dårlige ry.MedvirkendeAnna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner ArkitekturKaltumo Gora, beboer i GellerupConny Berling, beboer i TåstrupgaardMorten Pape, forfatter og tidligere beboer i Urbanplanen

8. 

   17 Jun 2020

   3. Boligdrømme

   Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I Tingbjerg sælger boligorganisationerne grunde mellem de almene boligblokke, hvor en privat developer skal bygge private rækkehuse ud fra nutidige boligdrømme. Er det farbar vej ud af den såkaldte ghettoliste?MedvirkendeMark Vacher, antropolog og lektor, Københavns UniversitetPia Nielsen, direktør, fsbLene Vennits, kundechef, SAB / KABPernille Schyum Poulsen, arkitekt og partner, VandkunstenJan Albrechtsen, arkitekt og partner, VandkunstenAnders Berg Sørensen, investeringsansvarlig, NREPMichelle Svendsen, beboer i TingbjergKim Krogh, beboer i Tingbjerg

9. 

   16 Jun 2020

   2. Hvorfor bliver et område socialt udsat?

   Skal vi finde kloge svar på, hvad det er rigtigt at gøre med de socialt udsatte områder, må vi først forstå, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver vi klogere på, om de kriterier, som i dag bruges til at identificere, om et område er socialt udsat, eller endda defineres som en ghetto, er fagligt begrundede, eller ren politik.MedvirkendeMorten Pape, forfatter og tidligere beboer i UrbanplanenConny Berling, beboer i TåstrupgaardGunvor Christensen, sociolog og chefanalytiker, VIVEClaus Bech-Danielsen, arkitektur og professor, BUILDJens Kvorning, arkitekt og professor emeritus, KADKHans Skifter Andersen, byplanlægger og lektor emeritus, BUILDPia Nielsen, direktør, fsb

10. 

    15 Jun 2020

    1. Den elskede og hadede boligblok

    Første afsnit tager livtag med de socialt udsatte boligområders ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hjælpe med at omdanne de udsatte områder til steder, som flere har lyst til at bo i, hvad stiller man så op med det dilemma? Medvirkende Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole Helle Hansen, beboer, Gellerup Per Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus Kommune Jan Gehl, arkitekt, Gehl Architects

Contact Balladen om blokken

Guest appearances

Books guests

Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.