Bevares er en dokumentarisk podcast om den verden, der er ved at forsvinde for øjnene af os.
Serien tager afsæt i Klaus Ulrik Mortensens tilfældige møde med 90-årige Ib Grønvaldt i Rødvig på Stevns. Gennem seks afsnit taler de om en barndom under og efter Anden Verdenskrig, tab, alderdom, døden, verdens gang og det at blive ved med at engagere sig i samfundet, selv om livet nærmer sig sin afslutning.
Men Bevares handler også om selve mødet mellem to mennesker. Om at lytte uden nødvendigvis at lede efter en pointe – og om risikoen for at gøre et andet menneskes liv til den fortælling, man selv gerne vil høre.
Podcasten er tilrettelagt og produceret af Klaus Ulrik Mortensen for Aksiom Research.
Ib har læst sine gamle mails og er kommet i tanke om samtalerne med Klaus. Hans konklusion er nedslående: Interviewene var i store træk ligegyldige. Hvor Klaus fiskede efter store følelser og nostalgi, var Ib mere optaget af nøgterne betragtninger om en tid, der ikke længere findes – og som han ikke selv savner. Kritikken tvinger Klaus til at se på sin egen rolle og på risikoen for at projicere sine egne tanker ind i et andet menneskes historie. Alligevel beslutter han sig for at opsøge Ib ig...
7 Sept 2026
På kanten af tiden
Døden er ikke længere en abstrakt størrelse for Ib Grønvaldt. Som 90-årig bliver han dagligt mindet om, at kroppen ikke kan det samme som tidligere. Derfor forbereder han sig på døden – hver dag og helt ned i detaljen. Men hvordan ser livet ud, når man befinder sig på kanten af tiden? Og hvad sker der med de drømme og ønsker, som stadig rumler i bevidstheden? I tredje afsnit taler Ib og Klaus om døden, kroppen og det liv, der endnu er tilbage. * Bevares er en dokumentarisk podcast om mødet me...
7 Sept 2026
Når der ikke er mere at sige
Der kommer ingen store afsløringer i femte afsnit af Bevares. Klaus forsøger fortsat at forstå, hvordan Ib kommer overens med et liv, der er ved at rinde ud. Ib forsøger fortsat at forstå en verden, hvor begivenhederne efter hans opfattelse formes af en gal mand i Det Hvide Hus. Samtalen begynder dog et helt andet sted: I snevejret, der var tæt på at afskære Stevns fra resten af landet. For måske findes der også noget væsentligt i det almindelige, det langsomme og det tilsyneladende trivielle...
7 Sept 2026
Pligten og fællesskabet
Bevares er ikke en podcast om energifællesskaber. Men serien ville aldrig være opstået, hvis Ib Grønvaldt ikke var mødt op til et bestyrelsesmøde i Sydstevns Energifællesskab. I seriens foreløbig sidste afsnit spørger Klaus, hvorfor Ib fortsat bruger så meget af sin tid på den lokale energiforsyning. Hvorfor læner han sig ikke bare tilbage, men bliver ved med at engagere sig i en verden, som han ved, at han kun har til låns? Samtalen handler om energi og lokale fællesskaber – men især om samf...
17 Aug 2026
At bygge et menneske op
Ib Grønvaldt fortæller om en svær opvækst på Amager under og efter Anden Verdenskrig. Da hans mor dør efter en operation i 1943, får det store konsekvenser for den unge Ib og for de år, der følger. Men Ib vil ikke reduceres til en tragisk historie. For ham er modstand og genvordigheder ikke kun noget, der mærker et menneske. Det kan også være med til at bygge det op. * Bevares er en dokumentarisk podcast om mødet med 90-årige Ib Grønvaldt – og om erindring, alderdom, dødelighed, samfundssind ...
3 Aug 2026
En stemme til tiden
På en mørkegrå februardag møder Klaus Ulrik Mortensen den 90-årige Ib Grønvaldt i vindfanget til Rødvig Hallen. Klaus er kommet for at lave en podcast om et lokalt energifællesskab, men bliver grebet af Ibs rolige stemme og hans måde at fortælle på. Det korte møde bliver begyndelsen på en række samtaler om gamle dage, alderdommen og en tid, som Klaus ikke selv forstår. Uden oplæg og uden en fast plan tager han tilbage til Ib for at lytte. * Bevares er en dokumentarisk podcast om mødet med 90...
Contact Bevares
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Bevares?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine