Jyllands-Posten præsenterer Bilradio, en podcast om biler. Hver uge giver værten Christian Schacht dig de mest interessante nyheder, tager aktuelle emner op og vurderer bilerne i testgaragen.
Spørgsmål til Bilradio: biler@jp.dk
Stor nyhed på vej: Skal du vente med at købe elbil?
XPeng har endnu en stor familiebil på vej til Danmark. Værterne Jan Lang og Christian Schacht ser nærmere på L05 og diskuterer Nios lagersalg, hvor nye biler bliver sat 100.000 kr. ned.
Der er op til ti måneders ventetid på XPeng L03, og nu er mærket snart klar med en større SUV, som kan få nogle af kunderne i køen til at tænke sig om en ekstra gang.
L05 kommer ifølge Jyllands-Postens oplysninger til Danmark i januar 2027.
Den nærmer sig XPengs store G9 i størrelse og har et stort bagagerum. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort, men meget tyder på, at den bliver særdeles interessant.
I ugens Bilradio diskuterer værterne Jan Lang og Christian Schacht, om L05 er værd at vente på.
Hos Nio bliver nye lagerbiler sat ned med op til 100.000 kr., og Autohuset Vestergaard skal hjælpe med at få dem solgt. Men er selv så stor en rabat nok, når der samtidig er spørgsmål om mærkets fremtid?
Det kan du også høre i ugens Bilradio:
Hyundai Ioniq 3: Billigere kort efter lanceringen.
Volvo: Krise og problemer med EX60.
Audi og Trump: Topchefens optræden vækker vrede.
MG: En ny billig elbil på vej.
Nødbremser: Biler svigter i test med reflekstøj.
Businessbilen: Opvarmning til kåring af årets firmabil.
Testgarage: Golf GTI Edition 50, Skoda Peaq og Skoda Epiq.
Vært: Christian Schacht
Redaktør: Jacob Grosen
Klip og produktion: Karen Marie Gejl
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
23 Oct 2026
Nyt bilmærke i knæ: Hvem overlever i Danmark?
Kinesiske Hongqi har opgivet at løse alvorlige fejl i sine biler og giver nu danske ejere et usædvanligt tilbud. Ugens Bilradio ser også på en ny VW, som gemmer på mere, end premieren afslørede.
50.000 kr. i kompensation for at få fjernet udstyr, man allerede har betalt for.
Tilbuddet gælder danske ejere af Hongqi EH7 og EHS7, som blandt andet har oplevet, at bilerne pludselig bremser uden grund.
Nu slukkes seks assistentsystemer permanent, mens den adaptive fartpilot bliver til en almindelig fartpilot, som ikke selv holder afstand til bilen foran. Blandt funktionerne, der forsvinder, er automatisk parkering og automatisk nødbremse, når man bakker.
Sagen er en af historierne i denne uges Bilradio, hvor Christian Schacht og Jan Lang diskuterer Hongqis problemer og udsigten til, at langtfra alle de nye kinesiske bilmærker stadig sælger biler i Danmark om tre til fem år.
Hongqi har i forvejen svært ved at finde kunder herhjemme. Når centrale funktioner samtidig bliver slukket, risikerer ejerne at få endnu sværere ved at sælge deres bil.
En af ugens andre historier er, at Volkswagens egne hjemmesider i Holland og Storbritannien røber en kommende topudgave af ID. Tiguan, der både skal køre længere og lade hurtigere.
Øvrige emner:
Gruppetest: Vi sammenligner Skoda Epiq, Renault 4, Kia EV2 og Leapmotor B03X
Elbiltilskud: Enhedslisten foreslår 50.000 kr. til elbilskifte for familier med lav indkomst på landet
Polestar: Polestar 2 udgår, og mærket må sælge dyrere modeller frem til afløserens ankomst i 2027
Peugeot: E-T16-konceptet giver et kig på næste E-208 og henter inspiration fra mærkets vilde rallyfortid
Smart: Den lille tosæders bybil vender tilbage som Smart #2
Jeep: Avenger gør comeback fra knap 200.000 kr., mens den elektriske Compass kommer til Danmark
Lyttertip: Forslag til bedre lys på gamle biler
VW og Cupra: Batteriproblemer betyder, at berørte ejere må nøjes med at lade til 80 pct.
Volvo: Nye forsinkelser på EX60 sender leveringen af flere varianter ud i 2027
Mercedes-AMG: Den nye elektriske SUV har et omstridt design
Porsche: Mærket satser igen på benzinbiler for at forbedre indtjeningen
Testgaragen: Changan Deepal S05
Vært: Christian Schacht
Redaktør: Jacob Grosen
Klip og produktion: Karen Marie Gejl
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
16 Oct 2026
2CV gør comeback og åbner for elbiler til 115.000 kr.
Citroën genopliver et fransk bilikon med elmotor. I ugens Bilradio diskuterer Christian Schacht og Jan Lang, om de kommende mikrobiler kan gøre det billigere at blive elbilejer.
Runde lygter, buet tag og smalle hjul. Citroën 2CV var let at kende og blev et fransk bilikon, selv om opgaven var ganske jordnær: at få almindelige mennesker ud at køre i en enkel og billig bil.
På biludstillingen i Paris har Citroën nu præsenteret en elektrisk fortolkning som konceptbil.
Den skal bane vej for en produktionsmodel i 2028 med en målpris omkring 15.000 euro, svarende til godt 112.000 kr. Den danske pris er endnu ukendt.
Andre producenter arbejder også på små, billige elbiler. Christian Schacht og Jan Lang diskuterer, om 2CV’s comeback er startskuddet til en ny klasse af elektriske mikrobiler til omkring 115.000 kr.
Også i denne uge:
Xpeng G9L med flere sæder
BMW iX4 og en stærkere iX3
Hyundai Ioniq 3 under lup
Privatleasing af VW T-Roc
Renault genfortolker Espace
Porsches krise og nye planer
Prishug hos Peugeot og Opel
Test af Toyota bZ4X Touring
Lytterspørgsmål: Beholde dieselbilen eller skifte til el?
Vært: Christian Schacht
Redaktør: Jacob Grosen
Klip og produktion: Karen Marie Gejl
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Apple Podcasts (US)
5.0 / 5
1 ratings
Spotify
4.6 / 5
272 ratings
Contact Bilradio
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine