Bloom

About Bloom

På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.

Publisher

Bloom – podcast om natur og videnskab

Category

science

Language

da

Explicit

No

First episode

2 Oct 2019

Latest episode

29 Oct 2026

Latest episodes

135 episodes in the feed.

1. 

   29 Oct 2026

   The Science of Imagination – Adam Zeman

   Luk øjnene. Kan du se din kærestes ansigt for dit indre blik? En smuk solopgang? Eller facaden på den lokale Netto? I 2015 stødte neurologen Adam Zeman på det fænomen, at for op mod 5 % af os sker der ikke noget. De kan ikke fremkalde billeder for deres indre blik. "Aphantasia" døbte Zeman fænomenet og kastede sig ud i en stor, videnskabelig undersøgelse af menneskets visuelle fantasi. Til sin forbløffelse fandt han ud af, hvor enormt varieret den menneskelige forestillingsevne er. Aphantasia kan være en udfordring, men også et kreativt benspænd: For Ed Catmull, der grundlagde Pixar, og animatoren Glen Keane, der tegnede Disneys lille havfrue, sker magien først, når pennen møder papiret. I den modsatte ende af spektret er der nogle af os, der har en mere end almindeligt levende fantasi. Så levende, at billederne for det indre blik er lige så klare og tydelige, at de er svære at skelne fra virkeligheden. Det fænomen har Zeman døbt 'hyperfantasi'. Med sin forskning giver Zeman en tour de force i, hvad fantasi i grunden er for en mærkværdig evne. Fantasien gør os i stand til at løsrive os fra vores her og nu. Vi kan forestille os alt fra ting, der ikke er til stede, og hændelser i fortiden til helt andre verdener. Og selvom det visuelle aspekt ofte er dominerende, er de andre sanser også væsentlige for vores fantasiliv. Snarere end en form for virkelighedsflugt er fantasien en afgørende del af hjernens grundindstilling. "Neurovidenskaben afslører, at vores hjerner er levende instrumenter, der resonerer med verden omkring os på bemærkelsesværdigt ens måder, om så vi observerer, husker, forestiller os eller handler." Når vi fantaserer, reagerer vores hjerner, som om det er virkeligt. Vores indre forestillinger fremkalder aktivitet i de samme områder af hjernen som konkrete sanseindtryk – blot med en anden, ekko-agtig intensitet. Dyk med ned i videnskaben bag vores vilde forestillingskraft – og få svar på, hvor rigt et indre liv du har.

2. 

   22 Oct 2026

   Hvalens værdi og flodens ret – Mette Termansen & Søren Stig Andersen

   13 millioner kroner. Så meget er en hval værd. Beløbet har Den Internationale Valutafond regnet sig frem til ud fra, hvad hvaler opfanger af CO2 og indbringer økoturismebranchen. Men tallet afspejler ikke den værdi, hvaler har i sig selv, og den betydning, de har for havenes økosystemer. Hvordan kan markedets logikker overhovedet bruges til at passe på planeten? Og er juridiske rettigheder bedre til at sikre naturen? I størstedelen af verden har dyr og natur ingen stemme i hverken retssale eller regneark. Den globale biodiversitet lider under et økonomisk system, der sætter vækst, forbrug og kortsigtet profit højest – mens dyr, planter og levesteder ikke kan forsvare sig selv mod de uretfærdigheder, de udsættes for. Derfor arbejder milj��konomer og økologiske økonomer verden over på at etablere nye måder at anerkende naturværdier, og den globale 'Rights of Nature'-bevægelse kæmper for at give og sikre rettigheder til dyr, planter og levesteder. I New Zealand har man givet bjerget Taranaki samme juridiske status som en person. Mens vi herhjemme slås med ulvebeskyttelse i Vestjylland og dyrevelfærden i de danske svinestalde, har højesteret i Ecuador afgjort, at forurening har krænket Machángara-flodens rettigheder. Jurist Søren Stig Andersen og milj��konom og IPBES-ekspert Mette Termansen udforsker i denne samtale, hvordan vi bliver bedre til at sikre hensynet til naturen og biodiversiteten i vores økonomiske og juridiske systemer. For er penge eller paragraffer bedst til at passe på naturen? Og skal vi gøre det for vores egen skyld – eller for naturens?

3. 

   8 Oct 2026

   Smagen af... Ammassak – Aviaja Lyberth Hauptmann & Ole G. Mouritsen

   Den lille loddefisk ammassak kaldes også 'livets fisk' i Grønland. Ammassakken er en biologisk nøgleart i det arktiske marine økosystem. Sammen med kød fra sæler, rensdyr og havfugle har den været en vigtig del af den grønlandske kost i århundreder. Men hvordan hænger denne kødtunge kost lige sammen med nutidens dominerende kostråd, der understreger en plantebaseret kost som bedre for krop såvel som miljø? Mikrobiolog Aviaja Lyberth Hauptmann har forsket i ammassakkens betydning for grønlandsk madkultur og er fortaler for en kostrevolution, der gør op med grønlændernes brug af importeret mad. Spørger man hende, findes der ikke sådan noget som universelle kostråd. Ligesom kulturer er forskellige, så er maver og mikrobiomer det også – og hver kultur fortjener sin egen lokale kostpyramide. Alligevel anbefaler de grønlandske myndigheder stadig mælk som kilde til calcium, selvom langt de fleste inuitter er laktose-intolerante – og selvom ammassak indeholder cirka 10 gange mere calcium end mælk. Til Smagen af... Ammassak diskuterer Aviaja Lyberth Hauptmann og gastrofysiker Ole G. Mouritsen, hvad ammassakken kan lære os og vores maver om grønlandsk – og dansk – madkultur.

Who has been a guest on Bloom

Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.

• Claus Løland
• Jakob Linnet
• Stine Deja
• Nadja Møbjerg
• Lea Korsgaard

Reach and audience

Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.

Apple Podcasts (US)

5.0 / 5

1 ratings

Spotify

5.0 / 5

12 ratings

Contact Bloom

Guest appearances

Books guests

Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.

Shows with a similar audience

• 

  Videnskab fra vilde hjerner

• 

  KRANIEBRUD

• 

  Supertanker

• 

  Brainstorm

• 

  Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

• 

  Hva så?! forklarer alt

Questions about Bloom