Vi lever i en tid præget af omvæltninger, i politik, klima, teknologi og kultur. At navigere i store forandringer er dog ikke nyt i menneskets historie. Hvornår har det egentlig været stabilt at være menneske?
I podcasten Brydningstid dykker Nanna Winther sammen med en række forskere ned i afgørende perioder i Danmarks forhistorie, som på mange måder spejler udfordringer vi står overfor i dag.
I serien diskuteres hvad den nyeste arkæologiske forskning fortæller, og hvad vi stadig ikke forstår om forandringer der formede livet for fortidens mennesker.
Brydningstid er støttet af Carlsberg Mindelegat.
Et voldsomt vulkanudbrud i år 536 udløser en sky der dækker for solen et helt år, og skaber en global økologisk katastrofe, men for at gøre ondt værre, kommer der to udbrud mere, i 539 og 540, som gør større skade, og igangsætter en lille istid.
Medvirkende:
Morten Fischer Mortensen, Professor i vegetationshistorie og forhistoriske klimaforandringer på Nationalmuseet.
Laurine Albris, tenure track adjunkt ved Københavns Universitet.
2 Jul 2026
Pollenanalyse explainer
Ved at undersøge prøver fra søer og moser kan vi spore, hvordan landskaberne ændrede sig, hvordan landbruget blev drevet, og hvordan klimaændringer, katastrofer og nye arters indvandring satte deres spor. Vigtig viden ligger gemt i bundslammet.
Medvirkende: Morten Fischer Mortensen, Professor i vegetationshistorie og forhistoriske klimaforandringer på Nationalmuseet.
25 Jun 2026
Romerne kommer … tæt på
Omkring begyndelsen af vores tidsregning udvidede det romerske imperium sig langt mod nord. Selvom Danmark aldrig blev erobret af romerne, betød den nærmere kontakt at alle områder nord for floden Rhinen oplevede store sociale forandringer. Den kulturelle, økonomiske og teknologiske udveksling med romerne satte skub i militær udvikling, folkevandringer, landbrugsteknologier og skabte større social ulighed – og i udviklingen af runeskriften.
Medvirkende: Thomas Grane, forsker i klassisk arkæologi og forskningskoordinator på Nationalmuseet.
Xenia Pauli Jensen, seniorforsker og museumsinspektør på Moesgaard.
Laurine Albris, tenure track adjunkt ved Københavns Universitet.
25 Jun 2026
Runer explainer
Oprindeligt er runerne sandsynligvis udviklet med inspiration fra det latinske alfabet, men de fik med tiden et unikt udseende og en stærk kulturel betydning. De fortsatte med at blive brugt i Skandinavien i mange århundreder efter kristendommens indførelse.
Medvirkende: Laurine Albris, tenure track adjunkt ved Københavns Universitet.
18 Jun 2026
Bronze og brandgrave
I midten af bronzealderen begyndte man at brænde de døde, i stedet for at begrave dem i gravhøjene. I denne episode skal vi høre, hvad det fortæller om forandringer i samfundet, hvor vi både kan følge tråde tilbage til Egtvedpigens tid og videre ind i den efterfølgende jernalder.
Medvirkende:
Mads Lou Bendtsen, Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og gæsteforsker ved Nationalmuseet.
Louise Felding, museumsinspektør ved Vejlemuseerne.
18 Jun 2026
Navne og stednavne (explainer)
Navne og stednavne
Navngivning i jernalderen var fuld af betydning. Nogle af de personnavne vi bruger i dag, har rødder i jernalderen, og mange at vores landsbynavne stammer fra denne periode. Personnavne var ofte beskrivende, og kunne referere til fysiske træk, dyrenavne eller forbindelse til guderne. Mange stednavne er dannet ved sammensætning af ord, og de giver værdifulde ledetråde til spor om fortidens miljø, samfund og sprog.
Medvirkende: Laurine Albris, tenure track adjunkt ved Københavns Universitet.
11 Jun 2026
Da døden blev privatiseret
Pludselig blev de døde ikke længere begravet i storstensgravenes kamre, men i grave under små høje. I over hundrede år har arkæologer diskuteret, om dette skyldtes et nyt indvandret folk, eller om det var ideer, som efterkommerne af de første bønder overtog.
Medvirkende:
Niels Nørkjær Johannsen, lektor og forskningsprogramleder ved Aarhus Universitet.
Mads Lou Bendtsen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og gæsteforsker ved Nationalmuseet.
11 Jun 2026
Stenarters proveniens
Det lyder lidt tørt, og det er det måske også – at bestemme forskellige stenarters proveniens, men hvis man har mange resultater, kan det sige noget om en økses rejse fra udvinding til nedlæggelse, i en mose eller en grav. Den kan have været tusinde år, og mange tusinde kilometer undervejs. Det kan måske også afsløre hvilke handelsruter og netværk der eksisterede i en given periode i oldtiden.
Medvirkende: Lasse Vilien Sørensen, Seniorforsker på Nationalmuseet.
3 Jun 2026
Lola fra Lolland – og hendes naboer
For 6.000 år siden skete der et afgørende skift i Danmark, da mennesket gik fra at leve
som jægere og samlere, til at blive bønder. Et birkebegs-tyggegummi fundet ved Syltholm
på Lolland vidner om denne banebrydende overgang i Danmarkshistorien. Historien om de sidste jæger-samlere, og de første bønder.
Medvirkende:
Arkæolog med speciale i ældre stenalder og aDNA, Theis Zetner Trolle Jensen.
Lasse Vilien Sørensen, Senior forsker ved Nationalmuseet.
3 Jun 2026
aDNA Explainer
Nogle af de helt store spørgsmål, som har været diskuteret i mere end hundrede år, har nu fået en puslespilsbrik der virkelig hjælper helhedsbilledet på vej. Men det er ikke så enkelt endda. For aDNA, er også nået ind i en fase, hvor det stiller flere spørgsmål end det besvarer.
Medvirkende: Mikkel Nørtoft, postdoc ved Københavns Universitet.
28 May 2026
Rensdyrjagt hen over bunden af Østersøen
På Bornholm stikker et stykke flint ud af skrænten ved Blykullebakke, der ender med en fortælling om nogle af de første mennesker der kom vandrende til Danmark i den sidste del af istiden. Genstandene fra Blykullebakken viser, hvordan jæger-samler-pionererne tilpassede sig i et omskifteligt istidsklima og landskab med nye jagtmetoder og -strategier på overgangen til den nuværende varmetid, der begyndte for ca. 11.700 år siden.
Medvirkende:
Lasse Sørensen, Seniorforsker ved Nationalmuseet.
Finn Ole Nielsen, chefarkæolog emeritus på Bornholms museum.
28 May 2026
Dateringer explainer
De første dateringer, man kunne bruge i arkæologien, var de relative. Gennem mange udgravninger begyndte man at opbygge et puslespil af viden, der efterhånden blev meget omfattende. Med atomalderen åbnedes op for en mængde dateringsmetoder, der var baseret på viden om radioaktivt henfalds konstante hastighed. Den mest kendte af dem er kulstof 14, som stadig er den mest anvendte. Der findes flere dateringsmetoder, og de supplerer hinanden, og øger hele tiden vores viden om hvor i oldtiden genstande befandt sig.
Medvirkende: Mads Lou Bendtsen, ph.d.-studerende ved Århus Universitet og gæsteforsker ved Nationalmuseet.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Apple Podcasts (US)
5.0 / 5
1 ratings
Contact Brydningstid
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine
