Er du byggenørd? Få skæve vinkler på byggeri og håndværk. Din vært er Pia Skjøtt-Larsen. Jeg vil i hver episode have en gæst, som har noget spændende at sige om deres forhold til og viden om fx restaurering, nybyggeri, terrazzo og meget mere... Lyt til Bygvidere og kom endnu videre ved at tage efteruddannelse inden for byggeriet.
En podcast om det ældgamle og smukke håndværk som stukkatør. Her møder du tre passionerede fagfolk, der deler deres vej ind i faget, fortæller om historiske projekter og giver et sjældent indblik i en verden af gips, form og finesse.
Du får både faglig viden og finurlige guldkorn – som hvorfor rosetter i loftet faktisk blev lavet som brandsikring, og hvorfor du aldrig selv skal forsøge at lave en gipsafstøbning af din egen krop!
Vil du være stukkatør? Så er EUC Sjælland i Næstved stedet at starte – det er Danmarks eneste skole for faget. Stukkatør er en EUD-uddannelse hvor du veksler mellem at være i en virksomhed og på skole.
Vil du have stuk derhjemme? Så kontakt Ove H. Svensson & Søn, Rubin Stuk & Søn eller Brdr. Funder – de holder til i København, men kører gerne ud. De er også de eneste tre firmaer der er godkendt til lærlinge.
Lyt med og bliv klogere på et fag, der har formet vores bygninger i århundreder – og stadig gør det i dag.
3 Jan 2025
Murerlærlingen der klarer enhver glatis
I denne spændende episode møder din murerpodcastvært, Pia Skjøtt-Larsen, den energiske murerlærling Babette Filtenborg på en sommercamp for murerlærlinge i Herning. Babette er midt i en intens murerkonkurrence blandt mange af landets dygtigste murerlærlinge. Hun deler sine oplevelser som murerlærling, fortæller om det stærke kammeratskab på arbejdspladsen, og giver et indblik i, hvad hun laver i sin fritid. Tag ti minutter ud af din dag og lyt med, når to passionerede murere dykker ned i murerfagets fascinerende verden. Det bliver en samtale fyldt med inspiration og gode historier!
18 Dec 2023
En god akkord med Chastine
I denne episode er jeg taget op til Nordsjælland for at få en snak med Chastine. Der er nemlig en sjov fordom som florerer og det er at kvinder i murerfaget kun kan gå på timeløn ligesom at det passer bedst til kvinder at lave flisearbejde. Det hører jeg stadig og har hørt på i 30 år på trods af at jeg selv har gået rigtig meget på akkord og det ikke har været fliseakkord. Derfor vil jeg gerne høre en af vores unge murere om, hvordan virkeligheden ser ud i dag og om hun er støt på de samme udsagn eller om der er sket en udvikling på det sidste. Og så vil jeg da bare lige høre en murersvend ad hvordan livet ser ud som murer lige nu. Vi skal jo skaffe folk til faget. Lyt til episoden og få indsigt i murerfaget. Din vært er Pia Skjøtt-Larsen murer og uddannelseskonsulent for murerfaget.
Contact bygvidere's podcast
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of bygvidere's podcast?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine