Martin og Mikkjal er kammesjukker og ville have en undskyldning for at hænge ud og drikke øl i en travl hverdag, så de laver nu en podcast om løst og fast, med hinanden og med spændende gæster, om alt mellem himmel og jord.
Find os på...
Instagram: desidstemennesker - https://www.instagram.com/desidstemennesker/
Facebook: De sidste mennesker - https://www.facebook.com/desidstemennesker
Hvor godt lærer man egentlig hinanden at kende, når man laver noget sammen på ugentlig basis i tre år? Det skal vi vende i dag, da vi hermed sender vores sidste afsnit af DSM, og skal prøve at se lidt tilbage på, hvad det egentlig har været for en oplevelse. Hvad giver det egentlig at komme så meget ind på livet af hinanden? Hvad kan man egentlig lære af at bruge så meget tid på aktivt at diskutere? Og kan man overhovedet overraske hinanden med holdninger mere efter sådan en omgang? Og hvordan er det egentlig at skulle afslutte noget, som man har brugt så meget tid på, og som naturligvis har haft en ret stor betydning? Den står på tilbageblik, refleksion, og en lille smule følelser i dagens afsnit af DSM, som også bliver det sidste – tak for at have lyttet med, og især tak til alle vores søde gæster, som har gjort det hele meget sjovere. Afsnit 300 af DSM, ”Svanesang”, er ude nu!
Cover: billede taget af Bjørn Friborg for DSM, redigeret af DSM.
4 Jan 2024
#0299: The Last of Us
Hvorfor er The Last of Us – TV-serie såvel som spil – noget af det fedeste underholdning, der er lavet i årevis? I dagens afsnit skal vi tale om de to udgaver, hvad de kan, og hvilket take der egentlig er fedest, da Mikkjal endelig har fået spillet dem over juleferien. Hvor stor en betydning har det egentlig, om man formidler en fortælling gennem en serie eller et spil – og at den pludselig bliver interaktiv? Hvordan tilpasses de to versioner af historien til deres medie? Hvilke styrker har det, at man i et spil kan blive ved med at redigere alt fra special effects til micro-expressions? Og hvilken af de to versioner af fortællingen er egentlig fedest – og hvorfor? Og hvordan kan det være, at den overgang fra et medie til et andet har været så svær at få til at fungere for så mange produktioner? Den står på remediering og alle de dertilhørende udfordringer og muligheder i afsnit 299 af DSM, ”The Last of Us”, ude nu!
Cover: billede genereret via Bing Image Generator + redigering af DSM.
31 Dec 2023
#0298: Året der gik
I dagens afsnit skal vi tale om de store begivenheder der har fundet sted i det forgange år. Internationalt er der selvfølgelig store konflikter der fylder, hvor krigen mellem Rusland og Ukraine stadig er igangværende, og hvor vi får daglige opdateringer omkring alt det, der sker i Israel-Palæstina. På hjemmefronten skal det især handle om den politiske verden, hvor vi skal vende Lars Findsen-sagen, de store udskiftninger i Folketinget hos især Venstre og Moderaterne, og så selvfølgelig Koranlovgivningen. Og så må vi selvfølgelig ikke glemme den kunstige intelligens. Vi skal også overveje, om der er nogle fællesnævnere og tendenser blandt disse historier og begivenheder, i hvert fald i måden man er gået til dem på, da det generelt ser ud til, at der har været mange skarpe holdninger i spil, og mange af sagerne kan ses i lyset af nogle større, filosofiske diskussioner, såsom spørgsmålet om frihed versus sikkerhed. Og er der eventuelt noget i tidsånden, der gør, at vi føler ekstra skarpt for disse sager? Afsnit 298 af DSM, ”Året der gik”, er ude nu!
Cover: billede genereret via Bing Image Creator + redigeret af DSM.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
3.9 / 5
8 ratings
Contact De Sidste Mennesker
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of De Sidste Mennesker?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine