Verden er i opbrud. Trumps globale kulturkamp får danskere til at boycutte amerikanske varer, og en ny verdensorden er i gang med at forvandle vores europæiske værdier og kultur. Det føles lidt som Det Vilde Vesten.
Sådan oplever kulturkommentator Anne Sophia Hermansen det i hvert fald, og i denne programrække har hun sat sig for at undersøge den forandring, der former vores vestlige kultur lige nu. Lyt med hver mandag, når begavede gæster inviteres til en samtale om kulturens rolle i en ny verdensorden.
Vi har vinket farvel til den gamle verdensorden med demokrati og frihed - for nu i hvert fald. Det mener direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Alligevel er der håb for, at historien pludselig ændrer sig. Det gjorde den i 1989, da Berlinmuren faldt, selvom ingen havde fantasien til at forestille sig en liberal verdensorden. Anne Sophia Hermansen undersøger, om vi var for kæphøje med vores demokrati, hvad vi skal forstå om de ikke-demokratiske lande, og hvad vi skal have for øje, så vi ikke igen begynder at drømme om, at de bliver ligesom os.
Medvirkende: Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa
Vært: Anne Sophia Hermansen
Producer: Thea Egestrand
Redaktør: Lasse Lauridsen
16 Feb 2026
Lone Kølle Martinsen: Jeg er nationalromantiker på den fede måde
Vi har set for skævt til nationalromantik for længe. Det mener forskningschef ved Frederiksborg Nationalhistoriske Museum og forfatter til Nationalromantik bliver folkeeje Lone Kølle Martinsen. Hun mener, at digteren B. S. Ingemann stod i spidsen for nationalromantikken og dermed den første åndelige oprustning i Danmark for 200 år siden. Anne Sophia Hermansen undersøger, hvorfor det at erklære sig 'nationalromantiker' for nogen anses som skamfuldt, og hvordan B. S. Ingemann ville se på den kulturpolitiske dagsorden i dag.
Medvirkende: Lone Kølle Martinsen, forskningschef ved Frederiksborg Nationalhistoriske Museum
Vært: Anne Sophia Hermansen
Producer: Thea Egestrand
Redaktør: Lasse Lauridsen
9 Feb 2026
Dennis Nørmark og Rebekka Bundgaard: Vi har brug for Matador
Hvad kan en tv-serie fra 70'erne lære os om at leve i en krisetid? Mere, end man skulle tro, mener både Rebekka Bundgaard og Dennis Nørmark. I Matador følger vi borgerne i den søvnige stationsby Korsbæk gennem krig og økonomisk krise - og parallellerne til vores egen tid er slående. Anne Sophia Hermansen spørger, hvordan Matador kan bidrage til vores åndelige oprustning i dag, og hvorfor vi har brug for at gense Matador.
Medvirkende: Rebekka Bundgaard, kulturredaktør og Dennis Nørmark, antropolog.
Vært: Anne Sophia Hermansen.
Producer: Thea Egestrand.
Redakør: Lasse Lauridsen.
Contact Det vilde Vesten
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine