‘Detailchefens Dilemma’ går tæt på nogle af de store, aktuelle temaer, der sætter dagsordenen i detailbranchen – fra AI til toldtrusler og rekruttering, fra e-eksport til discountbølge og presset fra kinesiske platforme.
I hver episode stiller vi skarpt på tre dilemmaer: Et branchedilemma, et ledelsesdilemma og et personligt dilemma – hver gang i selskab med en topchef fra detailbranchen med problemstillingen inde på livet.
Alt sammen for at blive klogere på branchen, toplederen og mennesket bag.
Annette Jorn er 100 dage inde i jobbet som adm. direktør for Coop Amba – foreningen der ejer 49 procent af Danmarks næststørste dagligvarekoncern.
Hun overtog roret efter et historisk ejerskifte, ledelsesudskiftninger og år med dyb økonomisk krise.
Nu står hun i spidsen for en beskåret organisation, der skal gøre medlemmernes medejerskab relevant igen i et marked, hvor konkurrenterne tager markedsandele og har adopteret klassiske Coop-værdier om ansvarlighed og lokale råvarer.
Men hvordan skaber man engagement i en tid, hvor kunder primært går efter pris? Kan fællesskab og medejerskab blive en konkurrencefordel? Og hvad kræver det at lede en organisation, der er stærkt beskåret og ikke længere har mandat som majoritetsejer?
Det giver Annette Jorn, der kommer med erfaring fra Roskilde Festival og spejderbevægelsen, sit bud på i podcasten, hvor hun også fortæller om, hvorfor hun ser kombinationen af forening og forretning som essentiel.
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
9 Apr 2026
Matas bygger AI-kultur med Academy og vibe-coding: ”Det er forretningskritisk”
Kunstig intelligens – og det nye begreb vibe-coding – er ved at ændre måden, virksomheder som Matas Group bygger digitale løsninger på.
Når medarbejdere selv kan udvikle apps og automatisere arbejdsgange uden at kunne kode, åbner det helt nye muligheder – og dilemmaer.
Ugens gæst er Jonas Holgaard Levring, VP for digitale platforme i Matas Group, som bl.a. har lanceret et internt AI Academy for at ruste medarbejderne til den næste digitale transformation.
”Du bliver nødt til at tage ejerskab på din egen udvikling i det her, ellers så bliver det svært,” siger Jonas Holgaard Levring.
I episoden fortæller han bl.a. om at engagere medarbejdere i en teknologi, der potentielt kan erstatte deres egne roller, hvad det stiller af krav til ledelse, kultur og datasikkerhed - og hvorfor Matas interne fokus på mental sundhed også spiller en nøglerolle i arbejdet.
Vært på 'Detailchefens Dilemma' er Louise Reseke, redaktør på DetailWatch, og den er produceret af Camille Bloch Ravn for Watch Medier.
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
25 Mar 2026
Harald Nyborg-ejer endte i shitstorm om formueskat: "Jeg var nede og bide i gulvtæppet"
En spontan udtalelse til erhvervsmediet Finans om forslaget om en formueskat sendte Harald Nyborg-ejer Erling Daell ud i en mediestorm.
Hans udtalelse om, at en formueskat ville kunne få ham til at flytte koncernen ud af landet, udløste en strøm af anonyme hadbeskeder i de efterfølgende dage og skabte samtidig intern usikkerhed i koncernen.
I denne episode af Detailchefens Dilemma fortæller Erling Daell om forløbet, og om hvorfor han mener, at en formueskat vil skævvride konkurrencen og koste danske skattekroner. Han fortæller også, om hvordan han håndterede uroen internt over for koncernens 2.600 ansatte og koncernens kunder, og om de personlige omkostninger, det har haft.
”Jeg var virkelig nede og bide i gulvtæppet i tre - fire dage, før jeg fik kræfter igen,” forklarer Erling Daell.
I podcasten kan du også høre, hvad han vil gøre anderledes en anden gang, og om han virkelig vil flytte Harald Nyborg-koncernen ud af landet, hvis en formueskat bliver en realitet.
Vært på 'Detailchefens Dilemma' er Louise Reseke, redaktør på DetailWatch, og den er produceret af Camille Bloch Ravn for Watch Medier.
Disclaimer: Podcasten er optaget søndag d. 22. marts, før resultatet af folketingsvalget 24. marts, var kendt.
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
Who has been a guest on Detailchefens Dilemma
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Niels Ralund
Mie Bilberg
Fredrik Nilsson
Rami Jensen
Marianne Lyngby Pedersen
Contact Detailchefens Dilemma
Guest appearances
Does not typically book guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Detailchefens Dilemma?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine