20 Feb 2026
#111 Er det sund fornuft eller slankekursmentalitet?
Hvornår er noget sund fornuft og hvornår er det slankekursmentaliten i nye klæder? Hvis du har haft et forstyrret forhold til mad, krop eller sundhed, kan det være overraskende svært at kende forskel på netop det. For tanker som “Jeg vil bare lave en realistisk livsstilsændring”, “Jeg er ikke på kur, jeg vil bare spise mere fornuftigt”, “Det handler om sundhed, ikke om min krop” eller "Jeg ved godt jeg ikke skal tabe mig 20 kilo, men jeg vil bare gerne tabe 3-5 kilo" lyder jo umiddelbart fornuftige nok, men kommer de egentlig fra sund fornuft eller kontrol, det er det, der kan være svært at skelne mellem. Så i denne episode dykker jeg ned i, hvordan du egentlig kan kende forskel. Med inspiration fra dialektisk adfærdsterapi (DAT) taler jeg om, hvordan vi kan lære at skelne mellem dømmende, kontrollerende tanker og et mere neutralt, fleksibelt og realistisk sundhedsfokus. Episoden handler ikke om at tage afstand til vægttab eller det at ville øge sundheden. Den handler derimod om at skifte fokus fra sort/hvid-tænkning og hen imod både/og-tænkning.
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
Hvad slankekursmentalitet egentlig er
Hvordan vi kan se slankekursmentaliteten som et kognitivt og emotionelt mønster
Hvorfor slankekursmentalitet ofte føles “rigtig”, selv når den skaber mere stress end ro
Hvordan sort/hvid-tænkning og selvkritik hænger sammen med følelsesregulering
Forskellen på fakta, fortolkning og følelsesbaserede konklusioner
Hvordan mindfulness kan hjælpe dig med at opdage en tanke, før du adlyder den
Hvad sund fornuft er og hvorfor sundhed ikke behøver være enten kontrol eller kaos
Som afslutning guider jeg dig gennem en kort øvelse, hvor du kan undersøge en konkret tanke om mad, krop eller sundhed og øve dig i at møde den med mere opmærksomhed, neutralitet og venlig opmærksomhed.
Forskning peger på, at hvis man gang på gang iagttager og beskrier sine følelser præcist og lærer at møde sig selv i dem, bliver det for hver gang lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter (1).
Det betyder ikke kun noget hvad vi siger til os selv, men også hvordan vi siger det. Bruger vi en kærlig, mild og rolig tone overfor os selv, fremfor en hård og dømmende tone, vil det kunne aktivere det beroligende system 2).
Invalidering af følelser kan aktivere trusselssystemet og kan derigennem aktivere uønskede strategier (3).
Intuitiv spisning, som er en modpol til slankekursmentaliteten, er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (4,5,6).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (7).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (8).
En prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (9).
Kilder:
1: C. Aaen (2019) "Lev med dine følelseri" s. 37-38
2: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 138
3: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 233
4: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition
5: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014<br...
