En dag ad gangen er Tjeles Venners podcast om, hvordan man lever et clean, ædru og spilfrit liv. Vi snakker om afhængighed i bred forstand, for at skabe tro, håb og styrke.
Værter: Peter & Maja
Podcasten udgives af Tjeles Venner.
105. Han blev ædru. Hun skulle også finde sin vej - Gæst: Carina
Episode 105 – Carina: Han blev ædru. Hun skulle også finde sin vej. Hvad betyder det at være pårørende til en alkoholiker – også når alkoholen ikke længere fylder?
I denne episode af En dag ad gangen møder du Carina, som fortæller om at møde sin mand i en ung alder og om, hvordan mønstre fra barndommen kom til at spænde ben for hende i voksenlivet som pårørende.
Hendes mand har i dag været ædru i 13 år. Men Carina havde også brug for at finde sin egen vej til et bedre liv. Hun fortæller om at søge hjælp i anonyme fællesskaber og om den personlige udvikling, der har fået betydning for både hende og hendes familie.
Med ærlighed, varme og stor indsigt sætter Carina ord på livet som pårørende. En smuk fortælling om at vokse, forstå sig selv og finde plads til sit eget liv.
14 Oct 2026
104. Når afhængigheden bliver en del af kærligheden - Gæster: Simon og Signe
️Episode 104 – Simon og Signe: Når afhængigheden bliver en del af kærligheden
I dette afsnit af En dag ad gangen har jeg besøg af Signe og Simon, der har været sammen i 11 år.
Simon er tidligere stofmisbruger og alkoholiker, og Signe fortæller om livet som pårørende. Deres historier flettes sammen i en åben og ærlig samtale om kærlighed, fertilitetsbehandling, der ikke førte til graviditet, afhængighed og ønsket om at redde det menneske, man elsker.
Da de møder hinanden, er Simon i aktivt misbrug. Med sit store hjerte forsøger Signe at hjælpe, løse problemerne og få det hele til at hænge sammen. Sammen fortæller de, hvordan afhængigheden har præget deres forhold, og hvordan den også kommer til at fylde i den pårørendes liv.
Signe er særligt stærk til at sætte ord på det, der kan være svært at forklare, når man står tæt på et menneske med et misbrug. Vi taler om medafhængighed og undersøger, hvad ordet betyder gennem hendes erfaringer og deres fælles historie.
En varm og vigtig samtale med to skønne mennesker, der giver plads til begge sider af historien – og til de pårørende, hvis stemmer fortjener at blive hørt.
Din vært: Peter Bengtsen
🎧 Lyt til afsnit 104 med Signe og Simon dér, hvor du normalt hører En dag ad gangen.
Husk at følge og dele podcasten, så historierne kan nå ud til endnu flere.
30 Sept 2026
103. livet efter alkoholen: om at finde fodfæste som par - Gæster: Ditte og Peter
️En dag ad gangen – episode 103: Peter og Ditte
Peter var sød, charmerende og fuld af liv, da Ditte mødte ham. De blev kærester, og idag er de gift. Men allerede dengang var der også en anden side af Peters liv: alkoholen.
I dette afsnit fortæller Peter om årene i København og om langsomt at mærke, hvordan alkoholismen ændrede ham og hans liv. Han deler både de alvorlige erkendelser og nogle af de historier, der næsten er svære at tro på – blandt andet om dengang, han blev bandlyst fra en messe i udlandet, fordi han drak for meget, mens han var udsendt.
Ditte fortæller historien fra den pårørendes side. Hvordan er det at elske et menneske, der drikker, når man ikke ved, hvilken udgave af ham man møder? Peters alkoholisme havde allerede været med til at ødelægge et ægteskab. Nu stod Ditte midt i den samme virkelighed, og hun fortæller ærligt om, hvad den krævede af hende – og om vejen frem mod, at Peter kom i behandling.
Peter har været ædru i flere år. I dag fortæller de sammen om livet efter alkoholen: om at finde fodfæste som par, give plads til hinandens erfaringer og bruge det, de har været igennem, til at hjælpe andre. Blandt andet holder de speaks sammen.
Det er en ærlig samtale om alkoholisme, kærlighed og om at være pårørende. Og om det arbejde, der ligger i at bygge et liv op sammen igen.
Vært: Peter Bengtsen.
🎧 Lyt til episode 103 med Peter og Ditte dér, hvor du normalt hører En dag ad
gangen.
Who has been a guest on En dag ad gangen
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Christian
Fie
Nicklas Vincent
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
4.9 / 5
71 ratings
Contact En dag ad gangen
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine