Lyt til stemmerne fra Fjordlandet. Vi kommer rundt om mange forskellige historier, kultur og politiske indspark. Du vil møde ildsjæle og borgere, lokalpolitikkere og lære mere om foreningslivet i Fjordlandet.
Hvordan har erhvervslivet og butikkerne i Roskilde det egentlig?
Og hvad skal der til for at skabe en by og kommune, hvor både virksomheder, handel og arbejdspladser kan udvikle sig?
I denne episode møder vi Morten Bo Berthelsen, direktør for Roskilde Handel & Erhverv. Vi taler om fusionen mellem Roskilde Handel og Erhvervsforum Roskilde til Roskilde Handel & Erhverv, hverdagen som mindre virksomhed, bureaukrati, iværksætteri og kampen om arbejdskraften.
Vi kommer også omkring myten om tomme butikslokaler, torvedage og julemarked, store events, trafik og vejarbejde – og spørgsmålet om, hvordan Roskilde Kommune skal udvikle sine erhvervsområder og bymidte i fremtiden.
Og så lærer vi mennesket bag direktør titlen lidt bedre at kende: Morten Bo Berthelsen er netop opgraderet til version 6.0.
12 Aug 2026
Familien Magnussen: Racing-DNA fra Roskilde
22 Oct 2025
Grøn realisme og skarpe prioriteringer – Jeppe Trolle (B)
I denne episode af Politur i Fjordlandets Podcast møder Birgit Pedersen den radikale spidskandidat i Roskilde, Jeppe Trolle, til en ærlig og indsigtsfuld samtale om kommunalpolitik med både hjerte og hjerne.
Trolle er kendt som en skarp debattør i byrådssalen – og det er tydeligt, at han har stærke holdninger til både klima, skole, boligpolitik og bymidten. Episoden kredser om de radikales grønne ambitioner, behovet for flere solceller og vindmøller (og færre køer), og hvorfor æstetik må vige for klimahensyn.
Men det handler også om økonomisk ansvarlighed og kompromisvillighed. Trolle fortæller, hvorfor Radikale ikke er bange for at tage ansvar – og hvordan man kan være både rationel og visionær, uden at være ideologisk fastlåst.
Og ja – vi taler selvfølgelig også om den bilfri bymidte, oksekød i kommunens køkkener og hvorfor det ifølge Trolle er en god idé at lade kommercielle aktører sætte vindmøller op, hvis det er dem, der kan få det gjort.
En anderledes samtale, hvor realpolitikken møder idealismen – og hvor det handler mindre om partifarve og mere om fremtidens Roskilde.
Who has been a guest on Fjordlandets Podcast
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Merete Dea Larsen
Sascha Faxe
Tomas Breddam
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine