Intuition er vores allesammens superkraft - og du behøver ikke være clairvoyant for at kunne lytte til din intuitions klare stemme eller for at se tegnene. Derfor taler vært Camilla Kjems i denne podcast med sine gæster om, hvordan de træffer vigtige valg i deres liv. Hvilket sprog taler deres intuition, og hvordan viser hverdagens mirakler sig for dem? Lyt med og bliv inspireret til hvordan du selv kan blive bedre til at træffe de rette livsvalg.
Esben Dalgaard bruger sin intuition i sit arbejde som skuespiller, vært og forfatter, men den viser sig især, når det gælder kærlighed. Det fortæller han om i denne uges ‘Følg Tegnene’ med vært Camilla Kjems. Sammen dykker de også ned i temaer om nuet, bevidstgørelse, sygdom og kontroltab. Lyt med i sæsonens sidste afsnit, når Camilla Kjems spørger, hvornår Esben Dalgaard føler sig mest levende, og hvorfor han har svært ved at sove.
Vært: Camilla Kjems
Produktion: Emilie Westh Wold
Klip: Claudia Carlsen
Redaktør: Cecilie Wortziger
29 Jan 2024
Thomas Breinholt
Som barn var Thomas Breinholt optaget af at være i naturen og at scanne sine omgivelser. I dag er han uddannet agronom og arbejder med dokumentarer om sind, sygdomme og mirakuløse helbredelser. I dette afsnit af ’Følg Tegnene’ taler han med vært Camilla Kjems om krop og sjæl, intuition og frygt og om at bygge bro mellem den videnskabelige og spirituelle verden. Thomas Breinholt fortæller også om egne oplevelser, der i dag stadig ikke kan forklares: Om en særlig besked fra sin far, en mirakelmager og et pludseligt tegn midt om natten i Laos.
Vært: Camilla Kjems
Producer: Emilie Westh Wold
Klip: Claudia Carlsen
Redaktør: Cecilie Wortziger
22 Jan 2024
Line Jensen
For Line Jensen viser intuitionen sig, når hun skal ændre noget i sit liv. Gennem sine sjove og selvironiske tegninger beskriver hun, hvordan ubalancen i kroppen kan føles. På den måde har Line Jensen gennem sine populære tegninger på Instagram og i bøger skabt et frirum, hvor man kan tale om ting, der føles skamfulde. Sin streg, beslutningen om at flytte til Møn og at være lænket fast til hjemmet fortæller hun meget mere om i denne episode af ’Følg Tegnene’ med vært Camilla Kjems. Og så forsøger de at komme nærmere ind på Line Jensens ikigai, som ikke er helt nem at sætte ord på.
Vært: Camilla Kjems
Produktion: Emilie Westh Wold
Klip: Claudia Carlsen
Redaktør: Cecilie Wortziger
Contact Følg tegnene - med Camilla Kjems
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine