I den tidlige sommer 2021 var Forfatterskolen på studietur rundt i Danmark. Først til Bonbonland i Næstved, derfra ned over Møn og videre mod Lolland og Falster. Så mod vest, mod nord og så tilbage igen.
Undervejs blev det til møder med alt fra vildheste og fossile skildpadder til forfattere og tidligere havnearbejdere, og besøg i medicinhaver, skulpturparker, ved Vesterhavet og hos Odin Teatret. Natur, kulturarv, arbejdspladser, museer, mennesker.
Turen er blevet til syv meget forskellige lydessays – optaget og produceret af skolens studerende, under redaktion af Pejk Malinovski.
Serien er en særudgave af Forfatterskolens tidsskrift Legenda.
Forfatterskolen er nået til Fanø på deres Danmarkstur. I det her afsnit går Ulrikke Bak og Eva Lange en tur sammen med forfatter Lars Skinnebach. De leder efter hestene, på en eng ved Sønderho. De taler om poesi, forholdet mellem dyr og mennesker og om mødre, fædre og måder at læse på.
Medvirkende: Lars Skinnebach, hestene på engen, Eva Lange og Ulrikke Bak.
Optagelse og redigering: Ulrikke Bak og Eva Lange
30 Mar 2022
Medicinhaverne i Tranekær
Foråret synger på sidste vers da Forfatterskolen besøger Medicinhaverne i Tranekær. En varm sommer står for døren, men i det Langelandske klima er planterne stadig sprudlende af liv og helende kræfter. Rundviser, Gitte Dalskov, tager med fortællende hånd den lille flok forfattere rundt i de forskellige temahaver, mens tilrettelægger, Otto Sejer, forsøger at holde styr på teknikken og de mange indtryk!
Produceret af Otto Sejer
Guide: Gitte Dalskov
24 Mar 2022
Behovsknappen
Mad, kærlighed, litteratur, sex. Der er hele tiden en ny lyst, der skal tilfredsstilles. Men hvor hårdt skal man trykke på behovsknappen? Og bliver man sindssyg, hvis man tager for sig af alting? Fie Martens Ljungmann og Gustav Valdemar Strange spinner rundt i et hjul, de ikke helt kan beslutte sig for, om de har lyst til at slippe ud af.
Produceret af Gustav Valdemar Strange og Fie Martens Ljungmann
24 Mar 2022
Ursulas drøm
Optagelse og speak Ursula Andkjær Olsen
Produktion: Pejk Malinovski
17 Mar 2022
Fanefjord kirke
I dette afsnit skal vi se på de over 500 år gamle kalkmalerier i Fanefjord Kirke på Møn. Aske Viuff, Lasse Raagaard Jønsson og Rud Broby Johansen er vores guides, mens organist i kirken, Pia Dall, træder til som forvalter af arven fra Elmelundeværkstedet, der har malet de farverige freskoer i Fanefjord.
Citaterne stammer fra Rudolf Broby-Johansens 'Den danske billedbibel i kalkmalerier'.
Produceret af Aske Viuff og Lasse Raagaard Jønsson.
10 Mar 2022
Odinteatret og det Trojanske føl
De næste 27 minutter skal vi bruge hos Odin Teatret i Holstebro, hvor Forfatterskolen er kommet på besøg. Vi skal blandt andet lytte til en fællestekst, skrevet af Ursula Andkjær Olsen, Fie Martens Ljungmann og Eva Lange, som de opfører sammen med skuespiller Iben Nagel Rasmussen, der har været på Odin Teatret siden slutningen af 60erne.
Tekst og performance: Fie Martens Ljungmann, Eva Lange, Ursula Andkjær Olsen og Iben Nagel Rasmussen.
Redigering og produktion: Eva Lange og Ursula Andkjær Olsen
Medvirkende/stemmer: Fie Martens Ljungmann, Ursula Andkjær Olsen, Eva Lange, Iben Nagel Rasmussen, Ulrik Skeel, Ida Rasmussen, Casper Christiansen samt musikere og skuespillere ved Odin Teatret.
3 Mar 2022
Bonbonland
Hvid skjorte på. Hvor der mangler et digt. Troskede rundt med mikrofonen en halv meter ud for hjertet og stirrede. Abemad, andemad, babymix, banandrenge, bladlus, blondinehjerner, bremsespor, bullshit, cigarskodder, containersnask... Meningsforglemmelse, den første destination på studieturen.
Produceret af Silas Toft
Stemmer: Rasmus Daugbjerg, Ida Rasmussen, Lasse Raagaard Jønsson, Anders Gamst Skov, Aske Viuff, Silas Toft og andre besøgende den dag i juni.
25 Feb 2022
Trailer
Produceret af Pejk Malinovski
Med klip fra filmen God tur (https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/god-tur) (Dansk vandrelaug, 1956)
Contact Forfatterskolens Danmarkstur
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Forfatterskolens Danmarkstur?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine