Tag med DERUDAF med guiderne fra Gadens Stemmer. De lægger ikke fingrene imellem, når de deler deres personlige historier om hjemløshed, vold og stofmisbrug - og ikke mindst: Hvordan de har kæmpet sig tilbage på sporet.
Podcasten er både til at grine og græde over og giver forhåbentlig et nyt blik på dem, mange af os normalt kun ser ud af øjenkrogen.
Gadens Stemmer laver byvandringer i København, Faxe og Vejle for privatpersoner, skoler og fagpersoner, der vil høre ærlige og autentiske historier fra samfundets skyggesider - fra dem, der faktisk har været der.
Udgivet af Gadens Stemmer
Produceret og tilrettelagt af Marie Brynskov
Lars var 10 år, da han røg sin første joint og nogenlunde lige så ung, da han lavede sit første indbrud. Han nåede at være stofmisbruger i 23 år og sidde i fængsel i 11, før han blev fri af sit misbrug. Lars er i dag uddannet pædagog, er stand up'er og guide hos Gadens Stemmer. Tag med DERUDAF på Vesterbro, hvor Lars helt konkret støder ind i sin fortid, blandt andet 'verdens dejligste politimand' i Kødbyen.
Udgivet af Gadens Stemmer
Tilrettelagt og produceret af Marie Brynskov
Musik: Lo-fi Ambient Beat by Aspheriq
18 Jul 2020
Steens historie: "Døden er din følgesvend, når du lever på gaden"
Steen var i 60'erne, da han blev hjemløs efter et helt almindeligt liv. Pludselig fandt han sig selv på gaden i indre by i København, hvor han sov på gaden gennem tre hårde vintre. Tag med DERUDAF med Steen, blandt andet til Botanisk Have og Nørreport Station, hvor han giver et indblik i, hvordan man overlever på gaden - noget man skal lære, for "det er jo ikke en situation, man har forberedt sig på."
Udgivet af Gadens Stemmer
Tilrettelagt og produceret af Marie Brynskov
Musik: A walk into space, Topher Mohr and Alex Elena
6 Jul 2020
Samis historie: "Ikke høre, ikke se, ikke tale"
Sami har kæmpet sig væk fra en opvækst med tæsk og forældrenes stofmisbrug, der fyldte alt, men aldrig blev talt om. Tag med DERUDAF, hvor Sami viser rundt i Barndommens, voldens og tilgivelsens Gade og det Vesterbro, hvor hun selv endte som hjemløs og stofmisbruger, indtil lægen gav hende tre måneder tilbage at leve i. Hør bl.a. om læreren Miriam, der hjalp Sami væk hjemmefra i 5. klasse. I dag lever hun et stille og roligt, men godt, liv - et skridt ad gangen.
Udgivet af Gadens Stemmer
Produceret og tilrettelagt af Marie Brynskov
Musik: Spookster by Wayne Jones
Contact Gadens Stemmer podcast - DERUDAF
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Gadens Stemmer podcast - DERUDAF?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine