Galskabens Vidner er skæbneberetninger fra den psykisk lidende persons møde med den danske psykiatri. Podcastens vært Jonas har i flere år debatteret psykiatri fra et fagligt synspunkt og argumenteret for, at sygeliggørelse af lidelse ikke er en solid og hjælpsom model. I podcasten gives ordet til de personer, der har oplevet sygeliggørelsen på egen krop og eget sind. Det er barske fortællinger fra en virkelighed, hvor alt for mange bliver mødt på en alt for skadelig måde i en tid, hvor de er mest sårbare.
Daniel har været psykiatriseret og forsøgt medicineret ad mange omgange. Han kommer i første omgang som en såret ung dreng, der ikke får ørenlyd i et system, der overhører børn til fordel for voksne. Senere i livet, da han oplever et traume og udvikler lidelse, sygeliggør systemet ham, og forsøger at manipulere ham til at indtage præparater, som han ikke ønsker. Daniel følte konsekvenserne af psykiatriens dehumanisering og ukritiske bekendelse til sydomme, der ikke er sygdomme, og behandlinger med medicin, der ikke er medicin.
7 Jul 2023
GV Episode 3 - Mikkels og Mariannes historie
I episode 3 hører du Marianne fortælle om sin søn Mikkel, der tidligt i livet udvikler en problematisk adfærd på baggrund af mistrivsel og på baggrund af en traumatisk hændelse uden for hjemmet.
Mikkel gennemgår mange års psykiatrisering, der desværre overser det alt det vigtigste, man kunne interessere sig for, nemlig: Hvad pokker er det, der sker her? Hvorfor har den her unge mand det så skidt?
12 Jun 2023
GV episode 2 - Kaspers historie
I Galskabens Vidner møder du personer med levede erfaringer. Ikke kun fra psykiatri, men fra de af livets facetter, der kan sparke allerhårdest.
I dette afsnit møder du Kasper de Miranda. Kasper har igennem mange år været psykiatripatient, hvor psykiatere og behandlere prøvede forskellige diagnoser og behandlinger af i forsøget på at dæmpe de sygdomme og forstyrrelser, som man havde diagnosticeret... Problemet er bare, at Kasper ikke følte sig syg.
Du kan læse mere om Kasper og om den bog han har skrevet på hans egen hjemmeside: https://kasperdemiranda.dk/ og du kan følge ham på Instagram @mirandakde_
Galskabens Vidner finansieres af Projekt KUBA. Vært i dagens episode er Jonas Ditlevsen, og podcasten er udviklet og redigeret af Jonas og af Marlice Larsen.
God lytning.
26 Mar 2023
GV - Malenes historie
Galskabens Vidner er historier direkte fra personer, der har oplevet de dystre konsekvenser af den magtskævhed og mekaniske menneskeforståelse, der udgør fundamentet for den psykiatriske tilgang.
I første afsnit har vi besøg af Malene. Malene levede et liv som de fleste andre, indtil hun i starten af sine tredivere oplevede en voldsom psykisk belastning og kom i psykiatrisk behandling. Over det følgende årti blev Malene skiftet ind og ud af psykofarmaka og et væld af diagnoser, hvoraf ingen indfangede det, der egentlig var galt.
Vi bør høre denne slags historier. De er vigtige for at forstå, hvorfor det er så vigtigt, at vi forlader den sygeliggørende model for psykisk lidelse.
Redaktionen kan nås på kontakt@galskabensvidner.dk
Læs meget mere på https://galskabensvidner.dk/
Vært: Jonas Vennike Ditlevsen
Tilrettelæggelse, redigering, klipning og produktion: Marlice Larsen og Jonas Vennike Ditlevsen.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
4.6 / 5
9 ratings
Contact Galskabens Vidner
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Galskabens Vidner?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine