Kan I huske alt det guld, I skrev i folkeren? Vi kunne ikke huske vores.
Vi er tre søskende, der har genfundet vores gamle og falmede stilehæfter, og for første gang siden de blev skrevet, ser de nu dagens lys. Genrerne spænder lige fra bloddryppende horror, klassisk eventyrskrivning, til fremtidsagtig sci-fi. Spørgsmålet er så bare: Er der tale om en god stil..? Følg os på Instagramprofilen ‘Godstil_podcast’, og send os gerne dine egne gamle folkeskolestile på: godstilpodcast@gmail.com🎧📜 Udkommer hver anden onsdag.
Vi har endnu engang optaget live foran et skønt publikum - denne gang fra Plads23 i Valby. Som sædvanlig er der lidt startvanskeligheder, og vi skal lige runde, HVOR svært det i grunden er, at finde Danmark på et kort lavet af det pureste kork. Men så er vi ellers også i gang, og denne gang med en ganske ny forfatter: Christian Gottschalk. Christian har skrevet en håndfuld stile, og måske bliver der stemt om, hvilken stil der skal læses op, og måske er det aftalt spil. Det er vi stadig lidt i tvivl om. Men dagens stil ender med at blive stilen med den fængende titel ‘Helten - Skralde-man’, så hvis du også er nysgerrig på, hvorfor man navngiver en helt Skralde-Man, når han i virkeligheden blot er en gemen buschauffør, så lyt med!
24 Nov 2023
Frygten for havet
Vi er endelig tilbage i æteren, og Maria har fået adgang til en bunke stjernegode stile, via jobcentret. Men inden vi når så vidt, så skal vi lige høre om Mathias’ nylige lactose-nedfrysningsperiode (fordele og ulemper).
Dagens forfatter i skysovs, er plukket fra den aller aller ALLER øverste hylde: Laura Bøgelund Gravesen har nemlig igennem flere år, beskæftiget sig med fanfiction, og hendes historier er læst af flere millioner mennesker verden over. Dagens gode stil, er dog ikke blevet blottet for så mangt et øje, så I får her mulighed for at høre en sjælden perle fra Lauras hånd. En perle bestående af bl.a. engelske navne, en mystisk fremmed i en baskettrøje, samt en (måske) underliggende romantisk tone. Lyt med og find ud af, om vores hovedkarakter, Lia, monstro nogensinde får kureret sin frygt for vand, samt om Jacob er lykkedes med at genfinde sine forsvundne Jumbobøger.
Oplæsning starter 28:26 minutter inde. Rigtig god stil!
30 Aug 2023
Mit Liv - En Skræmmende Fortid
Inden forfatteren Michael Frisk igen skal tapetsere vores episode, skal vi lige runde alskens siden-sidst-oplevelser, inklusive en manglende fødselsdagsgave, to styks pilsnermandsøl og en skærmflue på fire celler, som koster 6000 bananer at få fjernet, og som muligvis er udsendt fra National Geographic, som podcast-spion.
Michael Frisk forkæler vores stile-hjerter med en stil om en mystisk irsklærer, hvis navn ingen kan huske, samt en hovedkarakter med en forkærlighed for gamle borge. Lyt med og find ud af, om læderjakker og store støvler er almindelige beklædningsgenstande i Middelalderen, og eventuelt også, hvis du gerne vil til en Oregon-baseret koncert med keltiske kvinder.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
4.8 / 5
14 ratings
Contact God Stil?
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of God Stil??
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine