Velkommen til Hej fra Haven - en nærværende og inspirerende podcast, hvor forfatter og haveformidler Cristine Gliese inviterer lytterne med ud i naturen - både i den fysiske have og i det indre, mentale landskab.
Med sin varme og jordnære fortællestil deler Cristine praktiske haveråd, små hverdagshistorier og refleksioner om livet tæt på jorden.
Cristine er kendt for sin ærlige og uperfekte tilgang til havelivet. Hun ser haven som et levende fællesskab, hvor det ikke handler om perfektion, men om at finde ro, glæde og rytme i naturens eget tempo. Hendes formidling kombinerer faglighed, humor og en særlig evne til at finde det menneskelige i hverdagen - og gør hende til en unik stemme i dansk have- og naturformidling.
I Hej fra Haven får lytterne både konkrete tips, sæsonens vigtigste opgaver og små filosofiske nedslag. En podcast for alle, der elsker planter, årstidernes skiften og et langsommere, mere sanseligt blik på livet.
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet.
Hvad sker der med os – og med vores haver – når mørket falder på, og kulden sniger sig ind? I denne episode skal vi ud i vinterhaven, men i høj grad også ind i den mere filosofiske snak om, hvad vinteren rummer, som ingen anden årstid gør.
Jeg elsker vinter, men for mange er den en årstid, der skal nydes fra sofaen. I
Jeg har besøg af Christine Granild – tekstforfatter, fotograf, passioneret haveejer og kvinden bag den populære Instagram-profil Hverdagshaven. Hun er aktuel med sin smukke bog Vinterliv, der rummer fortællinger om vinteren samt en masse DYI projekter med materialer fra naturen.
Lyt med, gerne mens du sidder ude :-)
Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål til dagens episode eller i det hele taget. Fang mig på hejfrahaven@gmail.com eller på Instagram: hej_fra_haven
Podcasten er lavet i samarbejde med Haveselskabet.
21 Oct 2026
S2 #12 - Få en have, du glæder dig til at gå ud i
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet og Champost - Møglækkert til haven
Du drømmer om at plukke dine egne bær, høste noget til aftensmaden og finde ro med hænderne i jorden. Men hvor begynder du? Skal alt bare i jorden, eller?
Gæsten i denne episode er Lars Forsberg, ingeniøren, der ringer til forskere og filmer dræbersnegle for at forstå dem. Efter næsten 20 år i haven kalder han stadig sig selv nybegynder, men hans mission er klar: Han vil gøre det lettere for os andre at få succes i haven.
I denne episode får du Lars' fem grundlæggende greb til at komme godt fra start.
Undervejs udfordrer han vores valg af sækkejord, afslører de klassiske fejl med vandkanden og fortæller, hvorfor artiskokker kan være en dårlig begyndelse.
Det er ensamtale om at turde gå i gang, få færre planter at bekymre sig om og mere have at glæde sig til.
Hej fra Haven er lavet i samarbejde med Haveselskabet.
7 Oct 2026
S2 #11 - Lær at høste dine egne frø i haven
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet og Champost - Møglækkert til haven
Holder du et frø i hånden, holder du i virkeligheden næste års blomsterhav i din egen hule hånd.
I denne episode kaster vi os over kunsten at samle havens egne frø, opbevare dem bedst muligt igennem vinteren og undgå de typiske faldgruber.
Sammen med økologisk blomsterbonde og forfatter Rikke Lentz dykker vi ned i havens cirkulære frø-magi. Du bliver klogere på Rikkes særlige havefilosofi, og hvorfor frø, der har vokset i din egen jord, har en helt unik styrke frem for dem, du køber i poser.
Lyt med, og bliv klogere på frøets egen kloge strategi (for sådan en har det nemlig!), på den gode høst og opbevaring, og på det forunderlige univers, et lille frø rummer i sig selv.
Hej fra Haven er lavet i samarbejde med Haveselskabet.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
5.0 / 5
5 ratings
Contact Hej fra Haven
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine