Herbys inspiration

About Herbys inspiration

Hvad interesserer Jonas sig for? I denne podcast kan du lytte med på de input, der inspirerer Jonas lige nu. Forskning, interessante blogindlæg, overraskende vinkler. Det hele præsenteres med udgangspunkt i, at du forstår Econ 101, og med fokus på, at du (og Jonas) kan blive klogere mens I sidder på cyklen, fjerner ukrudt i haven , eller hvor du nu lytter til podcasts med interesse. Bemærk: Alt indhold er AI-genereret på baggrund af de kilder, Jonas støder på.

Publisher

Jonas Herby

Category

education

Language

da

Explicit

No

First episode

16 Apr 2026

Latest episode

9 Nov 2026

Latest episodes

66 episodes in the feed.

1. 

   9 Nov 2026

   066 Bureaukratiets pris på medicinmarkedet: Sam Peltzmans opgør med FDA's 1962-kontrol

   I denne klassiske og banebrydende videnskabelige artikel fra Journal of Political Economy undersøger økonomen Sam Peltzman de samfundsøkonomiske konsekvenser af de amerikanske 1962-stramninger af medicinlovgivningen (Kefauver-Harris Amendments til Food, Drug, and Cosmetics Act). Lovændringerne indførte et krav om forudgående statslig godkendelse af lægemidlers efficiens (proof of efficacy) ud over det eksisterende krav om sikkerhed (safety), med det formål at beskytte forbrugere mod spild af penge på ineffektiv medicin.Gennem økonometriske tidsserie- og tværsnitsmodeller samt forbrugeroverskudsanalyser (consumer surplus) dokumenterer Peltzman følgende hovedkonklusioner:Drastisk fald i medicinsk innovation: Introduktionen af nye kemiske stoffer (New Chemical Entities, NCEs) faldt med over 60 pct. fra et årligt gennemsnit på 41,5 i perioden 1951–1962 til blot 16,1 i 1963–1970. Peltzman viser, at dette fald i sin helhed kan tilskrives lovændringerne samt mere end en fordobling af R&D-omkostningerne pr. godkendt stofsæt.Tabt forbrugeroverskud overstiger besparelsen på ineffektiv medicin: Værdien af de effektive nye lægemidler, som forbrugerne blev afskåret fra eller fikk forsinket adgang til, udgjorde et tab i forbrugeroverskud på 300–400 mio. dollars årligt (målt i 1970-priser). Til sammenligning udgjorde den undgåede regning på ineffektiv medicin kun en meget begrænset besparelse.Svækket priskonkurrence: Da godkendelseskravene skabte høje adgangsbarrierer for nye lægemidler, skærmede reguleringen eksisterende producenter mod priskonkurrence, hvilket påførte forbrugerne en ekstraudgift på ca. 50 mio. dollars årligt.Samlet "skat" på forbrugerne: Den samlede samfundsøkonomiske nettomarkedsbelastning af 1962-ændringerne svarede til en skat på 5–10 pct. på alle receptpligtige lægemiddelkøb i USA.Markedets egen selektion: Ved at analysere hospitalers indkøbsmønstre og lægeforeningens (AMA) faglige evalueringer påviser Peltzman, at forbrugere og læger over tid i forvejen frasorterede ineffektiv medicin baseret på markedserfaringer, hvorfor den statslige forhåndskontrol tilførte minimal reel merværdi.Kort bibliografiTitel: An Evaluation of Consumer Protection Legislation: The 1962 Drug AmendmentsForfatter: Sam PeltzmanTidsskrift: Journal of Political Economy, Vol. 81, No. 5, s. 1049–1091Dato: September/Oktober 1973

2. 

   9 Nov 2026

   065 Når autorisation reddede mødres liv: Historisk empirisk evidens fra USA's jordemoderlovgivning (1900–1940)

   I denne videnskabelige afhandling undersøger økonomerne D. Mark Anderson, Ryan Brown, Kerwin Kofi Charles og Daniel I. Rees de kausale effekter af erhvervsautorisation (occupational licensing) inden for sundhedssektoren ved at belyse indførelsen af de første amerikanske jordemoderlove mellem 1900 og 1940.Studiets hovedkonklusioner og empiriske resultater omfatter: Historisk naturligt eksperiment og ureguleret marked: Før 1900 var det amerikanske marked for jordemoderbistand ureguleret, og fødsler foregik næsten udelukkende i hjemmet. Mellem 1900 og 1940 indførte 22 amerikanske delstater samt en række kommuner krav om licensering, hygiejneundervisning og faglig godkendelse for jordemødre. Signifikant reduktion i mødredødelighed: Forfatterne finder, at indførelsen af autorisationskrav til jordemødre reducerede mødredødeligheden med 7–8 pct.. Dette udgør et af de mest markante empiriske beviser på, at autorisationskrav kan løfte kvaliteten af sundhedsydelser og beskytte forbrugernes helbred. Hovedmekanisme – Antiseptik og forebyggelse af barnesengsfeber: Effekten drives primært af et fald på 8,5 pct. i dødsfald forårsaget af barnesengsfeber (puerperal fever), som var den hyppigste dødsårsag i forbindelse med fødsler dengang. Krav om grundlæggende renlighed, antiseptisk teknik og begrænsning af uhensigtsmæssig brug af fødselstænger og indgreb forhindrede smitte og lacerationer. Demografisk og geografisk heterogenitet: Faldet i mødredødelighed var særligt udtalt i byområder, hvor lovopprioriteringen og håndhævelsen var strengest, samt i delstater med en høj andel af sort befolkning, hvor afhængigheden af jordemødre var markant højere end blandt hvide. Gunstige effekter på spædbarnsdødelighed: Autorisation førte desuden til reduktioner i spædbarnsdødeligheden – herunder et fald på 9,6 pct. i dødeligheden blandt ikke-hvide spædbørn samt et fald på 9,6 pct. i dødsfald som følge af diarré blandt børn under 2 år i byerne. Metodisk robusthed og falsifikationstests: Forfatterne gennemfører falsifikationstests på dødsårsager uafhængige af jordemødrenes indsats (f.eks. stivkrampe, malaria, influenza og ikke-maternal sepsis) og bekræfter, at resultaterne ikke er drevet af generelle sundhedsmæssige fremskridt. Desuden viser undersøgelsen, at overgangen til hospitalsfødsler efter 1920 ikke forstyrrer studiets konklusioner. Relevans for nutidige udviklingslande: Studiet leverer direkte kilderelateret evidens til nutidige politiske debatter i udviklingslande, hvor en stor del af fødslerne fortsat varetages af traditionelle fødselshjælpere (traditional birth attendants) uden formel sundhedsuddannelse. Kort bibliografi Titel: Occupational Licensing and Maternal Health: Evidence from Early Midwifery Laws Forfattere: D. Mark Anderson, Ryan Brown, Kerwin Kofi Charles og Daniel I. Rees Udgivelsesform / Institution: Working Paper (Montana State University, Univ. of Colorado Denver, Yale University, NBER & IZA) Dato: Marts 2020 Link / Kilde: 065 710555.pdf

3. 

   9 Nov 2026

   064 Hvorfor AI ikke stopper »Publish-or-Perish«: Nicolai J. Foss om akademisk konkurrence og kunstig intelligens

   Kilden er et essay skrevet af professor Nicolai J. Foss på hans Substack-blog Notes from a Strategy Scholar. I artiklen forholder Foss sig kritisk til et udbredt essay af et pseudonymiseret forfatter (»Thomas Manabu«) med titlen »The Machine Consumes Itself: Artificial Intelligence and the End of Publish-or-Perish«. Manabu hævder, at store sprogmodeller (LLM'er) vil undergrave akademisk publicering og bringe det præstationsdrevne »publish-or-perish«-system til sit endelige sammenbrud ved at reducere omkostningerne ved at skrive artikler til et minimum.Nicolai J. Foss påviser, at denne tese bygger på en række grundlæggende fejlslutninger om økonomisk knaphed, konkurrencedynamik og institutionel forandring:Forveksling af tekstpræsentation og reel knaphed: Manabu sammenligner billiggørelsen af akademisk tekst med monetær hyperinflation. Foss påpeger imidlertid, at publicerede artikler har værdi, fordi de fungerer som et signal om originale forskningsspørgsmål, metodisk kompetence, teoretisk indsigt og videnskabelig dømmekraft – og ikke blot fordi de er dyre at skrive. At AI gør det billigt at udforme overfladisk troværdige manuskripter, fjerner ikke knapheden på reel videnskabelig kvalitet.Intensivering af »Publish-or-Perish«: Når adgangen til et effektivt skriveværktøj udbredes, forsvinder den akademiske konkurrence om stillinger, fondsmidler og tidsskriftspladser ikke. I stedet justeres forventningerne fra ansættelsesudvalg og bevillingsgivere opad. Resultatet af den teknologiske fremgang kan derfor blive øget publiceringsvolumen, højere forventninger og mere intensiveret konkurrence for forskerne.Øget efterspørgsel på troværdige kvalitetssignaler: Når mængden af manuskripter stiger, bliver det vanskeligere at skelne værdifuld forskning fra ringere arbejde. Dette vil forstærke – snarere end svække – efterspørgslen på stærke kvalitetssignaler såsom tidsskrifters omdømme, institutionelle tilhørsforhold og etablerede netværk.Institutionel tilpasning frem for sammenbrud: Institutioner forsvinder ikke blot, fordi deres underliggende logik indeholder modstridende incitamenter. Akademisk publicering opfylder fortsat afgørende funktioner ved at koordinere evaluering, etablere faglig prioritet og reducere informationsasymmetrier. Forlag og universiteter forventes at tilpasse sig ved at skærpe verifikationen og styrke certificeringen.Udfordringer for den faglige indlæring: Foss tilslutter sig den bekymring, at omfattende kognitiv outsourcing (hvor yngre forskere lader AI varetage skrive- og analyseprocesser) kan svække opbygningen af faglige evalueringskompetencer og videnskabelig dømmekraft. Det afgørende spørgsmål er dog, hvordan institutioner og uddannelser tilrettelægges, så AI fungerer som et supplement frem for en erstatning for intellektuel udvikling.Mangler ved alternative modeller: Manabus forslag om et postdigitalt fællesskab (scholarly commons) baseret på åben dialog mangler konkrete institutionelle løsninger på, hvordan knappe ressourcer, vurderingskriterier og interessekonflikter skal håndteres i praksis.Kort bibliografiTitel: Why AI Will Not End Scholarly Publishing (and the Publish-or-Perish Institution)Forfatter: Nicolai J. FossUdgiver: Substack (Notes from a Strategy Scholar)Dato: 7. november 2026Link: Nicolai J. Foss på Substack

Reach and audience

Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.

Spotify

5.0 / 5

1 ratings

Contact Herbys inspiration

Guest appearances

Does not typically book guests

Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.