

- 15
- Episodes
- 2023
- First episode
About Hvad rager det mig?
Krisen på Afrikas Horn og konsekvenserne for os herhjemme i Danmark. Landene på Afrikas Horn er lige nu ramt af den værste sult- og tørkekatastrofe i 40 år. Denne podcast undersøger, hvilke konsekvenser krisen har for den østafrikanske befolkning – og faktisk også for os her i Danmark. For verden hænger sammen, og krisen på Afrikas Horn kan også få konsekvenser for os i Danmark – og omvendt kan det, vi gør her i Danmark, påvirke befolkninger langt væk. Og så kan du finde ud af, hvordan vi alle kan hjælpe og gøre en lille, men vigtig forskel. Podcasten er produceret af GoLittle Creative for SOS Børnebyerne med støtte fra Danida.
- Publisher
- SOS Børnebyerne
- Category
- society & culture
- Language
- da
- Explicit
- No
- First episode
- 3 Feb 2023
- Latest episode
- 1 Sept 2025
Latest episodes
15 episodes in the feed.

1 Sept 2025
Lydløs: Et sted at høre til
Lige siden Brian Sammy som femårig pludselig skal sige farvel til sine forældre og bo hos sin mormor, har han savnet et sted at høre til. Efterfølgende flytter Brian Sammy hele sin barndom rundt fra sted til sted. Det gør ham rodløs, og han leder konstant efter fællesskaber og nogen, der kan passe på ham. I denne episode af SOS Børnebyernes podcast ’Lydløs – fem fortællinger om mental sundhed’, fortæller Brians Sammy sin historie. En historie om at føle sig alene, ende i et misbrug og jagte usunde venskaber. For hvordan klarer en dreng sig alene uden nogen, der går op i, hvordan han har det, og hvordan lærer han at åbne sig for de sunde fællesskaber, der bliver hans vej ud af ensomheden? Brian Sammy lever i Kenya, men over hele verden rammes unge af udfordringer med mental sundhed. Podcasten er støttet af Danida. Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde på sosbornebyerne.dk (http://sosbornebyerne.dk/). Hjælp: I afsnittet bliver der talt om sorg. Hvis du befinder dig i sorg eller en sorgkrise, kan du anonymt ringe til Det Nationale Sorgcenter på 70 20 99 03. Du er aldrig alene. Tilrettelæggelse: Marie Vidø og Lisbeth Svalgaard Redaktør: Louise Witt-Hansen Lyddesign og mix: Hjalte Lehmann Skuespiller: Christopher Nallo Produceret for SOS Børnebyerne af Filt CPH med støtte fra Danida See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

1 Sept 2025
Lydløs: Samira var alene med sin sorg
Da Samira er teenager, dør hendes mor i en trafikulykke. Siden den dag har Samira kæmpet med at bearbejde sin sorg. Hun har følt sig helt alene. I denne episode af SOS Børnebyernes podcast ’Lydløs – fem fortællinger om mental sundhed’, fortæller Samira sin historie. En historie om at lyve sin mor levende overfor sine venner og ikke turde fortælle nogen om, hvordan hun egentlig har det. For hvordan lærer Samira at græde sammen med andre, når hun hele sit liv har grædt alene, og kan et møde med en pige, der bærer samme sorg som Samira, ændre hendes syn på livet – og fremtiden? Samira lever i Kenya, men over hele verden rammes unge af udfordringer med mental sundhed. Podcasten er støttet af Danida. Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde på Sosbornebyerne.dk (http://sosbornebyerne.dk/). Hjælp: I afsnittet bliver der talt om selvmord og sorg. Hvis du har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livslinien anonymt på 70 201 201. Hvis du befinder dig i sorg eller en sorgkrise, kan du anonymt ringe til Det Nationale Sorgcenter på 70 20 99 03. Du er aldrig alene. Tilrettelæggelse: Marie Vidø og Lisbeth Svalgaard Redaktør: Louise Witt-Hansen Lyddesign og mix: Hjalte Lehmann Skuespiller: Julie Brochorst Andersen Produceret for SOS Børnebyerne af Filt CPH med støtte fra Danida See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

1 Sept 2025
Lydløs: Forbandede frihed
Simon vokser op med slag, spark og skældud. Så han gør sig så lille som muligt. Kun med vennerne kan han være sig selv. Da Simon flytter hjemmefra, bliver kombinationen af selvstændighed og venner ikke den frihed, han havde håbet på. I denne episode af SOS Børnebyernes podcast ’Lydløs – fem fortællinger om mental sundhed’, fortæller Simon sin historie. En historie om at miste fodfæstet i jagten på en plads i verden. Hvordan finder man sin stemme, når man aldrig før har fået lov at bruge den? Kan Simon selv navigere sin frihed og finde et trygt ståsted i livet? Simon lever i Kenya, men over hele verden rammes unge af udfordringer med mental sundhed. Hjælp: I afsnitter bliver der talt om vold i hjemmet og stof- og alkoholmisbrug. Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning i forbindelse med vold, kan du døgnet rundt ringe anonymt til Lev Uden Vold på 1888. Hvis du har brug for hjælp i forbindelse med stof- eller alkoholmisbrug, kan du døgnet rundt ringe anonymt til Dansk Misbrugsbehandling på 70 10 03 03. Du er aldrig alene. Tilrettelæggelse: Marie Vidø og Lisbeth Svalgaard Redaktør: Louise Witt-Hansen Lyddesign og mix: Hjalte Lehmann Skuespiller: Christopher Nallo Produceret for SOS Børnebyerne af Filt CPH med støtte fra Danida See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

1 Sept 2025
Lydløs: Tabt barndom
Rodgers vokser op hos sin mor, der er alene med fire børn. Hans far er alkoholiker og voldelig og ikke en del af Rodgers liv. Der er kærlighed, men ikke meget tid og overskud derhjemme. På jagt efter eventyr stikker Rodgers som 13-årig af hjemmefra og bor på gaden i Kenya, hvor han overlever fra dag til dag ved at gemme sig for politiet, tigge og sove på den kolde jord. I denne episode af SOS Børnebyernes podcast ’Lydløs – fem fortællinger om mental sundhed’, fortæller Rodgers sin historie. En historie om at vokse op uden en far - og senere uventet selv at blive far. Hvordan håndterer han de nye følelser som far, når han aldrig selv har haft en – og hvad gør han, når hans liv endnu en gang tager en urimelig hård drejning? Rodgers lever i Kenya, men over hele verden rammes unge af udfordringer med mental sundhed. Podcasten er støttet af Danida. Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde på Sosbornebyerne.dk (http://sosbornebyerne.dk/). Hjælp: I episoden bliver der talt om at miste et barn, vold i hjemmet og hjemløshed. Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning i forbindelse med vold, kan du døgnet rundt ringe anonymt til Lev Uden Vold på 1888. Hvis du befinder dig i sorg eller en sorgkrise over tabet af et barn, kan du kontakte Landsforeningen Mistet Barn på 61 69 78 71. Er du under 18 år og hjemløs, kan du henvende dig til Joannahuset på telefon 25 75 75 58. Du er aldrig alene. Tilrettelæggelse: Marie Vidø og Lisbeth Svalgaard Redaktør: Louise Witt-Hansen Lyddesign og mix: Hjalte Lehmann Skuespiller: Christopher Nallo Produceret for SOS Børnebyerne af Filt CPH med støtte fra Danida See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

1 Sept 2025
Lydløs: Jeg vil ikke være dit offer
Emelda er en sorgløs sjæl. Hun leger sig gennem livet med ukuelig energi. Men et overgreb sender hende ud i mørket, og hun kan ikke slippe tanken om, hvorfor det var hende, gerningsmanden valgte. I denne episode af SOS Børnebyernes podcast ’Lydløs – fem fortællinger om mental sundhed’, fortæller Emelda sin historie. En historie om at miste sig selv, når andre gør dig ondt. Kan Emelda lægge traumerne bag sig og samle sit liv op fra det dybeste mørke? Og kan hun blive sit eget livsglade selv igen? Emelda lever i Kenya, men over hele verden rammes unge af udfordringer med mental sundhed. Hjælp: I afsnittet bliver der talt om seksuelle overgreb. Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning, kan du døgnet rundt ringe anonymt til Lev Uden Vold på 1888. Du er aldrig alene. Tilrettelæggelse: Marie Vidø og Lisbeth Svalgaard Redaktør: Louise Witt-Hansen Lyddesign og mix: Hjalte Lehmann Skuespiller: Julie Brochorst Andersen Produceret for SOS Børnebyerne af Filt CPH med støtte fra Danida See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

16 Aug 2023
Sammen om at tage ansvar: Mødet med det gode børneliv (Årsrapporten 2022)
Komiker Rune Klan og koreograf og artist Christel Stjernebjerg blev i 2022 nye ambassadører for SOS Børnebyerne. Det indbefattede blandt andet en rejse til Laos, hvor parret ikke bare blev introduceret til SOS Børnebyernes arbejde. Rejsen blev også et møde med deres egen søns historie. Hør parret fortælle om turen i denne episode af ’Hvad rager det mig?’, hvor Marie Vidø, journalist hos SOS Børnebyerne, læser artiklen ’Mødet med det gode børneliv’ fra SOS Børnebyernes årsrapport 2022 højt. See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

6 Jul 2023
Sammen om at tage ansvar: Vi hjælper unge videre - SOS Børnebyerne om at klare sig selv som voksen, når man er vokset op uden forældre (Årsrapporten 2022)
Børn, der er vokset op uden deres forældre, er i fare for at få svært ved at klare sig selv, når de bliver unge voksne. De har brug for hjælp og støtte. Men i mange lande er efterværn næsten ikkeeksisterende. Det vil SOS Børnebyerne gøre noget ved – blandt andet ved at påvirke beslutningstagere og organisere de unge, så de selv får mulighed for at præge løsningen på deres udfordringer. Det arbejde kan du høre mere om i denne episode af ’Hvad rager det mig?’, hvor journalist Marie Vidø læser artiklen ’Vi hjælper unge videre’ fra SOS Børnebyernes årsrapport 2022 højt. See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

6 Jul 2023
Sammen om at tage ansvar: At vokse med opgaven - SOS Børnebyerne i Ukraine (Årsrapporten 2022)
I 2022 hjalp SOS Børnebyerne over en kvart million udsatte børn og børnefamilier på flugt fra krigen i Ukraine. Men hvordan har SOS Børnebyerne i Ukraine båret sig ad med at passe på børn, familier og medarbejdere midt i krigens kaos? Det handler denne episode af ’Hvad rager det mig?’ om, hvor Peter Hermann Kamph, Kommunikationschef hos SOS Børnebyerne, læser artiklen ’At vokse med opgaven’ fra SOS Børnebyernes årsrapport 2022 højt. See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

3 Apr 2023
Krisen på Afrikas Horn: Kommer befolkningen nogensinde til at klare sig selv?
Landene på Afrikas Horn har hårdt brug for hjælp. Som følge af den værste sult- og tørkekatastrofe i 40 år er de ramt af både sult, tørst, arbejdsløshed, manglende skolegang og hjemløshed. En stor del af hjælpen kommer fra andre lande. Men hvad mange måske ikke ved, er, at landene på Afrikas Horn også selv gør et stort stykke arbejde for at afhjælpe krisen og forbedre situationen for befolkningen. Sammen med Kira Sindbjerg, der er Danmarks ambassadør i Etiopien, undersøger Morten Resen, hvilken form for hjælp landene selv yder, hvordan situationen ville se ud, hvis landene ikke selv ydede en indsats, og hvilken betydning den lokale hjælp har i de enkelte lande – og for os i Danmark. Du kan læse mere om SOS Børnebyernes arbejde på sosbornebyerne.dk (https://www.sosbornebyerne.dk/) See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

27 Mar 2023
Krisen på Afrikas Horn: En hel generation af unge lever i håbløshed
Der er ikke nok jobs, og der er ikke nok mad. Det er virkeligheden for en kæmpe ungegeneration på Afrikas Horn. Derfor lever de unge i total håbløshed. Som en sidste udvej forsøger millioner af unge at flygte til storbyerne eller udlandet i forsøget på at finde arbejde og skaffe mad. Men selv dér er mulighederne meget små. Og hvad gør man så? Det forsøger Morten Resen at finde ud af sammen med Osman Yusuf, der er formand for organisationen SR&T – Sustainable Relief & Transformation – og som selv har rødder i det kriseramte område. For hvilke konsekvenser har krisen for de mange millioner af unge – både nu og i fremtiden? Hvilken betydning kan krisen have for os i Danmark? Og hvordan er det for Osman selv at sidde som ung somalier i trygge og rige Danmark, mens familie og venner kæmper for at overleve i Somalia? Har du lyst til at hjælpe, kan du læse mere om SOS Børnebyernes arbejde, og hvordan du kan hjælpe, på sosbornebyerne.dk. (https://www.sosbornebyerne.dk/) See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

20 Mar 2023
Krisen på Afrikas Horn: Aftensmad eller skolegang?
Børn i hobetal bliver lige nu taget ud af skolen på Afrikas Horn – enten for at hjælpe deres familie med at finde mad, for at blive giftet væk, så familien kan skaffe penge, eller fordi de bliver nødt til at flygte fra de knastørre landområder i forsøget på at overleve. For at forstå, hvor stort problemet er, taler Morten Resen med chefkonsulent i SOS Børnebyerne, Lene Godiksen, om, hvilke konsekvenser det har at miste adgangen til skole – både for børnene selv og for samfundet – og hvorfor skolegang er afgørende for at bryde med fattigdom og ændre fremtiden for landene på Afrikas Horn. Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde, og hvordan du kan hjælpe, på sosbornebyerne.dk (https://www.sosbornebyerne.dk/). See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

13 Mar 2023
Krisen på Afrikas Horn: Børnene dør først
Danske læger har i årtier rejst ud i verden for at hjælpe nogle af de mennesker, der kæmper allermest for at overleve. Én af de læger er Vibeke Brix Christensen, der er overlæge på Rigshospitalet og medicinsk rådgiver hos Læger uden Grænser. Hun har blandt andre mødt forældre, der sulter deres ene barn for at kunne brødføde deres andre børn. Morten Resen undersøger med hjælp fra Vibeke Brix Christensen, hvorfor så mange børn og voksne lige nu sulter på Afrikas Horn, hvorfor det er børnene, der dør først, og hvilke konsekvenser, det har for et menneskes – og et helt samfunds – udvikling at være underernæret og sulte. Har du lyst til at hjælpe, kan du læse mere om SOS Børnebyernes arbejde, og hvordan du kan hjælpe, på sosbornebyerne.dk. (https://www.sosbornebyerne.dk/) See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

6 Mar 2023
Krisen på Afrikas Horn: Hvem betaler prisen for klimaforandringerne?
Regnsæsonen er udeblevet for fjerde gang i træk, kvæg dør, og jorden udtørrer. Det betyder, at der lige nu er hverken mad, vand eller indkomst for millioner af mennesker på Afrikas Horn. Det skyldes klimaforandringerne, som verdens fattigste lande betaler prisen for, og som hovedsageligt er skabt af verdens rigeste lande – heriblandt Danmark. Morten Resen undersøger sammen med direktør i Care, Rasmus Stuhr, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for landene og befolkningen på Afrikas Horn, hvad vi i Danmark og Vesten har at gøre med forandringerne, og hvorfor det er vigtigt, at vi forsøger at afhjælpe problemet – og ikke mindst, hvad der sker, hvis ikke vi gør noget. Du kan læse mere om SOS Børnebyernes arbejde på sosbornebyerne.dk. (https://www.sosbornebyerne.dk/) See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

6 Mar 2023
Krisen på Afrikas Horn: De oversete ofre for krigen i Ukraine
Selvom den fysiske afstand er stor, har krigen i Ukraine enorme konsekvenser for landene på Afrikas Horn. Landene plejede at importere 90 procent af deres hvede fra Ukraine og Rusland, der er i krig, og samtidig har inflationen sendt priserne på alt fra mad og olie til transport på himmelflugt. Det betyder, at millioner af børn og voksne risikerer at dø af sult. Derfor undersøger Morten Resen sammen med Peter Hermann Kamph, der er chef for kommunikation og partnerskaber hos SOS Børnebyerne, hvorfor det står så grelt til på Afrikas Horn, hvordan vi kan bevare troen på, at hjælpen nytter, og hvordan verden er forbundet på en måde, så det vi gør herhjemme, kan mærkes på Afrikas Horn – på både godt og ondt. Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde, og hvordan du kan hjælpe, på sosbornebyerne.dk. (https://www.sosbornebyerne.dk/) See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.

3 Feb 2023
Krisen på Afrikas Horn: Teaser: Hvad rager det mig?
I podcasten ’Hvad rager det mig?’ går SOS Børnebyerne tæt på, hvad krisen har af betydning for den østafrikanske befolkning – og for dig hjemme i Danmark. Journalist og tidligere tv-vært Morten Resen er vært på podcasten, og i studiet får han blandt andet besøg af Vibeke Brix Christensen, børnelæge på Rigshospitalet og medicinsk rådgiver hos Læger uden Grænser, og Peter Hermann Kamph, chef for Kommunikation og Partnerskaber hos SOS Børnebyerne. See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
Contact Hvad rager det mig?
- Guest appearances
- Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Hvad rager det mig??
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show
Podcast research with Pod Engine