To gnavne gamle mænd i knapt så gamle kroppe. To brokrøve på evig jagt efter en god kop kaffe. Værter: Jesper Nørgaard Thomsen og Daniel Vendner Clausen
Cafécionados!
Så er det den tid igen. Tid til at adressere nogle af livet og samfundets små finurligheder i godt selskab.
Tag nu for eksempel parkeringskældre. Hold kæft, hvor er det smart, at man løser parkeringspladsmangel ved bare at grave sig etage efter etage ned i jorden og etablere labyrinter af smalle kørebaner i en forhindringsbane udstyret med både beton- og metalpiller, umuligt vinklede parkeringsbåse, forvirrende skiltning og aflåste ind- og udgange.
Men er vi som race klar til sådan en god idé?
Alt det og meget mere tager vi en snak om over en kop .......... ja, øh, en kop ...... spicy café mocha orange, vist nok, fra kaffebaren Behag Din Smag. Interessant var den i hvert fald!
27 Jan 2022
71 - Alt hvad hjertet begærer af tøj og mobiltelefoner
Cafécionados!
Temperaturen har egentlig ikke rigtigt bevæget sig så meget op, men kaffebrokrøvene har alligevel bevæget sig ud en tur. For ... ellers ville det jo være useriøst at tage en snak om fænomenet "gågader".
Det ord har med indtoget af fuldstændigt rablende vanvittige cyklister, elløbehjulsentusiaster og indkøbsvognsstjælende, gågadehatsbærende og brostensbestigende centrumtyper mistet al betydning, men der er nu alligevel noget dragende ved konceptet.
Men hvad er forskellen egentlig på yderkanterne og den mere centrale del af en gågade?
Hvor mange navne kan én tøjbutik egentlig have?
Hvor mange telefonselskaber behøver egentlig have en butik i én og samme gågade?
Og hvor god er en americano fra Kaffebaren Bredegade egentlig?
Det og meget mere kan du blive klogere på i denne uges kapitel i den evindelige kaffesaga.
Velbekomme!
20 Jan 2022
70 - Næste stop vindue 2
Cafécionados!
Hvordan kan det til stadighed være en umulig opgave for os mennesker at beherske at køre en tur i en dyt-and-go / drive in / drive through / meal on wheels?
Hvorfor skal der være så forvirrende mange vinduer?
Hvorfor skal der være så langt fra indersiden til ydersiden af serveringsvinduet?
Og hvor meget kaffe er der EGENTLIG i en cappuccino fra Burger King?
Det og meget mere forsøger vi at finde svar på i denne udgave af kaffesagaen Kaffepod'en.
Velbekomme!
Contact Kaffepod'en
Guest appearances
Does not typically book guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Kaffepod'en?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine