Få et videnskabeligt perspektiv på klimadebatten, når vi hver uge taler med en forsker, der kan hjælpe med at svare på, hvordan vi bedst gennemfører den grønne omstilling.
Studerende skal uddannes til at bidrage til og finde løsninger for den grønne omstilling. Og derfor vil regeringen arbejde på at få skrevet bæredygtighed ind i universiteternes formål. Det fortalte uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for nylig på et samråd i Folketinget.
Og Syddansk Universitet har som det første universitet i Danmark siden 2019 arbejdet ud fra FN’s 17 verdensmål om eksempelvis klima og social retfærdighed. Tanken er, at verdensmålene skal gennemsyre alt på universitetet lige fra kantinedrift til forskningsområder.
Men hvordan ser et bæredygtigt universitet ud? Og skal universiteterne, der ellers er frie institutioner, overhovedet tage del i kampen mod klimakrisen?
Det fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild, der også er klimaforsker, om i denne uges afsnit af klimapodcasten.
Afsnittet er det sidste i denne sæson. Men fortsæt endelig med at følge Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’ i iTunes, eller hvor du ellers lytter til podcast. For vi vender stærkt tilbage.
12 Apr 2021
For eller imod økonomisk vækst?
I 50 år har forskere advaret om konsekvenserne ved grænseløs vækst. Og i 50 år er advarslerne blevet afvist med budskaber om det nødvendige i en fortsat voksende økonomi. Lige siden Anden Verdenskrig har ambitionen om evig BNP-vækst været ledestjerne for al politik – og næsten lige så længe har debatten været en skyttegravskrig mellem fortalere og kritikere af vækst.
Midt i det hele står historiker Bo Fritzbøger, der er lektor på Københavns Universitet og i årevis har beskæftiget sig med miljø og bæredygtighed i et historisk perspektiv. I ugens afsnit af Informations klimapodcast tager han os med på en tidsrejse over de forestillinger om vækst og ikke mindst grænserne for vækst, som gennem årtier er blevet formuleret i samfundsdebatten.
For mens flere og flere advarer om, at vækst strider med ambitionerne om at bremse de eskalerende klimaforandringer, så synes den økonomiske politik postcorona atter at tilstræbe vækst.
Men er det på nogen måde realistisk at undgå klimakrisen, hvis ikke vi samtidig gør op med vækstparadigmet? Lyt med i ugens afsnit af Informations klimapodcast.
7 Apr 2021
En gigantisk isterning
Grønlands indlandsis er som en gigantisk isterning. Den dækker et areal svarende til 81 procent af hele Grønland, indeholder 2,8 millioner kubikkilometer is, og hvis den smeltede bort, ville verdenshavene stige med svimlende syv meter.
Og i øjeblikket smelter indlandsisen i rekordfart. Signe Bech Andersen, som er statsgeolog ved GEUS, har i flere årtier nærmest årligt besøgt Grønland i sit arbejde som forsker. Hun er taget afsted for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set de store konsekvenser, klimaforandringerne har for den.
Det fortæller hun om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast. Her kan du også blive klogere på indlandsisen, hvordan den opstod, hvorfor den smelter bort – og hvad det får af konsekvenser for os alle sammen.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Apple Podcasts (US)
5.0 / 5
1 ratings
Contact Klimapodcasten: Den grønne løsning
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Klimapodcasten: Den grønne løsning?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine