Med inspiration fra Kristine Tiedts tegneserie ”Orgasmebogen – en tegneserie om sex og lyst” vil vores vært og kvinde Marie Louise Tüxen gennem 6 episoder tale med en række forskellige eksperter, om emner vi sjældent taler om, - den kvindelige orgasme, vaginas anatomi, skam og meget, meget mere.
Sex og orgasmer er ofte noget vi opfatter som et privat anliggende, men vores forståelse af sex, lyst og orgasmer er paradoksalt nok skabt gennem kulturelle koder. Sexakten er blevet et socialt skuespil, som skal følge det fastlagde manuskript: forspil, penetration, afslutning. Iførste episode af podcastserienKom du?taler Marie Louise Tüxen med national chef i Sex og Samfund Lene Stavngaard om orgasmen; hvad den egentlig består af – og sammen afliver de myten om den kvindelige orgasme som allemandseje.
20 Nov 2020
Ep#02 - Anatomi
Det er næsten ikke til at tro, at hele klitorissens omfang først blev ”fundet” i 1998, men det er ingen skrøne. I anden episode af podcastserien Kom du? skal vi blive klogere på den vaginale anatomi, når Gry Senderovitz, der er uddannet jordmoder er på besøg i studiet
20 Nov 2020
Ep#03 - Erogene zoner
Der findes utallige erogene steder på kroppen: lårene, ørerne, tæerne, men hvilket sted er mon det mest erogene? Svaret er… hele kroppen. Og stimulansen kan både ske ved søde ord i ørene og som hænder under bæltestedet. Vært Marie Louise Tüxen har inviteret læge Sarah Wåhlin-Jacobsen ind til en samtale om kroppens erogene zoner.
20 Nov 2020
Ep#04 - Historie
Dunken i underlivet og øget mængde udflåd var nogle af symptomerne på sygdommen ”hysteri”, som i århundrede blev anset som en frygtelig og skamfuld lidelse, som kun kvinder led af. I den her episode af Kom du? tager journalist og forfatter Pia Friis Lanet os med på en rejse gennem den kvindelige seksualitets barske historie og grumme behandlingsmetoder.
20 Nov 2020
Ep#05 - Sex
Sex. De voksnes legeplads. Men husker vi at lege, udforske og være nysgerrige på os selv og vores partner, når vi hopper i lagnerne? Ifølge videnskabelige undersøgelser får kvinder, som har sex med mænd, sjældnere orgasmer end alle andre. I femte episode af Kom du? taler Marie Louise Tüxen med Camilla Tved, der er feministisk jordmoder om sex, og hvad vi putter ind i begrebet, og om hvordan orgasmen ikke nødvendigvis er et succeskriterie for det gode samleje.
20 Nov 2020
Ep#06 - Skam
Manglende orgasmer, appelsinhud på baglårene og bløde brystvorter vækker ofte skam hos kvinder – og det bare for at nævne et par områder. Men hvorfor er det mon sådan? I dag skal samtalen handle om skam, når vært Marie Louise Tüxen taler med forfatter og skaber af ”Orgasmebogen – en tegneserie om sex og lyst” Kristine Tiedt om kvinders skamfølelse og hvor den mon stammer fra.
Contact Kom du?
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine