Velkommen bag KULISSEN
En podcast fra Aarhus Teater
I podcasten Kulissen dykker vært og tilrettelægger Louise Sejr Højmark ned i de mange historier, der findes bag scenerne på Aarhus Teater.
I podcasten vil vi fortælle den store historie i den lille. Du vil derfor opleve, at den enkelte episode tager afsæt i noget konkret – fx en aktuel forestilling, en historisk begivenhed eller et menneske med noget på hjerte.
Kulissens jingle er fra Marie Koldkjær Højlund og Klaus Q Hedegaards musik til forestillingen Dancer in the Dark (2018)
Begær, had, jalousi, skyldfølelse, egoisme og ansvar. Den norske dramatiker Henrik Ibsens "Lille Eyolf" fra 1894 er en lavine af uforløste, undertrykte og let genkendelige følelser – samlet i et familie- og parforholdsdrama om sorg og savn.
Fra den 19. november 2026 kan du opleve dette sene Ibsen-værk på Aarhus Teaters Scala-scene, og i denne episode af Aarhus Teaters podcast Kulissen dykker vært Louise Sejr Højmark og instruktør Maria Kjærgaard-Sunesen ned i forestillingen.
For hvad handler "Lille Eyolf" om? Hvilke tematikker er i spil? Hvad har Maria Kjærgaard-Sunesen lagt vægt på i sin iscenesættelse? Hvordan kan det være, at "Lille Eyolf" tilsyneladende er mindre bredt kendt end for eksempel "Et dukkehjem" eller "Hedda Gabler"? Og hvorfor er Henrik Ibsens tekster fortsat aktuelle at sætte på scenen i dag – omtrent 120 år efter hans død?
Podcastepisoden er optaget i efteråret 2026 under prøverne til "Lille Eyolf".
Tilrettelæggelse og redigering: Louise Sejr Højmark
Kulissens jingle er fra Marie Koldkjær Højlund og Klaus Q Hedegaards musik til forestillingen "Dancer in the dark" (2018).
Foto af Maria Kjærgaard-Sunesen: Natacha Thiara Rydvald
17 Sept 2026
Når bogen er bagtæppet - med dramatiker Dicte C. Houmøller
Hvad skal der til for at omsætte en litterær klassiker til scenekunst?
Dét er omdrejningspunktet i denne episode af Aarhus Teaters podcast Kulissen. For hvordan dramatiserer man et værk, som mange af dem, der sidder i teatersalen, måske allerede har et forhold til? Hvor stor kunstnerisk frihed har man som dramatiker, når der er tale om en kendt historie? Hvad er vigtigt at bevare; og hvad kan man med ro i maven skære væk? Og skal en klassiker egentlig altid
opdateres for, at den kan fungere for et moderne publikum?
Med i studiet er Dicte C. Houmøller. Hun er uddannet dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole i 2023, blev i 2026 tildelt Danske Dramatikeres Talentpris og har i løbet af sin karriere blandt andet dramatiseret Herman Bangs "Ved Vejen", D.H. Lawrences "Lady Chatterleys elsker" samt Jane Austens "Stolthed og fordom" til Aarhus Teater.
Episoden er optaget, mens "Stolthed og fordom" spiller på Aarhus Teaters Scala-scene (3. september -7. oktober 2026), og dén forestilling dykker Dicte og vært Louise Sejr Højmark selvfølgelig ned i, ligesom de genbesøger de andre værker, Dicte har dramatiseret til teatret.
Tilrettelæggelse og redigering: Louise Sejr Højmark
Kulissens jingle er fra Marie Koldkjær Højlund og Klaus Q Hedegaards musik til forestillingen "Dancer in the dark" (2018).
4 Sept 2026
Transformationslængsel på STUDIO - med Rebekka Boyding
Rebekka Boyding er i sæson 2026/27 ny huskunstner på Aarhus Teater, hvor hun skal instruere tre STUDIO-forestillinger under temaet ’transformationslængsel’: "Vegetaren" af Nobelpris-modtager Han Kang, "Christlike" af forfatter og debuterende dramatiker Cecilie Lind og "Leslie" af forfatter og dramatiker Johannes Lilleøre.
I denne episode af Aarhus Teaters podcast Kulissen taler vært Louise Sejr Højmark derfor med Rebekka Boyding om STUDIO-sæsonen 2026/27. For hvad betyder ’transformationslængsel’ egentlig? Hvorfor er det en spændende tematik at dykke ned i netop nu? Hvordan udspiller transformationslængslen sig konkret i de tre forestillinger? Og sidst, men ikke mindst: Hvorfor er det interessant som ny huskunstner at få lov til at fordybe sig i ét teater, én scene og ét tema hen over en hel sæson?
Kulissens jingle er fra Marie Koldkjær Højlund og Klaus Q Hedegaards musik til forestillingen "Dancer in the dark" (2018).
Tilrettelæggelse og redigering: Louise Sejr Højmark
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
5.0 / 5
4 ratings
Contact Kulissen - en podcast om Aarhus Teater
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine