NHL er uden tvivl verdens bedste ishockeyliga, men da ligaen består af hold fra USA og Canada, kan det, på grund af tidsforskellen, være svært for vi danskere at følge ordentlig med.
I denne podcast hjælper vi dig på vej ved at give dig et ugentligt overblik over de største NHL-nyheder, og så på dansk!
Vært, redaktør, research og producer: Michael Damsted
Medvært og research: Jakob Jensen
Grafik: Daniella Christensen
Hellebuyck, spillernes magt og danskernes sæsonstart
Hvad sker der, når NHL-stjernerne får mere magt? Hvor står Connor Hellebuyck, og hvad skal vi holde øje med i Alex Ovechkins sidste sæson?
NHL-Alliancen er tilbage med en ny episode, hvor vi tager fat på nogle af de største historier fra sæsonens første uger.
Vi ser nærmere på Connor Hellebuyck og den seneste udvikling omkring ham. Vi diskuterer Gary Bettman, spillernes magt og betydningen af klausuler, der kan begrænse klubbernes muligheder for at handle med deres spillere.
Vi retter også blikket mod Alex Ovechkin i det, der bliver hans sidste NHL-sæson. Hvor mange mål kan den russiske superstjerne nå at lægge til sin historiske total?
Til sidst samler vi op på danskerne. Hvordan er sæsonen begyndt for de danske spillere på NHL-kontrakter? Vi følger både dem, der er i NHL, og dem, der spiller i AHL, med fokus på præstationer, statistik, skader og deres aktuelle situation i klubberne.
Der er med andre ord både store spørgsmål, interessante perspektiver og danskere, vi skal holde øje med.
Lyt med i NHL-Alliancen!
29 Sept 2026
NHL-optakten: Pacific Divisionen
Fire dage. 32 hold. En ny NHL-sæson.
Vi slutter NHL-Alliancens store optaktskavalkade af med Pacific Divisionen.
De sidste otte hold skal gennemgås, og vi tager et grundigt kig på, hvad sommeren har budt på for divisionens mandskaber. Hvem har styrket truppen? Hvem har stadig ubesvarede spørgsmål? Og hvordan ser holdene ud, når jagten på slutspilspladserne begynder?
Vi vender de største historier, sommerens vigtigste bevægelser og forventningerne til alle otte hold, inden vi til sidst har været hele vejen rundt om samtlige 32 NHL-mandskaber.
Fire dage. Fire divisioner. 32 hold.
Efter den her optakt er du helt klar til den nye NHL-sæson.
28 Sept 2026
NHL-optakten: Central Divisionen
Fire dage. 32 hold. En ny NHL-sæson.
Vi er nået til dag tre i NHL-Alliancens store optaktskavalkade, og nu retter vi blikket mod Central Divisionen.
De otte hold skal under lup, mens vi ser på sommerens handler, truppernes styrker og svagheder og de store spørgsmål, der venter, når pucken igen bliver smidt.
Hvem har brugt sommeren på at bygge videre? Hvem har taget et skridt tilbage? Og hvilke hold skal vi forvente at se i slutspillet, når den regulære sæson er spillet færdig?
Vi tager turen gennem hele Central Divisionen og forsøger at finde ud af, hvordan de otte hold står, inden den nye NHL-sæson går i gang.
To divisioner er gennemgået. En står for døren i denne episode. En kommer i morgen.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine