Alt er større over there. Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster har overblikket over popkulturens vilde kaos. Taylor, Trump og tech-giganter – er USA mere end alle de fede mennesker, der bor der?
Amerika som du aldrig har hørt før
Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster
Natten til onsdag sendte amerikanerne Donald Trump et rungende signal. Ved et historisk midtvejsvalg har Demokraterne erobret flertallet i begge Kongressens kamre og sikret sig opsigtsvækkende sejre i ellers solidt republikanske delstater. I Texas har James Talarico vundet en senatsplads, mens Gina Hinojosa har væltet guvernør Greg Abbott. Også i Kansas og South Carolina har Demokraterne skrevet historie, og USA har fået både sin første åbent homoseksuelle mand og sin første muslim valgt til Senatet. Det er et sviende nederlag for Donald Trump, der indtil videre har accepteret resultatet, men nægter at tage ansvaret. Så er Trump allerede blevet en lame duck-præsident, eller vil han skrue yderligere op for konfrontationerne? Hvor meget kan Demokraterne egentlig ændre med deres nye flertal? Og er den historiske sejr første skridt mod at generobre Det Hvide Hus i 2028? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIII
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
4 Nov 2026
Er unge mænd færdige med Rogan, Musk og Trump?
Da Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024, var det ikke mindst takket være de unge amerikanske mænd. Gennem besøg hos nogle af USA’s største podcastere og influencere havde han formået at gøre både sig selv og Det Republikanske Parti cool igen. Valget blev ligefrem døbt det første store podcastvalg. Men mindre end to år senere ser billedet helt anderledes ud. En ny meningsmåling viser, at unge amerikanske mænd ikke bare har vendt sig mod Trump, men også har fået et mere negativt syn på flere af de indflydelsesrige stemmer, der var med til at sikre ham sejren. Samtidig har populære podcastere som Joe Rogan, Theo Von og Tim Dillon i stigende grad kritiseret præsidenten. Så hvad er der sket? Har Joe Rogan og den såkaldte manosfære mistet deres tiltrækningskraft? Hvorfor vender unge mænd ryggen til Trump? Og hvad kan det betyde for præsidentvalget i 2028? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIII
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
30 Oct 2026
Midtvejsvalg 2026: Alaska, Maine og The Ass Man
Der er kun en uge til det amerikanske midtvejsvalg, og Donald Trump går ind i valgkampens sidste fase med historisk lave popularitetstal og udsigt til et dramatisk politisk opgør. I Alaska har en usædvanlig navnestrid skabt kontroverser om valgets legitimitet, mens den republikanske senator Susan Collins kæmper for sin politiske overlevelse i Maine, hvor demokraterne samtidig har været ramt af en opsigtsvækkende kandidatskandale. Imens forsøger Trump at mobilisere vælgerne med kontroversielle udtalelser og en dusør på en million dollars for afsløringer af valgsvindel. Og den tidligere præsident Barack Obama er gået til hårdt angreb på Trump, som han beskylder for at bruge præsidentembedet til personlig berigelse. Men hvad siger de seneste meningsmålinger? Hvor langt er Trump villig til at gå for at påvirke valget? Og kan de overraskende tætte opgør i Alaska og Maine være med til at afgøre, hvem der kommer til at kontrollere Kongressen de næste to år? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIII
See omnystudio.com/listener (https://omnystudio.com/listener) for privacy information.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine