Portvinspatruljen er en podcast lavet af Smedierevyen, i det herrens år 2020 hvor corona-pandemien afholdt os fra at lave revy som normalt! Så gør dig klar til en podcast der går bag om scenen, dykker ned i revyens traditioner og selvfølgelig leverer den brandgode humor vi er kendt for.
Det endelige afsnit af Portvinspatruljen er kommet, lige i tide til at vi skal rydde op efter revyen, og i den anledning drikker vi en ganske særlig "portvin". I dette afsnit taler vi om endnu en slesk sketch, vores fantastiske outro-nummer, den særlige stemning der er når Smedierevyen slutter, og selvfølgelig en hel masse velfortjente skud ud til dem der har sørget for at Portvinspatruljen kunne lade sig gøre!
29 May 2020
Afsnit 10 - Smediefest
Det er tid til endnu en hvid portvin, som ikke er den værste vi har prøvet. I dag er det sidste forestilling, hvilket betyder at det er tid til at lukke floor til Smediefestens sidste aften. Med dagens sketch snakker vi om hvordan man laver en sketch helt uden revyster på scenen, og dagens sang har et vigtigt budskab som alle på Frederiksberg campus kan relatere til. Du kan se det hele på vores youtube-kanal!
28 May 2020
Afsnit 9 - Den er lang nok
Nu er det langt om længe fredag og tid til endnu en portvinsskål, denne gang i den billige fra Aldi der er overraskende god! Vi snakker om den første og anden forestilling, gode tips til ventetiden, Smediefest for alle pengene og selvfølgelig dagens sketch og sang, som i den grad er værd at se på vores youtube-kanal.
27 May 2020
Afsnit 8 - Samtale med en gammel revyst
Dagens afsnit byder på en stærk, importeret portvin direkte fra Fleggaard. I dag laver vi generalprøve, og i den anledning har vi snakket med Peter "Palle" Palshof der er tidligere revyst, for at få en idé om hvor meget revyen har ændret sig gennem årene - og så bliver vi endda forkælet med en sang!
26 May 2020
Afsnit 7 - Improvisation
I dag bliver vi rigtig forkælet med en dyr men lækker portvin fra Irma! Det er tid til at flytte bandet i Gimle og lave teknisk gennemgang, og så snakker vi selvfølgelig også om dagens sketch og sang, og hvilken rolle improvisation spiller i revyen.
25 May 2020
Afsnit 6 - Coolie-kærlighed
I dag snakker vi om revysternes store kærlighed til coolierne, hvad en hobbit-fod og Paludan har til fælles, og vi går langt om længe bag om tilblivelsen af sommerhittet "Bananer" fra sidste års revy! Og så er det tid til at prøve noget helt nyt, med en hvid udgave af den klassiske netto-portvin.
24 May 2020
Afsnit 5 - Velkommen til panelet
I dagens afsnit får vi fint besøg af en række panelmedlemmer som fortæller om den berygtede panelaften, og hvordan det er at se revyen i sin ufærdige form! Vi drikker til med en portvin der egner sig bedre til at sippe end at tylle, mens vi snakker om dagens sang "Uni-cyklus", og dagens sketch "Jagtsæson 2019".
24 May 2020
Afsnit 4 - Én lang reklame
Nu er det søndag og endelig tid til reklameaften. I den anledning skruer vi op for varmen med en lækker træ-lagret portvin, mens vi tager dig bag om de altid populære reklamers tilblivelse, i et eksklusivt interview med Rasmus Lydmand!
22 May 2020
Afsnit 3 - Relevanticitet
I dagens afsnit er vi fine på den med pink portvin! Vi snakker om relevanticitet, herunder gode bud på hvordan det udtales, og hvordan man kan lave en revy der både er sjov og seriøst. Husk at du altid kan fange dagens sang og sketch på Smedierevyens youtube-kanal.
21 May 2020
Afsnit 2
I dag afprøves en sprittet - men billig - portvin. Vi snakker om hvordan man kan bruge revy til at prøve grænser af, hvad onani-øvelser egentlig er, og selvfølgelig dagens sang og hele to sketches, som du kan se på vores youtube-kanal!
20 May 2020
Afsnit 1
Velkommen til Smedierevyens nye podcast, Portvinspatruljen! I dette afsnit snakker vi om hvad revy er, hvilken sketch og sang man kan se på youtube, og selvfølgelig dagens portvin.
20 May 2020
Teaser
Når årets Smedierevy udsættes, så må man være kreativ - der skal laves en podcast! Men hvad skal den mon hedde?
Contact Portvinspatruljen
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Portvinspatruljen?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine