

- 17
- Episodes
- 2024
- First episode
About Rigets tilstand
Danmark er Europas hoved, og det hoved skal holdes koldt! I "Rigets tilstand" stikker dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, termometeret direkte ind i røvhagen Als, stiller en diagnose og udskriver to Panodiler og en rask gåtur ned ad Eftertænksomhedens Boulevard! God bedring!
- Publisher
- DR
- Category
- society & culture
- Language
- da
- Explicit
- No
- First episode
- 16 Jun 2024
- Latest episode
- 17 Oct 2024
Latest episodes
17 episodes in the feed.

17 Oct 2024
Duolingo, men for....?
D. 17. oktober for præcis 136 år siden modtog Thomas Edison patent for sin optage- og afspilningsmaskine. Da han lagde sig i sin seng den aften for 136 år siden, tænkte han på, hvilke mageløse kvantespring for menneskeheden hans nye teknologi ville bidrage til. Desværre levede han ikke længe nok til at høre denne udsendelse af Rigets tilstand, hvor dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, bl.a. konkluderer på fjerde og sidste kapitel af babyflodhestesirenen Moo Dengs tragiske bolleodyssé, samt videregiver en genial app-idé til den entreprenante 10-årige finance-bro, kvit og frit! Det er lidt noget med Duolingo møder Euroman, men så siger vi heller ikke mere!

16 Oct 2024
Christian Bale indlagt på Rizzhospitalet!?
På denne dag, d. 16. oktober, for præcis 231 år siden, blev Dronningen af Frankrig, Marie Antoinette, henrettet efter en lidt uheldig omvendt plagiatsag. Folk sagde nemlig, at hun havde sagt noget om kager og købekraft, som hun faktisk slet ikke havde sagt. Men folkedomstolen mente uanset hvad, at hun havde haft det lidt for godt alligevel, og det måtte hun så betale prisen for. I dag taler man stadig meget om prisen på kager (især hvis man er vokset op vest for Valby), og især prisen på kager i hovedstadsområdet. I Rema 1000 på Hammerichsgade ved Vesterport i København kunne man f.eks. købe en wienerstang til 12 kroner i sidste uge, men hvis man sparer op til et bord på SØ, så begynder det altså at gøre lidt ondt i pengepungen. Og det er der mange indfødte københavnere, der ikke tænker over, når de tvinger de stakkels tilflyttere til at købe kager. Ville Marie Antoinette heller ikke have sagt: "Så køb dog en wienerstang, hvis du er så pisse sulten" i dag? Formentlig ikke! For der er vigtigere problemer, der må løses først! Og alle disse etiske tankespind tager dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, hul på i dag! Det inkluderer bl.a. fisine-trenden, Tadej Pogacars mortadella og selvfølgelig sagaen om Adam Prices nye hovedpine: Babyflodhesten Moo Deng, der i en ny bog beskriver, hvor svært det er at følge med Adams seksuelle appetit, når man bare er en lille babyflodhest, der ikke kan konsekvensberegne.

15 Oct 2024
Er Jesper Buchs empati et strukturelt problem?
For præcis 442 år siden, d. 15. oktober 1582, blev den gregorianske kalender indført af pave Gregor XIII. Den gregorianske kalender justerede for en fejl i den julianske kalender, der havde resulteret i en ophobning af skudårsminutter. Overgangen fra den julianske kalender til den gregorianske kalender har haft en enorm betydning for den Italienske fysiker Luigi (kendt som manden bag "mozzarellativitetsteorien"), som ville være blevet født d. 16. februar 1975, hvis vi havde fortsat med den julianske kalender, men som pga. den nuværende gregorianske kalender er født d. 29. februar 1975 og derfor kun netop har ramt puberteten med sine i alt 13 fødselsdage. Et faktum, der har plaget ham og lagt ham til last i skoletiden, men som nu, i disse "longevity"-tider, har vist sig at have sine fordele. Og det er netop denne fascinerende butterfly-effekt, dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, bl.a. ser nærmere på i dagens udsendelse. Jesper Buch ville nemlig have været Danmarks rigeste mand, hvis han ikke havde haft så forbandet meget empati. Dyk med ned i denne spændende historie om nordjyden, der på trods af sin store funktionsnedsættelse alligevel magtede at skabe et ydmygt liv for sig selv og sin familie, kun med hjælp af sit solide cirkelspark, knofedt og "cold canvas"-energi! Og selvfølgelig bliver der også vendt 6-7 andre ting. Så hold den lige stiv, ikk'?

14 Oct 2024
Mandag 14. okt. 2024
Danmark er Europas hoved, og det hoved skal holdes koldt! I "Rigets tilstand" stikker dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, hver søndag termometeret direkte ind i røvhagen Als, stiller en diagnose og udskriver to Panodiler og en rask gåtur ned ad Eftertænksomhedens Boulevard! God bedring!

29 Sept 2024
Søndag 29. sep. 2024
Danmark er Europas hoved, og det hoved skal holdes koldt! I "Rigets tilstand" stikker dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, hver søndag termometeret direkte ind i røvhagen Als, stiller en diagnose og udskriver to Panodiler og en rask gåtur ned ad Eftertænksomhedens Boulevard! God bedring!

22 Sept 2024
Er dine atomer på det periodiske spektrum?
"Hemmelig psykologisk krigsplan afsløret: Rusland vil ramme Vesten med en "atompsykose"". Sådan lød overskriften på en artikel i DR Nyheder tidligere på ugen. Hvis man skal tro kilderne, planlægger Kreml at fremprovokere psykoser hos et udvalg af Vestens atomer, eksempelvis natrium og calcium. Udover at atomer er en vital del af den kritiske infrastruktur, peger eksperter også på, at selv hvis en minimal procentdel af atomer får psykoser, vil det lægge et enormt pres på den i forvejen meget pressede danske psykiatri. "Bare fordi atomer er meget små, tager det altså lige så lang tid at udrede dem - det kan faktisk tit tage længere tid! Se for eksempel på børn med ADHD - det kræver mange og tidskrævende observationer at kunne udelukke andre årsager til adfærden og stille en præcis diagnose. Manu Sareen er et godt eksempel på, hvor lang tid det faktisk kan tage. Vi må være helt sikre på, at atomerne rent faktisk har en psykose og ikke bare en livlig fantasi - ellers ender vi med at gøre dem en kæmpe bjørnetjeneste," udtaler Lars Løkke fra et leaset privatfly. Selvom han har frygteligt travlt med at gå cold canvas på verdens brændpunkter, finder han altid tid til at udtale sig om sundhedssektoren. "Det er et emne, der ligger mit hjerte meget nært," tilføjer han og skodder sin Røde Gauloises i en gulerodsmuffin. "Røde Gauloises er det, kokkene ryger," siger han, næsten som om han føler, at han behøver at forklare det - men det gør han ikke. Vi stoler på ham. Så for at opsummere: Afsløringer, skandaler, intriger og appropriation af spansk kulturarv præger, blandt meget andet, denne udsendelse. En dagsordensættende udsendelse, der som altid vil give genlyd på Borgen. Dine værter er som altid de to sandhedssøgende krydsermissiler, Oliver Seppo og Thomas Bugge.

15 Sept 2024
Nu bliver vi altså nødt til at snakke om mandecyklus!
Noget har ændret sig i Danmark. Små ting, som let kunne affejes som bagateller, planter sig alligevel som en urovækkende fornemmelse i mellemgulvet. Hvorfor er rige unge begyndt at gå i fattige unges tøj? Hvorfor er der så meget modstand mod at forske i mandecyklussen? I det store hele fremtræder disse kuriøse tendenser blot som dråber af vand i den globale Marianergrav af presserende problemer. Men som det lille udslæt på venstre håndled, som, du var sikker på, bare var nikkelallergi, ofte viser sig at være spedalskhed, er disse let kløende historier et symptom på noget større: et samfund, der hurtigt er ved at erodere! Den ultimative indikation på, at vores lille kongeriges tektoniske plader er spændt til bristepunktet, var da nyhedspodcasten Genstart d. 8. september havde sat den tidligere rockstjerne og radiovært Simon Stefanski stævne med det store lærreds enfant terrible Ole Pornodal. Ole Pornodal, hvis enorme empati både er hans sværd og hans akilleshæl, blev helt uventet mødt af kritiske spørgsmål fra sin modpart, da han fremlagde sin teori om, at Putin, når alt kommer til alt, er en fornuftig og rationel mand, der kun invaderer det absolut nødvendige og ikke en tomme mere. Stemningen var mildest talt dårlig - men hvorfor? Ole Pornodal prøvede jo bare helt stilfærdigt at sige, at han selv er den lille dreng, der kan se, at kejseren ikke har noget tøj på, og at vi andre fuldstændigt har misforstået Putin, samt at vi har blæst hans invasion af Ukraine helt ud af proportioner. Ole Pornodal har tilmed lavet tv-serien 1864 og er derfor en autoritet, når det kommer til krigsanalyse. Så hvorfor udfordrer Simon Stefanski ham overhovedet? Stikker der noget under? For at komme til bunds i kontroversen må vi tilbage til Smukfest i 2011, hvor grobunden til den vipserede af betændte stikpiller, vi var vidne til den 8/9, blev lagt. Alt sammen i dette afsnit af Rigets Tilstand, med dine værter Oliver Seppo og Thomas Bugge. Hold den stiv!

8 Sept 2024
Casper Kristendommens 95 teser
Bakken Domhügel i Erfurt var et religiøst samlingssted for germanske stammer allerede i den tidlige jernalder. Her praktiseredes ritualer, som vi i dag kun ved meget lidt om. Den 26. juli 1184 er Domhügel indhyllet i en permanent tåge, og midt i tågen ligger Domkirken. Kejser Heinrich VI har indkaldt adelige og biskopper for at diskutere forberedelserne til sin kampagne i Italien, hvor han vil gøre krav på den sicilianske krone gennem sit ægteskab med Constanza af Sicilien og derigennem øge Hohenstaufernes magt. Alt imens samfundets spidser i Domkirkens prægtigste sal mæsker sig i Neuer Wein, denne unge vin, der er så kendt for sin let perlende smag og som så ofte drikkes under vinhøsten, samt egnsretter som Zwiebelkuchen og Thüringer Klöße, begynder de trætte, aldrende gulvbrædder at give efter for det lystige selskabs vægt, og den enorme, underliggende latrins syrlige dampe, der blot få favne under gulvet venter tålmodigt på at kræve sin told. Med bævren hæver kejseren sit bæger for at udbringe en skål for den nært forestående udvidelse af imperiet. Men netop da splintres gulvet, og tres uskyldige bedsteborgere falder med tidens særlige gotiske dramatik mod deres eget brune inferno, hvor de snart ånder ud for sidste gang. På grund af de efterfølgende interne stridigheder i Det Tyske Kejserrige kan Kong Knud 6. fortsætte sin fars arbejde for selvstændiggørelsen af den danske kongemagt. I dag fortsætter vi i "Rigets Tilstand" hvor Kong Knud slap, og forsøger ydmygt at se verdens elendighed i et positivt perspektiv... for Danmark. Vi begynder ved begyndelsen... Casper. Kristendommens første testamente.

1 Sept 2024
Søndag 1. sep. 2024
Danmark er Europas hoved, og det hoved skal holdes koldt! I "Rigets tilstand" stikker dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, hver søndag termometeret direkte ind i røvhagen Als, stiller en diagnose og udskriver to Panodiler og en rask gåtur ned ad Eftertænksomhedens Boulevard! God bedring!

25 Aug 2024
The Late Night Show With Jimmy Seppo
"Good evening, ladies and gentlemen, and welcome to Rigets Tilstand! I'm your host, Jimmy Seppo, and over here is our amazing band Quest Bugge And The Hendricks, and thank you for joining us tonight. How's everyone feeling? (Pause for applause) That's what I like to hear! We've got an incredible show lined up for you tonight. I mean, seriously, you couldn't have picked a better night to tune in. We've got Dennis Knudsens hot new young straight babysitter (Pause for applause) , who's here to talk about living with the Knudsens and Mr. Knudsen himself - there's always something going on with that guy, right? (Pause for laughter) Yeah, that's funny, right? It is funny! And if that wasn't enough, we're got a real interesting story about spanish people bathing with their pants on, that you absolutely won't want to miss. Plus, throughout the night, we've got musical performances by various artists that'll make you dance like chipmunks out there in your two-bedroom apartments! And as I always says "spill the cream, and cease the dream - let's get DOWN!"

18 Aug 2024
Søndag 18. aug. 2024
Danmark er Europas hoved, og det hoved skal holdes koldt! I "Rigets tilstand" stikker dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, hver søndag termometeret direkte ind i røvhagen Als, stiller en diagnose og udskriver to Panodiler og en rask gåtur ned ad Eftertænksomhedens Boulevard! God bedring!

11 Aug 2024
3 teknikker til at blive en digital sigma i dag!
Vil du gerne være en digital sigma i dag? Så må du hellere slå ørene ud! I det hele taget bliver der i dagens program gået i dybden med personlig udvikling. Ved du f.eks., hvad et rigtigt bræt er? Måske kender du allerede et bræt, uden at du overhovedet ved, at de er et bræt! Et bræt kan være i en dør til nye muligheder og erfaringer. Et bræt kan adskille dig fra din underbo og kan på den måde hjælpe dig med at undgå konflikter og samtidig give dig støtte i dine livsprojekter. Et bræt er multifunktionelt og kan let tilpasse sig forskellige situationer. Tænk bare på vaskebræt, strygebræt og skærebræt. Et bræt er konstruktionernes stamcelle, det kan blive til alting! Hvis det tror på sig selv! Hvis et bræt er i vater, kan det symbolisere ligevægt, harmoni og retfærdighed. Et rigtigt bræt kan få folkestemningen på sin side og gøre det, der skal til for at få vendt den skude, vi kalder Danmark, mod mindre konfliktfyldte horisonter. Og hvis vi siger, at dine to værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, tilhører træsorten "wengé", så har vi vist ikke sagt for meget!

4 Aug 2024
Sådan vinder du fem millioner dollars uden at røre en finger!
Det er sommer, og sommer betyder agurketid! Medierne har som sædvanligt ingenting at skrive om, andet end dræbersnegle eller at "sommeren giver travlhed på hittegodskontorerne." Men kan man bebrejde dem for disse afkræftede, journalistiske genfærd, der hver sommer spøger i midnatssolens safrangule breaking-bjælke over de danske rapsmarker og tækkede tage? Nej, for selv ikke vores bedste og mest kreative hjerner har kunnet vride en opsigtsvækkende historie ud af denne sommer! Mais bien sûr, sådan skal det være! Og dog ser det ud til, at dine to værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, alligevel formår at slå agurketidens imponerende mellemtid på sommerens opsigtsvækkende enkeltstart, der strækker sig fra tankespindets torv, langs gysets allé, og med en forløsende afslutning under erkendelsens grænsebom, når store historier som Peter Tanev og Rock Duo'en Jimmy og Vincent Hendricks bliver behandlet med et kærligt, men kritisk blik! Og så er der vist ikke mere at sige end: "Tyg af munden og god fordøjelse, mon cher corbeau!".

28 Jul 2024
Søndag 28. jul. 2024
Danmark er Europas hoved, og det hoved skal holdes koldt! I "Rigets tilstand" stikker dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, hver søndag termometeret direkte ind i røvhagen Als, stiller en diagnose og udskriver to Panodiler og en rask gåtur ned ad Eftertænksomhedens Boulevard! God bedring!

30 Jun 2024
Er Johannes Langkildes vægttab egentligt en god ting?
Rigets tilstand handler om håb, frygt og klarsyn gennem eksistensens forræderiske luftspejlinger. I denne uge bliver alle disse temaer forbundet i chokerende afsløringer om bl.a. Johannes Langkildes vægt og i indslaget "P3 Debat: Har Vi Nået Grænsen For Folk Med Pikke?". Desuden bliver der stillet skarpt på et regulært bagholdsangreb på den sataniske økonomi i indslaget "Her Går Det Goth". Efter utallige lytteropfordringer er redaktionen blevet enige om at efterkomme lytternes ønske om at få løst klimakrisen, den økonomiske ulighed og at få åbnet åen (Åboulevarden i København). Dine værter er som altid Oliver Seppo og Thomas Bugge. Velkommen i alvorens og magiens hule - men husk, træd varsomt!

23 Jun 2024
The Mile High Mystery
Gordon Ramsay er styrtet på cykel, så endnu en gang påkalder dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, Chris Anker fra det hinsides for at høre, om Gordon Ramsay bare skal under kniven, eller om han virkelig selv har fået kniven for struben denne gang og nu må forberede sig på, at han må tage bus nr. 666 til Refshaleøen og tilberede den perfekte bøf Wellington, der fremover - hell yeah! Gud og LGBT's tusind år gamle strid om retten til at bruge regnbuen som symbol er havnet i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor den er skyld i en del hovedpine. Rene Fredensborg har søgt aktindsigt, mens vi her på redaktionen håber på et forlig. Det viser sig desuden, at Niels Hausgaard er Danmarks mest indflydelsesrige mand - utroligt, men sandt! God fornøjelse!

16 Jun 2024
Er Dennis Knudsen en sexet Rottemand?
Ligesom kronen er bundet op på euroen, er rigets tilstand bundet op på Jonas Vingegaards tilstand - og pt. er der kun 50% chance for, at han deltager i Touren. I dagens program hiver dine værter, Thomas Bugge og Oliver Seppo, Ouija-brættet frem og tilkalder Chris Anker fra det hinsides for forhåbentlig at berolige os lidt! Desuden bliver tabuet om kvinder, der tisser på brættet, engang for alle brudt. Ikke fordi det er okay, men fordi det er pisseklamt! Og det kan du så skylle ned med to Panodiler!
Contact Rigets tilstand
- Guest appearances
- Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Shows with a similar audience
Host of Rigets tilstand?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show
Podcast research with Pod Engine





