DR's hæderfulde formidlingspris, Rosenkjærprisen, gik i 2019 til TV2's cykelkommentator Rolf Sørensen. Foruden at være den mest vindende cykelrytter i Danmarkshistorien nogensinde, har han som ekspert gennem snart 20 år gjort sporten tilgængelig for de mange og TV seerne klogere på teambuilding, motivation og vindermentalitet. Han har med andre ord løftet cykling fra underholdning til noget alment menneskeligt, som alle kan have glæde af. Gennem fire udsendelser udfolder vært Alberte Clement Meldal Rolf Sørensens formidlingstalent i selskab med flere af cykelsportens legendariske formidlingsstjerner.
Tak til Poul Kornerup-Lauridsen for cykelfaglig konsulentbistand.
Den har Rolf Sørensen som bekendt. Det kan hans eget formidlingsidol og gode ven da også bekræfte. Han hedder Arne Nielsson og er tidobbelt verdensmester og olympisk sølvvinder i kanoroning. De to vindere forstår hinanden og sammen kan de lære andre mennesker at gå efter de mål, de har sat sig. Det gælder både cykelrytteren og sygeplejersken. Nøglen er stædighed, vindermentalitet og evnen til at æde sig selv.
Medvirkende: Cykelkommentator Rolf Sørensen og tidobbelt verdensmester i kanoroning og coach Arne Nielsson.
14 Dec 2020
3:4 - Rolf cykler, Jørgen går
Men de græder sammen, når de ser cykelløb. For i cykling findes både de helt store helte, men også skurke. De udtrykker deres passion på cyklen og viser vejen frem i livet. De udholder smerten op af de stejleste bjerge og erfarer at alle bjerge kulminerer og så går det nedad igen. Det fortæller Jørgen Leth om i denne episode, hvor han er gæst sammen med Rolf Sørensen. De to udgør nemlig med Dennis Ritter cykelsportens tre musketerer i kommentatorboksen.
Medvirkende: Rolf Sørensen; Cykelkommentator. Jørgen Leth; Cykelkommentator, forfatter og filminstruktør.
7 Dec 2020
2:4 - Cykling er tårernes sport
Så det er måske slet ikke så mærkeligt, at Rolf bliver rørt, når han kommenterer rytternes enestående præstationer. Det mener forfatter og filminstruktør Daniel Dencik i hvert fald. Han har ligesom Rolf været lidenskabelig optaget af cykling hele livet. Sammen med ham undersøger vi, hvorfor Rolf græder og hvad der er cykelsportens kendetegn og sjæl.
Medvirkende: Forfatter og filminstruktør Daniel Dencik og cykelkommentator Rolf Sørensen.
Vært: Alberte Clement Meldal.
30 Nov 2020
1:4 - Ritter er bitter
- dog mest for sjov. For Dennis Ritter holder uendelig meget af sin mangeårige kommentatorkollega og under ham al hæder og ære i verden. Også Rosenkjærprisen. Dennis og Rolf er som et gammelt (lykkeligt) ægtepar og supplerer hinanden som cykelkommentatorer til perfektion. Derfor vejer det også tungt, når Dennis forklarer, at Rolf som ingen andre formår at sætte sig ind i cykelrytternes følelser. Rolf bliver rørt og det gør det muligt for os andre at forstå storheden i rytternes præstationer. Måske netop derfor har han modtaget Rosenkjærprisen?
Medvirkende: TV2's cykelkommentatorer Rolf Sørensen og Dennis Ritter.
Vært: Alberte Clement Meldal.
Contact Rolf er rørt
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Rolf er rørt?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine