Magten går tæt på dramaerne, magtkampene og de politiske beslutninger, der får gangene på Christiansborg til at sitre. DR's politiske analytiker Pia Glud Munksgaard og to tidligere rådgivere fra Statsministeriet åbner godteposen og løfter sløret for de beskidte tricks og kyniske strategier, der skal til for at holde på magten. Nyt afsnit hver uge - plus det løse - fordi vi elsker politik og ikke kan lade være.
Statsminister Mette Frederiksen går ingen steder. Hun bliver hvor hun er, og man må forstå, at hun er klar til at tage endnu en periode i Statsministeriet, hvis danskerne vil det. Men hvorfor har hun egentlig behov for at fortælle alle, at der ikke er et formandsskifte på vej i Socialdemokratiet? Så var der jo også en russisk fregat, der gav forsvarsminister Jeppe Bruus sorte rander under øjnene. Hvad sker der på de indre linjer i ministerierne, når noget uventet rammer?
Til sidst runder vi også Radikales leder, Martin Lidegaard, der i en video handler i luksus-butikken Alma. De kritiske kommentarer har stået i kø i kommentarsporet. Videoen blev fjernet fra partilederens sociale medier efter, at podcasten blev optaget.
Vært: Pia Glud Munksgaard.
Medvirkende: Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory.
Steffen Hjaltelin, tidligere strateg i Venstre, i dag bestyrelsesmedlem.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Video: Buster Hoff.
10 Sept 2026
Totalrenovering i Venstre
Troels Lund Poulsen har kastet sig ud i en totalrenovering af Venstre. Men hvordan skal det ske, og hvem skal flytte ind? Det står stadig ikke helt klart for hverken Thomas Juul-Dam eller Niels Th. Dahl, der gæster Magten i denne uge. Vi vender også Socialdemokratiet, der mødes til årsmøde i Aalborg i weekenden. For selvom partiet har mere at glæde sig over end Venstre, så har de også tre elendige valg i ryggen. Hvordan skal de vende skuden?
Vært: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR.
Medvirkende: Niels Th. Dahl, tidligere pressechef i Venstre, i dag politisk analytiker på Jyllands-Posten og Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Video: Buster Hoff.
3 Sept 2026
Oprør i Venstre
Et lovforslag om gødning har skabt drama i Venstre. Det er den største krise, Venstre har stået i, siden Troels Lund Poulsen blev formand. Baglandet er i oprør, og helt uhørt vil en fjerdedel af Venstres folketingsgruppe gå stik imod Troels Lund Poulsens linje. Er det det endelige opgør med landbrugs-Venstre, vi er vidne til? Hvor stiller det Troels Lund Poulsen som formand? Og kan Venstre overhovedet overleve, hvis partiet vender landmændene ryggen?
Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR, Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory og Thomas Juul-Dam: tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Video: Jonas Sindberg.
Who has been a guest on Slotsholmen
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Pia Glud Munksgaard
Thomas Juul-Dam
Jacob Bruun
Sofie Findling Andersen
Rikke Gjøl Mansø
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Apple Podcasts (US)
4.5 / 5
6 ratings
Spotify
4.5 / 5
156 ratings
Pitching Slotsholmen
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting pitches.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine