Vi skal alle dø – men hvad kan døden lære os om livet? I "Til jord skal du blive" spørger præst Kristoffer Hjorth Kruse en gæst, hvilke forestillinger de gør sig om deres egen afsked med jorden, fordi det siger så meget om, hvem vi er, hvad vi håber på og hvilke forestillinger vi gør os om Gud. Podcasten er lavet af folkekirken i Ballerup og Furesø.
"Gå langsomt nu
med Kristus ved din side,
så skaber han sit rige på din vej,
hvor du kan se de andre med hans øjne
og elske dem, som han har elsket dig."
Sådan skal der stå på Katrine Brorsens gravsten. Teksten er fra Lisbeth Smedegaard Andersens salme "En morgenstund med sne i byens gader". Samtalen kommer derudover også ind på, gerne at ville begraves på trods af frygten for det, hvilken salme Kathrine har båret med sig fra barnsben, og hvorfor Kathrine holder af kirkegårde.
Gæst: Kathrine Brorsen, præst i Skovlunde sogn
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse, præst i Farum sogn
1 Jul 2026
Christian Vigilius - Folketingsmedlem
Christian Vigilius er nyt folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti.
I denne episode fortæller Christian både om, hvilke bisættelser, der har betydet noget for ham, hans eget håb om at komme til Guds rige efter døden og hvilke salmer han har holdt af igennem sit liv.
NB: Episoden er optaget, før Christian kom i folketinget
Gæst: Christian Vigilius, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse, Farum sogn
Fotograf: Marie Hald
22 Apr 2026
Jesper B. Korndal - digter
"Gud smider en tændstik ind i mørket mit". Sådan skriver digter Jesper B. Korndal i sin nye digtsamling Frihalset. Denne digtsamling er anledning til, at Jesper og jeg taler om, hvordan han forestiller sig sin egen bisættelse skal foregå en dag.
Samtalen kredser derudover om, hvordan Jesper lige så stille har fundet tilbage til troen, samt hvordan det er at digte om dette.
Frihalset kan købes fra d. 1 maj.
God fornøjelse.
Gæst: Jesper B. Korndal - digter
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse
5 Mar 2026
Anette Thilo
"Vi skal huske at nyde livet og hinanden"
Sådan kan livsrådet indrammes fra Anette Thilo i dette afsnit. Anette er Farumborger og har været det i en menneskealder. Hun er fast kirkegænger i Farum kirke, hvor mange vil genkende hende fra, og hun er altid aktiv i de sammenhænge hun kommer i.
I afsnittet kommer vi også omkring Anettes store glæde ved salmeskatten, naturen, og hvordan man også kan bruge kirkegang til at forberede sig på, at engang skal jeg mindes i dette rum.
Gæst: Anette Thilo
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse
19 Feb 2026
Jakob Svendsen - Stand-up komiker
Det må også gerne være lidt sjovt.
Det kunne være overskriften på Jakob Svendsens begravelse, hvor vi også kommer omkring kærligheden som det vigtigste, en vigtig samtale og Spændt op til lir - ja med den gale pose.
God fornøjelse
Gæst: Jakob Svendsen, Stand-up komiker
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse
5 Feb 2026
Nicolai Bechfeldt - Borgmester i Furesø
"Den sidste vilje" afslører, hvad der virkelig betyder noget.
Det ved Nicolai Bechfeldt, Furesøs nye borgmester, der har udfyldt "Den sidste vilje" ifbm. soldaterudsendelser. Det fylder derfor i dette program, hvor Nicolai også fortæller om Prins Henriks bisættelse, sin fædrelandskærlighed samt håbet om at have sat et aftryk.
NB: Nicolai nævner på et tidspunkt "Kæmp for alt hvad du har kært", hvilket er et citat fra "Altid frejdig når du går"
God fornøjelse
Gæst: Nicolai Bechfeldt, borgmester i Furesø
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse
27 Nov 2025
Ole Hartling - Overlæge og fhv. formand i etisk råd
At sige verden ret farvel!
I dette afsnit møder jeg Ole Hartling, overlæge og tidligere formand for Etisk Råd, til en samtale, der går helt tæt på livets absolut største spørgsmål.
Vi taler om Grundtvigs salme “At sige verden ret farvel” – den salme, der skal synges ved Oles egen bisættelse, og som bærer en dyb personlig betydning for ham.
Vi dykker også ned i debatten om aktiv dødshjælp, og vi vender blikket mod glæden – ikke som noget, vi skaber, men som noget, der skænkes os.
Dette er sæsonens sidste afsnit, og vi er tilbage med en ny sæson i det nye år.
God fornøjelse.
Gæst: Ole Hartling – Overlæge og fhv. formand i Etisk Råd
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse
Musik: Convivium med “Dejlig er Jorden”
13 Nov 2025
Matilde Powers - Folketingsmedlem
Mor, mormor, oldemor.
Sådan håber Matilde Powers, at der kommer til at stå på hendes gravsten. Fordi når alt kommer til alt, så er det familien der tæller. Matilde har dog også haft et spændende arbejdsliv som sygeplejerske og som folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Alt dette snakker vi om i denne episode af til jord skal du blive, og så skal vi også høre, hvilken Rasmus Seebach sang, som Matilde holder helt særligt af.
God fornøjelse
Gæst: Matilde Powers - folketingsmedlem for Socialdemokratie
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse
Musik: Convivium med Dejlig er Jorden
Billede: Marie Hald
6 Nov 2025
Rasmus Smedstrup - Influencer
Rasmus Smedstrup, Influencer og stifter af Stille Stunder fortæller i dette afsnit om sin begravelse, livets storhed han møder i sit barn, hvordan han håber at b live husket og den smukke sang "Hesbjerg Skov" af Alt det der drukner. God fornøjelse
Gæst: Rasmus Smedstrup
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse - Sognepræst i Farum
Musik: Dejlig er jorden med Convivium
30 Oct 2025
John Frandsen - Direktør i Danmarks Underholdningsorkestrer
John Frandsen, Direktør i Danmarks Underholdningsorkestrer og tidligere organist i Stavnsholtkirken, fortæller i denne episode om, hvordan over 30 år bag orglet har formet hans syn på hans egen afsked.
Vi kommer bl.a. omkring Johns eget requim, begravelsens bevægelse fra mismod til håb, og Simon Grotrian.
Gæst: John Frandsen - Direktør i Danmarks Underholdningsorkestrer
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse - sognepræst i Farum
Musik: Dejlig er jorden - Convivium
Billede: Marie Louise Munkegaard
23 Oct 2025
Peter Birch - Biskop over Helsingør Stift
Peter Birch, Biskop over Helsingør Stift, fortæller i denne episode om sine tanker om sin begravelse. Vi kommer både omkring Peters store salmekendskab, Det Nye Testamentes ældste tekst og hvordan eftermælet er noget man får givet.
Jeg skal beklage, at lyden desværre er til den lave side.
Gæst: Peter Birch - Biskop over Helsingør Stift
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse - sognepræst i Farum
Musik: Dejlig er jorden ved Convivium
16 Oct 2025
Jesper Würtzen - Borgmester i Ballerup
Jesper Würtzen, borgmester i Ballerup, fortæller i denne episode om, hvilke forestillinger han gør sig om sin egen bisættelse og mindesamvær. Vi kommer både omkring Sommerglæde, solen er så rød mor og specialøl!
Gæst: Jesper Würtzen - Borgmester i Ballerup
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse - Sognepræst i Farum
Musik: Dejlig er jorden med Convivium
9 Oct 2025
Ole Bondo Christensen - Borgmester i Furesø
Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø, fortæller i denne episode både om, hvilke forestillinger han gør sig om sin egen begravelse, og hvordan hans fars begravelse foregik. Vi kommer bl.a. omkring Grundtvig, Ingemann, Matthæusevangeliet og Anne Linnet.
Gæst: Ole Bondo Christensen - Borgmester i Furesø
Vært: Kristoffer Hjorth Kruse - Sognepræst i Farum
Musik: Dejlig er jorden med Convivium
7 Oct 2025
Intro
En kort introduktion til podcasten "Til jord skal du blive".
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
5.0 / 5
2 ratings
Contact Til jord skal du blive
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Til jord skal du blive?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine