Verden til forskel er en podcast fra DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier. DIIS er en uafhængig, statslig forskningsinstitution, der udfører og kommunikerer forskning inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik. Verden til forskel præsenterer aktuel forskning inden for disse emner.
I skyggen af klimaforandringerne: Håb og fremtidsforestillinger i Ghana og Somaliland
Forud for COP31, FN’s 31. klimakonference, er der opmærksomhed på konsekvenser af klimaforandringerne. I denne udgave af verden til forskel zoomer vi ind på, hvordan lokale politikere, klimaaktivister og repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer forestiller sig fremtiden i to områder i Afrika – nemlig Ghana og Somaliland.
I 2025 og i 2026 mødtes Nauja Kleist, seniorforsker hos DIIS, med 29 beslutningstagere, eksperter og repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer i Ghana og Somaliland og spurgte dem, hvordan de oplever de værst tænkelige og de bedst tænkelige fremtidsscenarier. I verden til forskel dykker ned vi i svarene.
Medvirkende: Nauja Kleist, seniorforsker på DIIS
Tilrettelæggelse og vært: Maj Bach Madsen
25 Sept 2026
Den grønne guldfeber trækker et spor af konflikter i Afrika
Det står skidt til med verdens natur og klima. Drivhusgasudledning, skovrydning og forurening betyder, at vi står over for en række såkaldte tipping points, hvor vi vil have gjort uoprettelig skade på klodens klima og økosystemer. Derfor er der global konsensus om, at den grønne omstilling haster. Tiden er knap. Naturen er knap. Og de ressourcer, vi skal bruge til den grønne omstilling, er knappe.
I dagens udgave af Verden til forskel skal vi tale om, hvad den fortælling gør ved de grønne projekter, som skal redde naturen og os alle sammen.
Hvorfor omstillingen ser ud til at haste mere i nogle dele af verden end andre.
Og hvordan grønne projekter i Afrika kan føre til nogle af de samme uligheder og konflikter omkring land og ressourcer, som vi historisk har set i forbindelse med minedrift og olieudvinding.
Medvirkende: Marie Ladekjær Gravesen, seniorforsker på DIIS
Tilrettelæggelse, vært og produktion: Marie Barse
9 Sept 2026
Veje til forsoning mellem Grønland og Danmark
En lang række danske overgreb mod den grønlandske befolkning er blevet afdækket og dokumenteret de seneste år.
Vi har hørt om eksperimentbørnene, tvangsflytninger af mindre samfund, om juridisk faderløse børn og senest spiralkampagnen, hvor tusindvis af kvinder og piger fik opsat spiral uden samtykke. Statsminister Mette Frederiksen har sagt undskyld på vegne af den danske stat og lovet erstatning til kvinderne, og både Danmark og Grønland har talt om behovet for en forsoningsproces mellem de to lande.
Men er en undskyldning virkelig nok til at forsone sig med årtiers eller ligefrem århundreders overgreb? Og hvad skal der egentlig til, hvis forsoning skal blive mere end blot et politisk ord?
Det spørger vi om i denne udgave af Verden til Forskel, hvor vi ser nærmere erfaringerne fra forsoningskommissioner i vores nordiske nabolande.
Medvirkende: Astrid Nonbo Andersen, seniorforsker på DIIS, Malin Arvidsson, lektor på Linköping Universitet & Ketil Zachariassen lektor på Norges Arktiske Universitet
Tilrettelæggelse, vært og produktion: Marie Barse
Who has been a guest on Verden til forskel - DIIS podcast
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Rasmus Sinding Søndergaard
Andreas Bøje Forsby
Anne Blaabjerg
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
5.0 / 5
6 ratings
Contact Verden til forskel - DIIS podcast
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine