Et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.
Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.
ENIGMA præsenterer TEKNOSFÆREN.
Savner du Vi Er Data? Og savner du generelt en podcast, der taler om menneskets sameksistens med teknologien? Og har du brug for at fylde dine øregange ud med god lyd imens Vi Er Data holder pause? Så synes vi, at du skal gå ind og abonnerer på ENIGMAs nye podcast-serie TEKNOSFÆREN.
Teknosfæren er alt det, som mennesket har skabt på jorden. Hver en genstand, fænomen og teknologi, vi har opfundet, tilføjer til bunken af ting i teknosfæren.
Men selvom vi har skabt teknosfæren, kan det føles som om, vi mister kontrollen med den. For vores verden er fyldt med elektronik, mekanik og maskiner. Nogle gange er de irriterende og påtrængende, andre gang usynlige og næsten magiske; nogle gange begrænser de os, andre gange frisætter de os.
I ‘Teknosfæren’ kommer forholdet mellem mennesker og opfindelser på prøve, når sæsonens vært undersøger, hvordan teknologi påvirker netop deres hjørne af verden.
Gennem fem samtaler udforsker værten om teknologien er en allieret eller en modstander til den kamp, værten udkæmper i hverdagen. Om teknologien kan hjælpe os med at forbedre miljøet, vores sundhed og meget andet. Eller om teknosfæren helt har taget magten fra os.
Over fem sæsoner kommer nye hjørner af teknosfæren under lup, når værterne undersøger der, hvor menneskelivet interagerer med teknologien. Hver sæson har en ny vært.
I første sæson undersøger Gittemarie Johansen, som på Youtube og Instagram går under navnet Gittemary, hvordan teknosfæren påvirker alt det udenom tingene, miljøet og klimaet.
Du kan allerede høre første afsnit og abonnerer på serien her (eller hvorend du finder dine podcasts): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/teknosf%C3%A6ren/id1575530262 (https://podcasts.apple.com/dk/podcast/teknosf%C3%A6ren/id1575530262)
2 May 2021
#48 Sexistisk Google translate, AI der spotter Cyber Grooming - og vi ses igen til januar
Vi Er Data holder pause efter denne episode og er tilbage til januar 2022
Siden Vi Er Data gik i luften d. 4. april 2020, har vi i programmet undersøgt og talt om en masse emner inden for digital teknologi, og hvordan den påvirker os mennesker og vores samfund på både positive og negative måder. Vi har blandt andet været rundt om følelser i kunstig intelligens, deep fakes, præventions-algoritmer, anti-overvågnings-makeup og digitale spøgelser - for bare at nævne nogle få af emnerne.
Men bare fordi at jeg har siddet her i studiet og talt om et emne med kloge mennesker, betyder det jo ikke at så er vi færdige med det. Verden står ikke stille og der sker udvikling på alle de områder, vi dækker.
Sidst vi lavede en opsamling i Vi Er Data var ved episode nr. 25, så nu er vi næsten dobbelt så langt, og nu er der simpelthen nogle emner vi bliver nødt til at følge op på.
Og giver dig måske også muligheden for at catche op på et par episoder du ikke fik hørt.
En anden grund til en opsamling, er det faktum at denne Vi Er Data-episode bliver den sidste i 2021. Jeg skal nemlig på barsel frem til januar 2022, så det bliver en stille sommer og efterår herfra, men jeg håber at vi lyttes ved i det nye år.
Første historie i dag vi skal samle op på, handler om sexistiske stereotyper i Google Translate, og det grundlæggende spørgsmål, som jeg bliver ved med at stille mig selv, er:
Hvorfor det er så svært at fikse, det her problem med bias i algoritmer eller kunstig intelligens - feks i forhold til køn? Det spørgsmål stiller jeg også Edin Ikanovic i dagens program.
Så skal vi også tage snakken op igen om digitale krænkelser, og hvordan vi undgår dem vel at mærke. Mængden af digitale krænkelser er steget under Corona, men nu er nogle forskere i gang med at udvikle et værktøj, som kan advare hvis børn udsættes for det der kaldes cyber grooming. Jeg skal tale med udvikleren bag, Professor Patrick Bours.
Og så skal vi også lige runde den kontroversielle teknologi ansigtsgenkendelse og hvordan den har været brugt af det amerikanske politi under stormen på kongressen. Der har jeg heldigvis Anton Gade-Nielsen til at komme med en update.
LINK til hvordan du kan finde ud af om dit ansigt er "blevet stjålet": https://www.nytimes.com/2021/01/31/technology/facial-recognition-photo-tool.html (https://www.nytimes.com/2021/01/31/technology/facial-recognition-photo-tool.html)
25 Apr 2021
#47 En AI, du kan spejle dig i
Emotion AI handler om at aflæse og efterligne menneskelig følelsesmæssig intelligens.
Det kan bruges énvejs - altså kunstig intelligens der aflæser vores følelser. Og det er noget som reklamebranchen er meget interesseret i. Det betyder at man kan måle en modtagers følelsesmæssige reaktion på en reklame eller et produkt, inden det lanceres.
Men den virkelig udfordrende del af Emotion AI kommer når kommunikationen skal gå begge veje - mellem menneske og maskine. Kunstig Intelligens trænes i at efterligne hvordan vi mennesker udtrykker os og lytter til hinanden. Altså ikke kun hvad vi siger, men nogle af de mest komplekse mekanismer i vores kommunikation, blandt andet hvordan vi følelsesmæssigt spejler hinanden.
Den her teknologi er på vej mod at blive virkelig overbevisende. Så hvad er mulighederne for at benytte den meningsfuldt, og hvilke bekymringer følger med omkring hvad den kan føre til? Kan det være kærlighed, venskab eller en modgift mod ensomhed?
Jeg skal tale med Thomas Nørmark, som er ekspert i kunstig intelligens og arbejder med det han kalder ‘Digital Humans’ - det er fotorealistiske digitale personer, som man kan tale med næsten som man taler med kød og blod mennesker, fordi de blandt andet er trænet i aflæsning og spejling af følelser.
Vi skal også rundt om en bog jeg har læst: Klara og Solen af Kazuo Ishiguro. Om en KV - en kunstig intelligens ven - og verden set gennem hendes øjne. Hun reflekterer den menneskelige natur og fungerer som et spejl på det samfund, hun lærer af. Jeg skal tale med Redaktionschef i Gyldendals Bogklubber og vært på Gyldendals eget bogprogram ‘Ugens Bog’, Kristoffer Zøllner, som netop har læst Klara og Solen og talt om den i programmet.
Og til sidst skal jeg tale med Thomas Bjørnsted fra Aarhus Universitet som har specialiseret sig i Emotional Data - nye metoder til digitalt at kunne måle og registrere følelser og affekt.
Contact Vi Er Data
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Vi Er Data?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine