Hvert år dør mere end tre gange så mange mennesker af selvmord, som der dør i trafikken. En af måderne at forebygge selvmord på er ved at tale om det. I denne podcast inviterer vært Simon Witting gæster i studiet for at belyse forskellige perspektiver på selvmordsproblematikken, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi kan være med til at forebygge selvmord.
Podcasten henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på emnet. Vi gør opmærksom på, at vi blandt andet taler om selvmordstanker, selvmord, psykisk mistrivsel og andre svære emner.
Vært: Simon Witting
Hvad er sjælesorg?
Det giver præst og skuespiller Helene Neumann svaret på, når hun gæster studiet til en snak om krise, eksistens og værdien af den ligeværdige samtale.
Hun afliver også nogle af de mest hyppige misforståelser om sjælesorg, blandt andet at man skal være kristen for at kunne modtage det. Sjælesorg er for alle, der har brug for at vende noget svært i sit liv med et andet menneske, som har interessen og kompetencerne til at være til stede med både hjerne og hjerte i den svære samtale.
Hun fortæller også om perioder i sit eget liv med store personlige tab af blandt andre sin mor og senere sin mands datter, hvordan hun kom igennem det, og hvordan hun stadig har dem hun har mistet med sig i dag.
I denne episode taler vi blandt andet om:
Mening
Håb og håbløshed
Tro og eksistens
Krise
Den svære samtale
Vært: Simon Witting
Medvirkende: Helene Neumann
Produceret og klippet: Nicoline Sharma Rubow
Er du interesseret ifølge Livsliniens arbejde, kan du læse mere på www.livslinien.dk (http://www.livslinien.dk/) eller følge os på
30 Jun 2026
Vi skal tale om depression
"Du må ikke give op!"
Sådan lyder anbefalingen fra ledende psykolog i Herstedvester Fængsel og specialist i psykoterapi, Marie Louise Rørne, til pårørende til personer med depression. For afvisningerne er ofte mange, når man forsøger at hjælpe. Men det er depressionen, der taler, og ikke det menneske, der gemmer sig bag den invaliderende sygdom.
I dette afsnit giver Marie Louise et dybdegående indblik i en sygdom, som helt op mod hver fjerde kvinde og hver tiende mand bliver ramt af i løbet af sit liv, og hvor forekomsten af selvmord er knap ti gange så høj sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Hun fortæller blandt andet om, hvordan vi kan forstå sygdommen, så vi kan forholde os til den og bedre navigere, hvis vi rammes – som den der får en depression eller som pårørende.
I denne episode taler vi blandt andet om:
Depression
De psykologiske mekanismer bag sygdommen
Selvmordstanker
Betydningen af relationer
Håb og mening
Vært: Simon Witting
Medvirkende: Marie Louise Rørne
Produceret og klippet: Nicoline Sharma Rubow
16 Jun 2026
Vi skal tale om autisme
Når vi overser autisme
Til trods for tydelige tegn fra den helt tidlige barndom, fik Silke Svare Arbo først stillet diagnosen autisme i en alder af 16 år.
Hør Silke fortælle om, hvordan det påvirkede hende op igennem sin barndom at føle sig anderledes end de andre børn og forsøge at råbe et system op, som ikke lyttede. Hvordan det ledte til skolevægring og en til sidst altomsluttende mistrivsel, som var tæt på at ende ud i et selvmordsforsøg.
Silke fortæller også om, hvordan hendes liv med og i kraft af autisme ser ud i dag, hvor hun blandt er peer-mentor for børn og unge med autisme og ADHD, ligesom det ofte er hende, der bliver kontaktet af medierne, når de skal have et indefra-perspektiv på autisme.
I denne episode taler vi blandt andet om:
Autisme
Psykiatrien
Selvmordstanker
Svigt
Håb
Vært: Simon Witting
Medvirkende: Silke Svare Arbo
Produceret og klippet: Nicoline Sharma Rubow
Er du interesseret ifølge Livsliniens arbejde, kan du læse mere på www.livslinien.dk (http://www.livslinien.dk) eller følge os på https://www.instagram.com/livslinien.
2 Jun 2026
Vi skal tale om maskulinitet og sårbarhed
Når maskuline idealer bliver farlige
Martin Tamm Andersen er tidligere soldat i det danske forsvar og har været udsendt til Kosovo, Irak og Afghanistan. Her har han oplevet, hvordan et stærkt fællesskab funderet på maskuline idealer, kan være nyttige, når man er i krig. Han har også set, hvordan de selvsamme idealer kan blive en udfordring for mange unge mænd, når de skal omstille sig fra en hverdag med krig og maskulint sammenhold til en hverdag alene med leverpostej og indkøb, når de kommer retur til Danmark. For nogle kan omstillingen blive så svær, at de får selvmordstanker, og de maskuline idealer, som tidligere har været brugbare, kan stå i vejen for at søge hjælp i rette tid.
I denne episode taler vi blandt andet om:
Maskulinitet og maskuline idealer
Fællesskab
Selvmordstanker
Mening og identitet
Sårbarhed som tabu
Vært: Simon Witting
Medvirkende: Martin Tamm Andersen
Produceret og klippet: Nicoline Sharma Rubow
Er du interesseret ifølge Livsliniens arbejde, kan du læse mere på www.livslinien.dk (http://www.livslinien.dk) eller følge os på https://www.instagram.com/livslinien.
18 Dec 2025
Frivillighed på Livslinien
Hvad vil det sige at have samtaler om selvmord? Hvem kontakter Livslinien? Og hvordan kan man som rådgiver passe på sig selv og hinanden?
Disse spørgsmål og mange flere besvares i første afsnit af Livsliniens podcast 'Vi skal tale om selvmord', hvor Simon Witting får besøg af to af Livsliniens frivillige rådgivere, Morten og Rikke.
Du vil få et unikt indblik i, hvad det vil sige at være frivillig hos Livslinien, hvordan en samtale kan foregå, og hvordan man som pårørende kan blive bedre til at være i det svære.
Vi gør opmærksom på, at der i afsnittet blandt andet tales om selvmordstanker, selvmord, psykisk mistrivsel og andre svære emner.
OBS: Vi beklager, at lydkvaliteten i denne optagelse ikke er helt optimal. Det gælder kun dette afsnit.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
5.0 / 5
1 ratings
Contact Vi skal tale om selvmord
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Host of Vi skal tale om selvmord?
Claim your podcast to manage its listing and keep your show details accurate.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine