Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark?
Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle.
vildtnaturligt@dr.dk
Hør flere afsnit i DR Lyd (https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt-2659520306000?utm_source=thirdparty&utm_medium=rss&utm_content=podcastseries:vildt-naturligt)
Fiskeben kan være slemt irriterende, men nogle rigtig gamle af slagsen har bragt endnu en dansk lokalitet på UNESCO's prestigefyldte verdensarvsliste. En velbevaret naturlig dyrekirkegård fra dengang Danmark var helt dækket af hav, rummer spor af livet for over 55 millioner år siden. Men hvad er så specielt ved skrænterne i den vestlige del af Limfjorden? Hvad ligger der af spændende ting ud over fiske-forfædre? Hvorfor er det blevet bevaret i alle de år? Og hvordan skal der nu passes på det som officiel verdensarv?
Gæst: Jan Audun Rasmussen, museumsinspektør og forsker på Fossil- og Molermuseet på Mors. Med i ansøger-gruppen, som var med til at få Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur optaget på UNESCO-listen for "The Bony Fish Fossils of the Western Limfjord".
Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen.
Producer: Carsten Nielsen.
vildtnaturligt@dr.dk
28 Sept 2026
Hitler-billen og Shakira-hvepsen
Shakira, Donald Trump og Mads Mikkelsen har alle fået dyrearter opkaldt efter sig. Men hvilke regler er der for, hvad vi kalder biologiske væsner? Hvem holder øje med, om reglerne bliver overholdt? Hvad bruger vi navnene til? Behøver det at være på latin? Og hvad skal der til, før et eksisterende navn bliver ændret, så en sagesløs blind hulebille kan slippe for at dele navn med Adolf Hitler?
Gæst: Professor Thomas Pape, Statens Naturhistoriske Museum. Præsident for den internationale sammenslutning, der i over hundrede år har prøvet at holde styr på, hvad vi kalder andre arter ("International Commission on Zoological Nomenclature").
Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen.
Producer: Carsten Nielsen.
vildtnaturligt@dr.dk
21 Sept 2026
Find på eller forsvind!
Naturen er barsk, så snedige træk og unikke egenskaber kan være nødvendige for at overleve. Nogle af evolutionens vildeste løsninger findes i det små hos insekterne. De har været her længe, og der er utroligt mange af dem, så evolutionen har haft mange skud i bøssen til at lære dem at snyde fjenden eller samarbejde med naboen. En ny bog bugner af eksempler og opfordrer os til større respekt for de andre arters evner, selv om deres hjerner er mindre end et punktum.
Gæst: Seniorforsker Joachim Offenberg fra Aarhus Universitets Institut for Ecoscience. Forfatter til den nye bog "Verden for dine fødder - Hvad insekterne i en baghave kan fortælle os om evolutionen og vores eksistens".
Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen.
Producer: Carsten Nielsen.
vildtnaturligt@dr.dk.
Who has been a guest on Vildt Naturligt
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Christoffer Knuth
Sussie Pagh
Ayoe Hoff
Frederik Møller
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
4.8 / 5
361 ratings
Contact Vildt Naturligt
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine