Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Budskab live fra Folkemødet – SF midt i MeToo-sag og lytternes dilemmaer
Partiet SF er uforvarende blevet folkemødets helt store samtaleemne, efter Politiken har båret MeToo-sagen om Pia Olsen Dyhrs nye særlige rådgiver frem. Partiformanden har timet udnævnelsen af sin omdiskuterede særlige rådgiver helt skævt, mener Thomas Hundsbæk. Og rådgiverens eget forsøg på at komme kritikken i møde på Facebook er too little, too late, mener Morten Lintrup.
Vi taler også om, hvad du stiller op på Folkemødet, hvis din talsperson bliver plørefuld og højtråbende under alle festlighederne. En udfordring, der viser sig at være ret udbredt blandt rådgiverne. Cathrine Kier har en nøje forfinet metode til at håndtere situationen.
Udsendelsen er optaget hos Rud P. på Folkemødet i Allinge.
Eksperter: Morten Lintrup, Rud P., Cathrine Kier, TV 2, Thomas Hundsbæk, selvstændig
5 Feb 2026
Fuld plade i kongelige kriser i Norge, og Løkke vinder på ny dokumentar
Pinlige mailudvekslinger mellem Norges kronprinsesse Mette-Marit og den amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein har kastet det norske kongehus ud i en regulær kæmpekrise, akkurat som retssagen mod hendes søn Marius Borg Høyby skal til at begynde. Der er fuld plade på skandaler, og for Mette-Marit er der kun ét at gøre: Send datteren Ingrid Alexandra ud på skiløjperne og se nuttet ud, og tag så et blødt sofainterview, men først om et års tid.
Vi taler også om Løkke, der ifølge panelet havde tæt på intet at tabe og alt at vinde på at sige ja til TV 2’s dokumentarhold. Og om lagersalg Ringsted, der har brændt sig på en p-bøde-gimmick.
Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, og Søren Søndergaard, Rud P.
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
29 Jan 2026
Fødevarecheck blev oversolgt, og Ikea blev ramt af ragebait
Politikerne stod klar med gaveregn, da de præsenterede en fødevarecheck som håndsrækning til de mest trængende danskere. Men nærmest ingen klappede: Det er valgflæsk, det er en lappeløsning, og den rammer skævt, når også millionærfamilier kan få den, bragede kritikken. Det skyldes til dels politikernes egne budskaber, for de oversolgte fødevarechecken, siger panelet.
Vi taler også om Ikea, som blev outet for deres ramadankollektion af Inger Støjberg, og som efter Mikael Badens vurdering burde have forudset, at det kunne ske.
Eksperter: Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut, og Mikael Baden, Friday
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Who has been a guest on Budskab
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Eva Tolstrup Ziegler
Søren Søndergaard
Rikke K Østergaard
Karne Lykkebo
Mikael Baden
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
4.6 / 5
19 ratings
Contact Budskab
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine