Tabloid tager de største og mest kontroversielle historier i pressen under kritisk behandling. Hver uge undersøger Marie Louise Toksvig de gode historier og dem, der går galt, konfronterer de ansvarlige og tager lytterne med ind i det redaktionelle maskinrum.
Skriv til os på tabloid@dr.dk.
For borgerlig tabloid på B.T.? Og karaktermord i Jyllands-Posten?
Hvorfor skal B.T.s reportere til sindelagssamtaler for at afgøre, om de kan bestride deres arbejde? Tabloid får besøg af chefredaktør på B.T. Simon Richard Nielsen, der har modtaget et meget bekymret brev fra sine medarbejdere: De mener, at avisens politiske standpunkt truer det journalistiske arbejde.
Hvad var egentlig meningen, da Jyllands-Posten satte sig for at portrættere Venstres Søren Gade i en artikel, som siden er betegnet som et svinsk karaktermord. Og hvorfor får man lov at være anonym, når man taler grimt om en fremtrædende politiker? Vi får besøg af Jyllands-Postens politiske redaktør Martin Kaae.
Er Danmarks sikkerhed blevet en kamp om opmærksomhed og mest muligt drama? Det mener militæranalytiker Jan Werner Mathiasen i et debatindlæg i forsvarsmediet Olfi. Tabloid har inviteret ham i studiet for at høre, hvad medierne kan gøre anderledes, når politikere og eksperter taler om det alvorligtste trusselbillede siden Anden Verdenskrig.
Ugens medvært er journalist Kristian Danholm, pressechef ved Københavns Stift.
Vært: Marie Louise Toksvig
2 Oct 2026
Højbjergs kontante kommentar, presset EU-journalistik og hetz i avisen?
Må sportsjournalister have holdninger? Og er det godt eller skidt, når en fodboldspiller som Pierre-Emile Højbjerg siger sin ærlige mening til pressen? Det spørger vi tv-vært og cykelkommentator Tobias Hansen om.
Dækningen af EU-stoffet er under pres. Der er så få journalister i Bruxelles, at vi går glip af vigtige historier. Det siger tidl. EU-korrespondent Jacob Langvad, som med sin nye håndbog i EU vil sætte gang i EU-journalistikken.
I en artikelserie i Fyns Amts Avis skælder forældre og avisens leder ud på den lokale privatskole med beskrivelser af mobning og dårlig dialog med ledelsen. Men det er en unuanceret hetz, lyder kritikken fra tilfredse forældre. Vi spørger chefredaktør Karl Erik Stougaard, hvordan man undgår ensidig journalistik, når modparten i sagen er tavs.
Denne uges medvært er politisk journalist og analytiker på TV 2 Camilla Stampe.
Vært: Louise Reumert.
25 Sept 2026
Grønlands-aftalen og farlige fristelser på tv
Hvordan dækkede danske medier aftalen mellem Danmark, Grønland og USA, før og efter at indholdet af den var kendt? Tabloid taler med journalist Maya Tekeli, der arbejder for New York Times.
Ugens medvært er journalist, forfatter og parterapeut Ulla Hinge Thomsen, der også er uddannet i sprogpsykologi. Vi har set reality-serien Temptation Island og spørger redaktør Ida Bjørk Jespersen, Viaplay, hvordan de medvirkende biver castet og behandlet, når de blotter deres parforhold og intime følelser på tv.
Vært: Marie Louise Toksvig
Who has been a guest on Tabloid
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Stéphanie Surrugue
Jakob Herskind
Mads Korsager
Annette Juhler Kjær
Karsten Lauritzen
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
4.0 / 5
60 ratings
Contact Tabloid
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine