Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet. Podcast host: Kristina May / CEO AM Copenhagen
Hvad sker der, når man får lov til at komme helt tæt på uden at forstyrre?
I denne episode af Design Kan møder du fotograf Søren Solkær, der gennem 27 år har fotograferet kunstnere backstage på Roskilde Festival. Hans nye bog Stages åbner døren til øjeblikkene før og efter koncerten, hvor nervøsitet, sårbarhed og forventning fylder mindst lige så meget som selve scenen.
Vi taler om fotografi, tillid og kunsten at være til stede uden at fylde. Om at kuratere tusindvis af billeder til én samlet fortælling og om at se mennesket bag den kunstner, publikum møder på scenen.
Gæst: Søren Solkær, fotograf
Vært: Kristina May / AM Copenhagen
Produceret af Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen.
16 Oct 2026
Design Kan bygge skoler
Hvad kan vi lære om design af to kvinder, der bygger skoler til børn på flugt?
I denne episode af Design Kan møder vi Maren Elise Skjerlie og Zarah Kirketerp Møller, der står bag 5 Skoler. Det, der begyndte med et møde med børn på flugt fra Syrien, er vokset til en organisation, der i dag driver 16 skoler.
Vi taler om organisationsdesign, kultur og ledelse. Om at holde fast i passionen, når arbejdet bliver til drift, og om at vælge kvalitet frem for vækst for enhver pris. Og om, hvordan et stærkt brand kan opstå uden en stor strategi, men med udgangspunkt i noget, man virkelig tror på.
For hvordan bygger man en organisation, der vokser uden at miste det, der satte det hele i gang?
Vært: Kristina May / AM Copenhagen
Gæster: Mare Elise Skjerlie & Zarah Kirketerp Møller begge Co-CEO og founder af 5 skoler
Design Kan er produceret af Kim Scherers for Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen.
2 Oct 2026
Design Kan være performance
Hvad sker der egentlig, når et menneske træder op foran andre og skal have dem til at lytte?
I denne episode af Design Kan møder vi scenecoach Kristian Koch, som gennem 25 år har arbejdet med nogle af Danmarks største artister, og i dag også coacher ledere og erhvervsfolk. Vi taler om performance, præsentationer og den ofte oversete designopgave, der ligger i mødet mellem den, der står på scenen, og dem, der ser på.
For hvad betyder det egentlig at være god til at præsentere? Skal man starte med et brag? Skal man være sjov? Skal man bare være sig selv? Og hvorfor bliver vi stadig ved med at lave præsentationer efter en opskrift fra 90’erne?
Kristian Koch vender nogle af vores mest indgroede forestillinger om at stå på en scene på hovedet og viser, hvorfor god performance i virkeligheden handler langt mindre om personen på scenen og meget mere om det, man gerne vil have til at ske hos dem, der lytter.
Vært: Kristina May / AM Copenhagen
Gæst: Kristian Koch / performancecoach og forfatter
Produceret af Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen.
Who has been a guest on Design kan… En branding og design podcast
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Martin Delfer
Winni Grosbøll
Erik Nissen
Joel Haviv
Lene Tanggaard
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine