Hvordan er det at leve med hjernetumor som ramt på egen krop eller som pårørende? I denne podcast møder du pårørende og ramte, der fortæller deres personlige historie og giver deres bedste læringer videre.
Podcasten er produceret af HjernetumorForeningen, og støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Vært og prorducer: Charlotte Heje Haase/Din Podcast
Medvært: Karen Risgaard/HjernetumorForeningen
Cover: Charlotte Manstaedt
Idé: Vibeke Vollmer/HjerneturmorForeningen
Publisher
HjernetumorForeningen
Category
health & fitness · health & fitness · society & culture
#29 En hjernetumor, to små børn og håbet om mere tid. Kasper og Christina Brønd Nansen
Kasper var på vej hjem for at hente børnene, da et epileptisk anfald ændrede familiens liv. Det var i juni 2024.
En scanning viste en tumor i hjernen, og efter operationen fik han diagnosen astrocytom grad 4. Kasper har siden været igennem to operationer, strålebehandling og to former for kemoterapi. Ved optagelsen nærmer det sig to år siden hans seneste operation, og han går til kontrolscanning hver tredje måned.
I denne episode af Hjernetumorliv fortæller Kasper og hans hustru, Christina Brønd Nansen, om at være børnefamilie med alvorlig sygdom. De har to børn på fem og syv år, og Kasper er i dag en del af Hjernetumorforeningens bestyrelse.
Samtalen handler om frygten for nye anfald, om at bære mere, end man kan holde til, og om at finde et sprog, så selv små børn kan være med i samtalen.
Men også om at komme tættere på hinanden og finde håb i en usikker fremtid.Du kan blandt andet høre om:
✔️ Diagnosen astrocytom grad 4, behandlingerne og tilbagefaldet, der kom, da Kasper ellers havde fået det bedre.
✔️ Frygten for nye epileptiske anfald, også når hverdagen ser rolig ud.
✔️ Christinas erfaringer som pårørende og belastningen, der endte med en sygemelding.
✔️ Bjørnene i fars hoved – familiens måde at tale med børnene om sygdommen på.
✔️ At komme tættere på hinanden og tale mere åbent om det svære.
✔️ De fortællinger og perspektiver, der har hjulpet Kasper med at finde håb og nærvær.
Hjernetumorforeningen: https://www.hjernetumorforeningen.dk/ (https://www.hjernetumorforeningen.dk/)
Podcasten er produceret af HjernetumorForeningen
Støttet af Kræftens Bekæmpelse
Vært og redaktør: Charlotte Heje Haase/Din Podcast
Cover: Charlotte Manstaedt
24 Sept 2026
#28 “En fremtidsfuldmagt kan blive jeres vigtigste dokument” Bente Toth Mouritzen
I denne episode af Hjernetumorliv taler vi med Bente Toth Mouritzen, som er socialrådgiver og en del af HjernetumorForeningens ekspertpanel og brevkasse.
Gennem de seneste 20 år har hun rådgivet patienter og pårørende til mennesker med alvorlig sygdom. Hun har blandt andet arbejdet på Hammel Neurocenter, på kræftafdelingen på Vejle Sygehus og ved Enhed for Lindrende Behandling på Aarhus Universitetshospital. Derudover underviser hun på diplom- og videreuddannelser inden for palliation.
Bente fortæller om de rettigheder, muligheder og økonomiske faldgruber, som mennesker med hjernetumor og deres pårørende kan møde, og hvorfor det er vigtigt at få hjælp til at navigere i systemet.
I episoden kan du blandt andet høre om:
✔️ Hvad der kan ske med økonomien, hvis man ikke længere kan arbejde
✔️ Hvorfor det er vigtigt at undersøge sin pension og forsikring ved tab af erhvervsevne
✔️ Hvad man skal vide om sygedagpenge, arbejdsprøvning, fleksjob og førtidspension
✔️ Hvorfor 22 ugers sygedagpenge kan være meget kort tid ved en erhvervet hjerneskade
✔️ Hvilke begrænsede rettigheder pårørende har
✔️ Vigtigheden af en fremtidsfuldmagt og en digital fuldmagt
Se også:
Her kan du stille Bente Toth Mouritzen spørgsmål om din situation: https://www.hjernetumorforeningen.dk/viden-om-hjernetumorer/ekspertpanelet/ (https://www.hjernetumorforeningen.dk/viden-om-hjernetumorer/ekspertpanelet/)
20 Aug 2026
# 27 "Hvordan taler vi om det svære og undgår kærlighedens skjold?" Seniorforsker og sygeplejerske Karin Piil
Når et menneske får en hjernetumor, ændrer livet sig også for de pårørende.
I denne episode af Hjernetumorliv taler vi med Karin Piil, der er sygeplejerske, seniorforsker på Rigshospitalet og lektor på Københavns Universitet.
Hun forsker blandt andet i, hvordan mennesker med hjernetumor og deres familier bedst kan støttes, og hun holder familiesamtaler på Rigshospitalet.
Her får familien et trygt rum til at tale om det, der kan være svært at få sagt derhjemme. For nogle gange beskytter vi hinanden ved at tie. Karin kalder det ”kærlighedens skjold”.
Intentionen er god, men tavsheden kan betyde, at både børn og voksne går alene med bekymringer, som resten af familien også bærer på.
I episoden kan du høre om:
✔️ Hvordan en hjernetumor kan forandre roller, relationer og identitet i en familie. Hvorfor pårørende er mere end en ressource for den syge – og også selv kan få brug for støtte
✔️ Hvordan familiesamtaler kan gøre det lettere at tale om bekymringer, behandling og personlighedsforandringer
✔️ Hvorfor børn og unge ofte mærker mere, end de voksne tror
✔️ Hvad ”kærlighedens skjold” betyder, og hvorfor det ikke altid hjælper at skåne hinanden for det svære
✔️ Hvordan familie og netværk kan tilbyde konkret hjælp uden at lægge endnu en opgave over på den pårørende
✔️ Hvordan man kan redefinere sit håb, når fremtiden ikke længere ser ud som før
Se også:
Hjernetumorforeningen: https://www.hjernetumorforeningen.dk/stoet-vores-arbejde/ (https://www.hjernetumorforeningen.dk/stoet-vores-arbejde/)
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
5.0 / 5
4 ratings
Contact Hjernetumorliv
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine