En ærlig podcast om moderskabet. Josefine Stork inviterer hver onsdag mødre og eksperter i studiet for at tale om forskellige tematikker, der vedkommer os mødre. Vores panel deler råt og ærligt ud af egne erfaringer om alt fra søvnmangel, hæmorider og manglende sex til børneopdragelse, den evige dårlige samvittighed og alt derimellem.
Vært: Josefine Stork
Producer: Camille Bloch Ravn
Musik: Jakob Ranum
Redaktør: Mette Søndergaard
Dagens panel: Betty Marie Njor Boisen + Asta-Maja Njor Boisen.
Der kan være noget helt særligt ved at blive mor samtidig med sin søster. Pludselig står man i det samme livskapitel og kan dele alt fra søvnløse nætter og babybekymringer til de små sejre undervejs. Men moderskabet kan også give søskenderelationen en helt ny arena for sammenligning. For hvem har det nemmest? Hvis barn sover bedst? Og hvem ser egentlig ud til at have mest overskud?
I denne episode taler vi om, hvad der sker med søskenderelationen, når man får børn tæt på hinanden. Om sammenligning og misundelse, gamle roller og mønstre, der pludselig kan dukke op igen - men også om den helt særlige nærhed, der kan opstå, når ens søster står midt i det samme som én selv.
Josefine Stork har besøg af søstrene Asta-Maja Njor Boisen, forfatter og kulturformidler og mor til Mio på knap 2 år og Max på 10 uger, og Betty-Marie Njor Boisen, kostumier og rekvisitør og mor til Bianca på 14 måneder.
9 Sept 2026
Fødselspsykose: Når sindet slår revner
Dagens panel: Mia Maja Holst Manstrup og Nina Brændgaard I denne episode taler vi om at blive ramt af en fødselspsykose. En sjælden, men alvorlig tilstand, der kan opstå pludseligt efter en fødsel. Vi taler om, hvordan en fødselspsykose kan komme til udtryk, hvilke tegn pårørende skal være opmærksomme på, og hvordan det kan opleves indefra, når ens virkelighed ikke længere er den samme som alle andres.
For hvordan kan en fødselspsykose påvirke tanker, handlinger og dømmekraft? Hvornår skal alarmklokkerne ringe? Og hvad gør man som partner, familie eller ven, hvis man oplever, at en nybagt mor begynder at miste fodfæstet i virkeligheden?
Josefine Stork har besøg af Mia Maja Holst Manstrup, sanger, stifter af Barselsbyen, forfatter til bogen 'En sindssygt god mor' og mor til Dimitri på 5 år og Bellatrix på 14 måneder. Med i studiet er også Nina Brændgaard, jordemoder og psykoterapeut med speciale i blandt andet efterfødselsreaktioner og fødselstraumer og mor til Theodor på 19, Bugge på 11 og Anna-Vigga på 10.
OBS: Episoden handler om fødselspsykose og berører en sag, hvor en mor har dræbt sine børn. Hvis du lige har født eller er psykisk sårbar, kan du overveje, om det er det rigtige tidspunkt at lytte. Episoden kan også være relevant at sende videre til en partner eller anden pårørende, så de ved, hvilke tegn man skal være opmærksom på.
2 Sept 2026
Hvornår er jeg en ‘god nok’ mor?
Dagens panel: Zara Zinglersen og Marie Tolstrup
Vi vil så gerne være gode forældre. Nærværende, tålmodige og rummelige. Servere sund og helst økologisk mad, begrænse sukker og skærmtid, rumme alle følelser og helst aldrig selv miste besindelsen. Men med alle de ambitioner kan det være svært at mærke, hvornår godt egentlig er godt nok.
I denne episode taler vi om forventningerne til det moderne forældreskab og om en barre, der nogle gange kan føles umuligt høj. Hvor kommer alle kravene fra? Hvad gør det ved os konstant at føle, at vi burde gøre det lidt bedre? Og hvordan finder man ud af, hvornår man faktisk gør det godt nok?
Josefine Stork har besøg af Zara Zinglersen, der arbejder med marketing, er aktiv på sociale medier og mor til tvillinger på lidt over 2 år, og børne- og ungepsykolog Marie Tolstrup, der er mor til tvillingedrenge på 13 år.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Apple Podcasts (US)
5.0 / 5
2 ratings
Spotify
4.9 / 5
196 ratings
Pitching momkind podcast
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting pitches.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine