About Ødegårdsdrømme - I knæhøjt græs blandt elge og vildsvin
Om at forfølge drømmen om en svensk ødegård, og alt det der sker i processen før og efter at virkeligheden rammer. Vi taler om begejstringen, praktikkenkriserne, kreativiteten og ikke mindst vores forskellighed.
Værter: Line Hvid Stenalt og Christian Thelin
Podcastcover: Maria Hvid Stenalt
Jingle: Adrian Sykus
Ødegården var en gammel drøm, og vi elsker at vi faktisk gjorde noget ved det. For vi er drømmere, og der er stadig masser af drømme i forbindelse med ødegården. Det er dog ikke dem alle, vi lige har fået rykket på endnu. Fordi....ja, både fordi vi endnu ikke har noget det, men også fordi.....
28 Oct 2026
Kapitel 15: Vi har købt et hus der taler
Vores hus taler til os. Det kan selvfølgelig forstås på flere måder.
Men for os er der så mange små tegn på, at det var præcis det hus vi skulle have. Udover det taler vi denne gang også, om vores tanker om indretning både af ude- og inderum.
Og så havde Christian i weekenden et møde, der pludselig tog en uventet drejning
21 Oct 2026
Kapitel 14: En krone sparet er en krone tjent
Så fik vi prøvet at vågne op til frostvejr i vores Ødegaard. Og sådan et gammelt hus tager altså tid at opvarme. Men det gør lidt ondt på Line, at bruge af brændelageret. Men denne gang kom vores fantastisk nabo til hjælp.
Christian kastede sig ud at fælde et træ alene. Det gik knap så godt. Og så fik vi føjet et helt nyt dyr til vores liste
13 Oct 2026
Kapitel 13: Skal vi have skudsikre ruder i bilen næste gang
Vi skal snart til Småland igen...og vi glæder os til at opleve efteråret og elgjagten. Og her forleden blev vi lige ramt af den der dejlige følelese......at vi faktisk ejer vores helt eget fristed.
5 Oct 2026
Kapitel 12: Motorsaven er landet
Den motorsav har fyldt meget hos Christian. Og nu er den endelig købt og landet. Så kan Line endelig få fred for de overvejelser. Denne gang taler vi desuden om kryb, og at vi sidste gang vi var i Småland fik udforsket skoven endnu mere ved at gå offroad
22 Sept 2026
Kapitel 11: Er der nogen, derude i mørket?
Vi har tilbragt endnu en weekend i Ødegården og denne gang med to helt forskellige agendaer. Line skulle restituere og Christian skulle fælde træ og kløve brænde.
Dagene er blevet lidt kortere og Line har for alvor mærket HVOR mørkt der er midt ude i skoven.
14 Sept 2026
Kapitel 10: Vi er bagud!
Vi skal ha' fikset noget brænde. Men hvor meget? Og hvor meget skal vi ændre på huset? Når det kommer til at tænke muligheder, så kommer vores forskellighed endnu engang til udtryk.
6 Sept 2026
Kapitel 9: Vupti - så var den der!
For første gang siden vores første ferie i ødegården, har vi været tilbage.
Og vi kom tilbage til nogle efterårsdage med regn og tid indendøre. Men inden vi nåede frem, så fik vi et af vores store ønsker opfyldt
27 Aug 2026
Kapitel 8: Skal vi bare tage orlov?
Vi har kun været i vores ødegård i 15 dage plus nogle enkelt korte visit. Alligevel taler- og drømmer vi allerede om, hvordan vi kan gøre det muligt, at være endnu mere deroppe i Småland. Og så har Christian endda overvejet et karriereskifte.
22 Aug 2026
Kapitel 7: Ødegårdsblues - ordet smager mig ikke
Det er nu 4 dage siden vi kørte hjem fra ødegården efter vores første 2 uger som ejere. Og vi savner den. At være ejere af en ødegård har åbnet en verden fuld af nye interesser og har haft en nærmest magisk indvirkning på os.
17 Aug 2026
Kapitel 6: Tyttebær og potatismos
Vores første ferie i ødegården er ved at være ved vejs ende. For første gang skal vi prøve at lukke den lidt ned, inden vi vender tilbage om 3 uger. Men det har været 2 magiske uger, med mange oplevelser og mange opgaver.
10 Aug 2026
Kapitel 5: Vilde møder!
Vi har nu haft vores ødegård i en uge. Den kryber stille og roligt under huden på os. Vi har plukket bær og svampe, og så har vi fået besøg af både naboer, venner og et uventet dyr.
5 Aug 2026
Kapitel 4: Styr din eufori
Vi har overtaget vores ødegård!
Efter to måneders venten er det endelig vores. I dette kapitel taler vi om, hvordan det så var endelig at være i huset og kunne kalde det vores. Vi ER meget forskellige og derfor reagerede vi heller ikke helt ens 😊
30 Jul 2026
Kapitel 3: Dagen før dagen før.....
Der er nu ganske få dage til, at vi overtager vores ødegård. Så vi har lidt travlt med at pakke og ordne praktiske ting. Kapitel 3 handler blandt andet om vores meget forskellige arbejdstempo og udfordringer med at finde ægte naturmaling. Og så har et helt nyt vilddyr meldt sin ankomst til området
28 Jul 2026
Kapitel 2: Ingen strøm og skideskammel
I dette andet kapitel taler vi mere specifikt om, hvad vi rent faktisk har købt. Vi taler om at der ikke er indlagt strøm og vand, så hvad gør man egentlig når man har brug for et bad, og hvad er egentlig en skideskammel?
28 Jul 2026
Kapitel 1: Vi gjorde det sgu!
Efter at have drømt om en ødegård i mange år, og flere gange undervejs have droppet ideen, så dukkede det helt rigtige pludselig op. Så nu har vi gjort det. Vi har skrevet under på købet og nu venter vi bare på at vi rent faktisk overtager ødegården. I dette første kapitel i vores fremtidige liv, taler vi om alt det der skete for os i processen op til og lige efter beslutningen.
Contact Ødegårdsdrømme - I knæhøjt græs blandt elge og vildsvin
Guest appearances
Does not typically book guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine