Nogle gange stopper man op og tæller til ti. Det gør man i et parforhold og i særdeleshed også som forælder. Der tæller man RIGTIG ofte til ti.
Podcasten belyser nogle af de emner, der netop får os til at stoppe op og trække vejret helt ned i maven. I første sæson taler Stine og Tina med en række kvinder, der alle har været udsat for noget uventet. Den slags der "kun sker for naboen". Vi hører deres historier, men ikke mindst deres syn på, hvordan de har taklet sorgen og startet et (lykkeligt!) liv på den anden side af ulykken. For hvordan starter man et liv, efter man har mistet et barn? Hvad gør det ved én at have været udsat for et seksuelt overgreb? Og hvordan agerer man, når man vågner op med sin gravide mave og husker tilbage på gårsdagen, hvor politiet bankede på døren og fortalte, at ens mand var blevet dræbt? Lyt med og hør deres fortælling og få råd til, hvordan du bedst kan hjælpe, hvis én der står dig nær kommer ud i en ulykke.
I anden sæson vil vi tale om parforhold og i tredje sæson er emnet forælderskab. Ledsaget af en række eksperter vil vi vende emner som sex, opdragelse, puttemetoder og meget mere.
Det er flere børn end man lige aner, der oplever, at have en mor eller far i et fængsel. Omkring 5-6 % af en børneårgang oplever på et tidspunkt gennem deres barndom, at mor eller far er frihedsberøvet på grund af kriminalitet
Det kan være enormt svært for et barn at forstå, at ens nærmeste omsorgsperson pludselig er væk, og endnu sværere at forstå, at det skyldes, at far eller mor har gjort noget, man i høj grad ikke må. Hvad siger man til barnet? Og hvordan passer man på familien, imens far eller mor sidder i fængsel? Det spørger vi "Savn" om, der er en pårørendeforening, der snart har eksisteret i 20 år og derved gennem generationer har hjulpet børn og voksne igennem det faktum, at ens hustand er splittet ad pga. en forbrydelse.
8 Mar 2023
Vold og psykisk vold i børnefamilien
De fleste kærlighedshistorier starter som en drøm, men desværre er der nogle af dem, der ender ud som et mareridt.
Det er estimeret at ca. 118.00 kvinder hvert år udsættes for vold i deres parforhold. Ligesom man vurderer, at 20 % af alle børn har oplevet fysisk eller psykisk vold i deres nære relationer. Det er en barsk virkelighed, men vi er nødsaget til at tale om det for at få nedbragt den skam, der meget ofte er forbundet med at være offer for voldsudøvelsen.
Vi har derfor invitereret psykolog Therese Aas Schultz fra Danner til en snak om, hvordan man hjælper de voldsramte kvinder, og hvordan de kan hjælpe sig selv. Vi taler endvidere om psykisk vold, og hvordan det kommer til udtryk.
Udover at fungere krisecenter varetager Danner løbende rådgivning til både de voldsramte kvinder og deres pårørende.
28 Feb 2023
"Min storebror har et handicap"
Både Stine og Tina er vokset op i en familie, hvor et handicap har fyldt meget af deres barndom. Ikke hos dem selv, men hos deres brødre.Tinas bror har infantil autisme og Stines bror døde efter et helt liv i en kørestol.
Det er ofte en stor bekymring at have et barn med et handicap. Ikke kun pga.barnet selv, men i lige så høj grad på grund af barnets søskende som i perioder kan stå i skyggen for det handicap, der kan overskygge alt andet.
I afsnittet taler vi med psykolog Annette Due Madsen, der både har faglig og personlig erfaring med emnet. Hendes søn har et udviklingshandicap og desuden har hun dedikeret sit eget arbejdsliv til blandt andet at hjælpe de familier, der står med et handicap tæt på livet.
Contact Tæl til ti
Guest appearances
Does not typically book guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine