#23 Sabrina R. Hansen - Da 50 km ved Vesterhavet ændrede mit liv
VANDREKLUBBEN – Sabrina R. Hansen og VesterhavsCaminoen
Hvad sker der, når man snører vandrestøvlerne og begiver sig ud på en vandring langs den jyske vestkyst? Kort tid efter en skilsmisse.
I denne episode af Vandreklubben har Brian Damsgaard besøg af Sabrina R. Hansen, som gik VesterhavsCaminoen i foråret 2026.
27 Oct 2026
#22 Thomas og Michelle – kærlighed, vandring og livet uden strubehoved
Thomas og Michelle har nærmest vandringen skrevet ind i deres kærlighedshistorie. Deres første date var en vandretur – og siden har det at være aktive sammen været en vigtig del af deres liv.
I mange år fyldte især løb og cykling. Men livet ændrede sig markant, da Thomas fik fjernet sit strubehoved. I dag trækker han vejret gennem en åbning på halsen og taler på helt andre præmisser end tidligere.
Det har også ændret mulighederne for at være fysisk aktiv.
Løb og cykling fylder mindre. Vandringen fylder mere.
I denne episode af Vandreklubben møder vi Thomas Fugleberg Mølgaard og hans hustru Michelle til en samtale om deres fælles vej – fra den første vandredate til lange distancer og Mammutmarch.
Vi taler om, hvad der sker, når kroppen pludselig sætter nogle andre rammer, end den gjorde før. Om at finde nye måder at udfordre sig selv på. Om de lange distancer. Og om hvordan det er både at være den, der rammes, og den, der går ved siden af.
For Thomas og Michelle er vandring blevet mere end motion. Det er noget, de gør sammen – og en måde at fortsætte med at opleve, udfordre sig selv og sætte nye mål, selvom forudsætningerne har ændret sig.
En episode om kærlighed, modgang og lange vandreture – og om at finde en ny vej, når den gamle ikke længere er farbar.
🎙️ Vandreklubben produceres i samarbejde mellem Fremad March og Ultravandring.dk.
14 Sept 2026
#21 Danni Callesen: Fra ultraløb til powerwalk
I denne episode af Vandreklubben har Ultravandreren Roland besøg af Danni Callesen – også kendt som Powerwalkeren på sociale medier. Danni er løbe- og gangkonsulent i DGI, tidligere ultraløber og en stærk fortaler for at få flere til at opdage gang og powerwalk som motionsform.
Danni har blandt andet løbet 24 maraton på 24 dage og sat dansk rekord med 208 kilometer på løbebånd på 24 timer. I dag fylder vandring og powerwalk stadig mere – både personligt og professionelt.
Vi taler om forskellene mellem løb og gang, powerwalk som træningsform, teknikken og brugen af armene, glæden ved at bevæge sig i naturen og om, hvorfor gang bør betragtes som en motionsform i sin egen ret. Danni fortæller også om Caminoen, arbejdet med store motionsarrangementer – og om selv at have fået lyst til at prøve kræfter med de længere vandredistancer.
Og denne gang foregår samtalen lidt anderledes end normalt: Podcasten er optaget, mens Roland og Danni går en tur sammen i skoven.
Vandreklubben er produceret i samarbejde mellem ultravandring.dk og Fremad March.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Apple Podcasts (US)
5.0 / 5
1 ratings
Spotify
5.0 / 5
15 ratings
Contact Vandreklubben
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine