Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.
Pårørende beskrives ofte som en ressource. Men hvornår bliver ressourcen presset til bristepunktet? Det spørgsmål stiller vi skarpt på i denne episode af Velfærdsprofeten.
I denne episode af undersøger Velfærdsprofeten, hvordan forventningerne til pårørende har udviklet sig, og hvilke konsekvenser det har for de mennesker, der står tættest på de ældre. Vi taler om balancen mellem omsorg, ansvar og frivillighed, om mødet med kommuner og sundhedsvæsen - og om de ofte usynlige opgaver, som mange pårørende løfter hver dag.
Med afsæt i forskning og personlige erfaringer diskuterer vi, hvordan pårørende kan blive en styrke i ældreplejen uden at være på konstant overarbejde.
Gæster: Gry Segoli, lektor ved Københavns Professionshøjskole & Mette Langelund Klit, lektor ved Københavns Professionshøjskole
Vært: Stine Bruzelius
Nysgerrig på mere? Læs Segoli, G. & Olivares, B. (2026) Helhedspleje - en grundbog. Samfundslitteratur
Udsendelsen er klippet og redigeret af Laurits Starostka
3 Sept 2026
#145 Teknologien mellem os
Digitalisering er en integreret del af velfærdssektoren - men teknologier gør mere end at understøtte og effektivisere arbejdet. De former også de opgaver, vi udfører. I denne episode af Velfærdsprofeten er vores gæst Anja Svejgaard Pors, docent ved Københavns Professionshøjskole, til en samtale om hvad det betyder, når teknologierne bliver så allestedsnærværende, at vi næsten ikke længere bemærker dem.
Samtalen kredser om spørgsmål som:
Hvordan forandrer digitale teknologier mødet mellem borger og den fagprofessionelle?
Hvilke nye opgaver kalder teknologierne frem?
Hvad sker der med vores faglig dømmekraft, når data og digitale løsninger får en stadig større rolle?
Hvordan skaber vi plads til refleksion, tvivl og professionelt skøn i et stadig mere teknologiintensivt arbejdsliv?
Hvis du vil vide mere, kan du også læse bogen 'Borgeren i den digitale velfærdsstat' (2026) af Anja Svejgaard Pors, Irina Papazu og Hjelholt som omtales i udsendelsen.
Medvirkende
Anja Svejgaard Pors (gæst)
Stine Rahr Bruzelius (vært)
Laurits Starostka Jakobsen (klip og redigering)
25 Jun 2026
#144 Vold i nære relationer 2:2
Hvordan opdager man vold, der ikke kan ses? Og hvordan tager man den svære samtale?
I anden del af Velfærdsprofetens miniserie om vold i nære relationer dykker vi ned i den fagprofessionelles rolle. Vi ser nærmere på opsporing, den svære samtale og det lange seje træk med at skabe sprækker i den normalisering, som parterne ofte bygger op omkring volden.
Med i studiet er Ida Devald, underviser på Socialrådgiveruddannelsen og tidligere ansat i Dannerhuset, samt Ellen Bonde-Pedersen, leder af sundhedsplejen i Hvidovre Kommune.
Denne episode er anden del af en serie på to udsendelser, hvor du i første udsendelse kan høre mere om forståelser og perspektiver på vold i nære relationer.
Hvis du selv er vidne til eller involveret i vold i nære relationer, kan du altid ringe 1888 og få gratis, anonym og døgnåben rådgivning.
Vært: Stine Rahr Bruzelius
Who has been a guest on Velfærdsprofeten
Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.
Lone Bæk Brønsted
Katrine Scott
Lisbeth Madsen
Contact Velfærdsprofeten
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine