3P Brevkassen er en podcast med psykologerne Graversen og Møller, hvor vi tager udgangspunkt i breve fra jer, der lytter med. Vi deler den forståelse af De Tre Principper – livskraft, bevidsthed og tanke – som selv har givet os mere ro, klarhed og lethed i både arbejdsliv og privatliv, og som vi dagligt arbejder ud fra som privatpraktiserende psykologer. Samtalerne kredser om alt fra relationer og tvivl til trivsel og livets store og små spørgsmål, og er ikke tænkt som rådgivning, men som en fælles udforskning af den måde, vores oplevelse bliver til på.
Roen er der stadig | En samtale om vores indre sundhed
Hvad er indre sundhed egentlig, og hvordan kan den stadig være der, selv når livet føles svært og kaotisk?I denne uges afsnit af 3P Brevkassen tager vi udgangspunkt i et brev fra en lytter og udforsker begrebet indre sundhed. Vi taler om, hvordan vores tanker og følelser til tider kan overskygge den ro, der ligger nedenunder, og hvordan forståelsen af De Tre Principper kan hjælpe os med at få øje på den sundhed, vi allerede har.Ligesom solen stadig skinner bag skyerne, og havet kan være stille i dybet, selvom stormen raser på overfladen, kan vores indre ro være til stede, selv når vi ikke kan mærke den.Vi kommer også ind på intuition, indre vejledning og om at have tillid til den fornemmelse af retning, der kan opstå, når tankerne falder til ro.Dette er samtidig afsnit 20 og vores sæsonafslutning. Vi holder en pause med 3P Brevkassen, mens vi arbejder videre med andre 3P-projekter.En stor tak til alle jer, der har lyttet med, set vores afsnit og skrevet til os undervejs. Vi har været rigtig glade for jeres interesse og engagement!🎧 3P Brevkassen kan også lyttes til på Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?Skriv til os på:kontakt@3pbrevkassen.dkGod fornøjelse :-)Martin Møller og Kenni Graversen
25 Sept 2026
Hvad er Tanke? | En samtale om Tankeprincippet
Hvad mener vi egentlig, når vi inden for De Tre Principper taler om Tanke som et princip?
I dette afsnit af 3P Brevkassen tager vi udgangspunkt i et brev fra Lone. Hun undrer sig over, om Tankeprincippet blot handler om alle de tanker, der kører gennem hovedet – bekymringer, planer, gamle samtaler osv. – eller om der ligger noget mere grundlæggende i begrebet.
Det bliver udgangspunktet for en samtale om tankens kraft og om, hvordan vores oplevelse af livet hele tiden formes gennem tænkning. Vi taler blandt andet om forskellen mellem selve evnen til at tænke og indholdet af de tanker, der opstår – og om hvordan tanker kan opleves fuldstændig virkelige, når vi står midt i dem.
Undervejs bruger vi forskellige eksempler og billeder til at undersøge Tankeprincippet. For hvad sker der eksempelvis med vores frygt, når vi opdager, at den “slange”, vi reagerede på, blot var lavet af gummi? Og hvilken betydning har det, hvor meget vi tror på de historier og forestillinger, der dukker op i vores bevidsthed?
Pointen er ikke, at vi skal holde op med at tænke eller undgå ubehagelige følelser. Livet vil fortsat bevæge sig op og ned. Men måske gør det en forskel, når vi begynder at få øje på, hvor vores oplevelse kommer fra.
🎧 3P Brevkassen kan også lyttes til på Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.
📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?
Skriv til os på:
kontakt@3pbrevkassen.dk
God fornøjelse :-)
Martin Møller og Kenni Graversen
11 Sept 2026
“Det er bare tanker” | En samtale om 3P-formidling
Afsnit 18 - Hvordan formidler man De Tre Principper på en måde, der faktisk hjælper den, man taler med?I dette afsnit tager vi udgangspunkt i et lytterbrev fra Louise. Hun spørger blandt andet til formuleringer som “det er bare tanker” og “du kan ikke gå i stykker”. For selv om ordene kan pege på noget centralt i 3P-forståelsen, kan de også opleves som bagatelliserende eller som manglende forståelse for det, et menneske står i.Det fører os ind i en samtale om et interessant paradoks: Hvis vores oplevelse skabes indefra og ud, gælder det selvfølgelig også vores oplevelse af det, andre siger. Samtidig er det ikke ligegyldigt, hvordan vi møder og taler med hinanden.Vi taler om vores egne erfaringer som psykologer – blandt andet om begejstringen for 3P, der nogle gange kan få os til at gå for hurtigt frem, forskellen på at forklare principperne intellektuelt og at tale fra et mere roligt og grounded sted, og om at være mere facilitator end ekspert.Har du et spørgsmål eller et emne, du gerne vil have os til at tage op i 3P Brevkassen, er du meget velkommen til at skrive til os på kontakt@3pbrevkassen.dk.God fornøjelse :-)Martin Møller og Kenni Graversen
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
4.5 / 5
4 ratings
Contact 3P Brevkassen
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine